Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 189 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundundersøgelse - Grundvand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Disse Fortrin besidder Sondérstagen, en
c. 2—4 m lang, 2 1/2—4 cm tyk, rund Staalstang,
forsynet i den ene Ende med en slank Spids, i
den anden med et Øje, hvori en Tværstang af
Træ kan stikkes, den trykkes ned i Grunden og
ved den større ell. mindre Lethed, hvormed
den trænger ned, ligesom ogsaa ved den Lyd,
der fremkaldes ved dens Arbejde i Grunden, vil
en øvet Mand nogenlunde kunne afgøre Jordens
Beskaffenhed. Naar Stagen atter trækkes op,
vil den, hvis den er gaaet gennem Sand eller
Grus, være slidt blank, hvorimod den, hvis den
har været i Berøring med Ler ell. Mudder, vil
være farvet heraf. Tørvejord gør Stangen
klæbrig. Sondérstagen kan dog kun benyttes til ringe
Dybde, c. 3 m. Ved større Dybder, samt hvor
Grunden er dækket med Vand, er den sikreste
og bedste Metode Boring.

Jordens Bæreevne kan til Dels bestemmes ved
Ramning af Prøvepæle. idet den
Dybde, til hvilken de ved et givet Ramslag og en
bestemt Faldhøjde drives ned i Grunden, giver
et vist
Begreb om
Grundens
Bæreevne ell.
direkte viser,
i hvilken
Dybde et fast
og tæt
Jordlag ligger;
saaledes
fandt man
ved
Bygningen af en ny
Bro over
Elben ved
Pirna ved
Nedramning af 5
cm tykke
Staalstænger,
at der 4 m under Flodbunden fandtes god
Byggegrund. Metoden egner sig i øvrigt bedst, hvor
man senere vil fundere Bygningsværket paa
Pæleværk. Endelig kan man ogsaa i enkelte
Tilfælde direkte prøve Jordens Bæreevne ved
Belastning, hvilket sker ved at anbringe en
Flade af given Størrelse paa Jorden i den
færdig udgravede Byggegrube og belaste denne
med det dobbelte af den Belastning,
Byggegrunden senere vil faa efter Bygværkets Opførelse,
f. Eks. ved Hjælp af Jernbaneskinner ell. lgn.
(se Fig.); denne Prøvebelastning maa henligge
i længere Tid og den evt. Synken jævnlig
kontrolleres ved Nivellement; naar Fladen ikke
synker noget kendeligt, kan man anse
Byggegrunden for god.
(C. Ph. T.). J. M.-P.



Grundvand. Af det Vand, der som Nedbør
(Regn, Sne, Taage, Rim o. s. v.) falder paa
Jordens Overflade, vil en Del løbe overjordisk af
efter Jordens stærkeste Fald, en Del fordampe
og endelig en Del synke ned i Jorden; af denne
sidste Del vil noget fordampe ell. opsuges af
Planterødderne; noget vil opsuges og blive som
Fugtighed i Jorden, medens Resten, følgende
Tyngdens Love, vil synke ned, indtil det træffer
et for Vand vanskelig gennemtrængeligt Lag,
et saakaldet vandstandsende Lag (f.
Eks. Ler, Klippe o. s. v.), hvor det forøger det
i Forvejen staaende Vand, det saakaldte G.
Graver man et Hul i Jorden, træffer man altid,
naar man er naaet ned til en vis Dybde (den
saakaldte Grundvandstand), frit Vand,
hvis Overflade kaldes Grundvandspejl,
og hvis Oprindelse er den ovenfor beskrevne.
Da G. p. Gr. a. de overliggende fugtige Jordlag
ikke fordamper, og da det kun er en ringe Del,
der opsuges af den overliggende Jord til
Erstatning for Fordampningen i de øverste Jordlag,
vilde Grundvandspejlet stige, hvis ikke G. fandt
Afløb til Siden, hvad det i Reglen gør, idet det,
følgende det vandstandsende Lags Overflade,
under Tyngdekraftens Paavirkning, bevæger sig
i een ell. fl. Strømme, de saakaldte
Grundvandstrømme, ad den Vej, hvor det finder
mindst Modstand. Sand- og navnlig Gruslag
yder forholdsvis ringe Modstand mod Vandets
Bevægelse, og det er derfor ogsaa især disse,
der, naar de ligger oven paa et vandstandsende
Lag, fører Grundvandstrømmene; man kalder
dem i saa Tilfælde vandførende Lag. Da
Jordlagene hyppig veksler, vil man ofte træffe
over hverandre forsk. vandførende Lag adskilte
ved vandstandsende Lag, og der er intet i Vejen
for, at Grundvandstanden kan være forsk. i de
forsk. Lag; dette benytter man sig af ved den
saakaldte »Elkington’s Afvandingsmetode«,
der gaar ud paa ved Boring ell. Gravning at
sætte en Vandmængde, man vil fjerne (f. Eks.
en Sø ell. generende G.), i Forbindelse med et
dybere liggende, vandførende Lag med lavere
Grundvandstand (se Fig.); det vandførende Lag
optager da det saaledes tilledede Vand og
bortfører det.

Det vandførende Lag kan enten udmunde i
en Bakkeskraaning, hvor da Vandet vil løbe
ud og danne Kilde, ell. det udmunder i Søer,
Vandløb ell. Havet; har det intet Afløb, vil G.
samle sig i det og maaske fylde det, men i saa
Tilfælde fremkommer kun en underjordisk
Vandbeholdning, ingen Grundvandstrøm. Naar
et vandførende Lag, der kommer fra
højereliggende Egne, dækkes af et vandstandsende Lag,
tilstrækkelig mægtigt, til at det fra det
højereliggende Grundvandspejl hidrørende
hydrostatiske Tryk ikke faar Overmagten og bryder det
dækkende Lag, kan man ved at gennembore ell.
-grave det dækkende Lag faa G. til at stige op
over det vandførende Lags Overflade, efter
Forholdene maaske endda betydelig højere end
Jordoverfladen; man faar da, hvad man kalder
en artesisk Brønd eller Kilde. Den
Hastighed, hvormed G. bevæger sig i Jorden,
afhænger af Grundvandspejlets Fald og det
vandførende Lags Beskaffenhed, men er i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>