Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grubedrift - Grubefelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
C. Faring. At fare er
Bjergmandsudtrykket for at bevæge sig i Gruben. Paa horisontal
Vej behøves ikke særlige Foranstaltninger, dog
benytter Arbejderne ved lange Stoller at køre
paa Skinnevej enten med Heste ell. Draisine.
For Faring i Skakt benytter man sig af
Stiger (Fahrter), der anbringes i Skakten med
Hældning af 70°; for hver Stigelængde er der
lagt et lidet Gulv med en Aabning for Stigen,
og her kan Arbejderne puste ud. I Skakter
med liden Hældning benyttes ogsaa Trapper,
der dog er meget mere anstrengende at gaa
paa. Og saavel Stiger som Trapper bliver ved
større Dyb upraktiske; thi Arbejderne kan
anvende deres Kraft og Tid paa en nyttigere
Maade end at gaa op og ned paa Stiger. Man
har derfor konstrueret de saakaldte
Fahrkunster (s. d.), men meget ofte bruges
ogsaa Heisen til Faring.
VII. Historie, Udvikling,
Statistik. Skønt G. sysselsætter meget færre
Mennesker og frembringer meget mindre Værdier
end Landbruget, saa kan den dog i
socialpolitisk Bet. maale sig med dette; thi den
frembringer Midlerne til Fremstillingen af Værktøj
i næsten alle Næringsveje. Den danner
Fundamentet for enhver Industrigren. Derfor hører
man altid lige fra den graa Oldtid Tale om G.
Ja, den har saa stor Bet., at Arkæologien har
maattet inddele sine Tider efter dens Fremskridt.
Af det lidet, man kender til Oldtidens G.,
kan nævnes, at Assyrerne 2000 f. Kr. havde
Kobbergruber i Armenien ved Tigris’ nordre
Løb, og af en Beskrivelse af Agatharchides,
hvilken er benyttet af Strabo og Diodoros,
fremgaar det, at Fyrsætning blev anvendt af
Ægypterne i deres Gruber ved Thebais c. 3000
f. Kr. Den ægypt. G. stod meget højt under
Ptolemæerne. Mosebøgerne kender 6 Metaller,
Guld, Sølv, Kobber, Jern, Tin og Bly, og om
Israelitterne maaske ikke selv udvandt dem,
saa kan der sluttes, at paa den Tid var G.
ganske betydelig, og deres Nabofolk Fønikerne
vides at have været meget forfarne i alskens
Metaludvinding. Det var ogsaa disse, der bragte
G. til Grækenland, idet Fønikeren Kadmos
anlagde en Guld- og Kobbergrube ved Bjerget
Pangæus i Thrakien. Grækenlands
Bjergværksdrift naaede en betydelig Udvikling;
særlig berømte er Sølvgruberne ved Laurion, hvor
man antager, at der er udtaget over 2 Mill. t
Bly med en Sølvgehalt af 8,4 Mill. kg Sølv. Og
Historien omtaler ogsaa, at disse Gruber gav
Athen en betydelig Statsindtægt. Paa
Themistokles’ Tid udrustedes for disse Indtægter 200
Skibe. Fønikerne begyndte ogsaa i Cornwall G.
paa Tin og (1100 f. Kr.) i Spanien paa Bly,
Sølv og Kobber. Dette Land var under
Karthageniensernes og Romernes Herredømme
sikkerlig Verdens største Grubeland. Alene i
Distriktet omkr. Cartagena skal der have været c.
40000 Arbejdere, og de Levninger, som findes
af disse Grubers Afbygninger og Maskiner,
staar ikke langt tilbage for 16. og 17. Aarh.’s
G.-Kunst. Romerne selv drev ikke nogen G.;
det var først efter deres Erobringer i Italien,
hvor blandt andre Etruskerne allerede for
længst havde drevet Jerngruber paa Elba, og
dernæst ved Erobringerne i Spanien, Gallien,
Germanien og i Orienten, at Romerne blev
kyndige i G. Desværre er ikke deres Litt. rig
paa Optegnelser om G. (Plinius og Strabo).
Med Folkevandringerne og Romerrigets
Undergang forfaldt efterhaanden de af Romerne i
Provinserne drevne Gruber. Og G. faar først
igen et Opsving, da de forsk. Landes Beboere
selv fik Indsigt i Metallernes Værdi og G.’s
Nytte. Saaledes begynder den tyske G. c. 1000
e. Kr. ved Opdagelsen af Rammelsberger og
Clausthaler Forekomster samt Kobberskiferen
ved Mansfeld, og denne tyske G. faar ved
Agricola’s (1490—1555) Skr et fast rationelt
Grundlag, hvorpaa den med sikre Skridt er gaaet
videre. I Norden kom G. fra Tyskland ved
indvandrede og indforskrevne Bjergmænd,
saaledes i Sverige i 13. Aarh. og i 16. Aarh. til
Norge, hvor den dog ikke fik nogen særlig Bet.
før efter Kongsbergs og Røros’ Opdagelse. Før
denne Tid kendes ingen G. i Norden med
Undtagelse af Jernudvinding fra Sø- og
Myrmalmslejer. Fra Beg. af 17. Aarh., da Krudtet blev
indført i G., lige til Beg. af 19. Aarh. kan ikke
noteres noget større Fremskridt i G.’s Teknik,
der i 19. Aarh. med Dampkraften og
Dynamitten har taget et vældigt Opsving.
Saa gl end G. er, saa har man desværre kun
sparsomme statistiske Oplysninger, og først fra
de senere Tider har man nogen sikker
Statistik, der dog for fl. Landes Vedkommende er
temmelig ufuldstændig. Det er derfor
vanskeligt at give anskuelige og fuldstændige
Tabeller for hele Verdens Grubeproduktion; men der
vil under de enkelte Metaller og under de
større malmproducerende Lande blive leveret
statistiske Oplysninger. (Litt.: Serlo,
»Leitfaden zur Bergbaukunde« [Berlin 1884]; Haupt,
»Die Stollenanlagen« [Berlin 1884]; Callon,
Cours de l’exploitation des mines [Paris 1874];
Ponson, Traité de l’exploitation des mines
de houille [4 Bd, 1868—72]; Habets, Le
matériel des mines [Paris 1891]; Helland,
»Haandbog i Grubedrift« [Kria 1887];
Wetterdal, »Populär lärobok i grufbrytning«
[Falun 1878]. Desuden en Mængde Tidsskrifter
paa de forsk. Sprog, hvoraf bør nævnes:
Annales des mines [Paris]; Revue universelle des
mines etc. [Liège]; The Engineering and
Mining Journal [New York]; The Mining Journal
[London]; Österreichische Zeitschrift für Berg-
und Hüttenwesen« [Wien]; »Zeitschrift für das
Berg- und Hütten- und Salinenwesen in dem
Preuss. Staate« [Berlin]; »Jernkontorets
annaler« [Sthlm).
(A. G.).
Grubefelt (Udmaal) er det lovlig
udmaalte Rum, inden for hvilket en Grube kan
drives. Der findes 2 Slags G., som de forsk.
Lande dels benytter blandet, dels udelukkende
hver for sig.
1) G. efter Strøget. Dette bliver maalt
efter Lejestedets Længderetning, idet Bredden
er bestemt ved sammes Mægtighed, nemlig i
Alm. 7 m paa hver Side af Lejestedet regnet
lodret paa sammes Grænseflader ved hængende
og liggende.
2) Kubisk G. ell. Kvadratudmaal,
der i Overfladen udgør en retvinklet Firkant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
