Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grif-Orden - Grignan - Grignard, Victor - Grignon - Grigorescu, Nikulae John - Grigoriopol - Grigorovitsch, Dmitrij Vasiljevitsch - Grigorovitsch, Viktor Ivanovitsch - Griis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
G. har 5 Grader: Storkors, Storkomtur,
Komtur, Æreskors, Ridderkors; bæres i gult
rødrandet Baand.
Grignan [gri’njã], lille Flække i det
sydøstlige Frankrig, Dept Drôme, Arrond.
Montélimar (Provence), kendt for det i Nærheden
liggende Slot G., der er opført paa en høj
Klippe ved Dalen du Lez, og er berømt
som Opholdssted for Mad. de Sévigné, der døde
her 1696. Slottet blev til Dels ødelagt 1795,
men indeholder endnu fl. Kunstskatte fra 17.
Aarh.
G. Ht.
Grignard [gri’nja.r], Victor, fransk
Kemiker, f. 1871, bl. a. kendt for sine Synteser af
organiske Forbindelser ved Hjælp af
Magniumalkylhalogenider.
R. K.
Grignon [gri’njå] er den ældste (oprettet
1828) og største af de 3 i Frankrig bestaaende
højere Landbrugsskoler. Den ligger 15 km V.
f. Versailles og er nærmest afpasset med
Nordfrankrigs større Avlsbrug for Øje. De 2 andre
højere Landbrugsskoler ligger i Vestfrankrig i
og i Sydfrankrig. G. er veludrustet med
Bibliotek, Museer og bot. Have, og der hører til
Skolen et Avlsbrug paa 32 ha, der benyttes til
Undervisning i Praksis, samt en Park paa c.
300 ha. Der undervises i Agerbrug,
Husdyrbrug, Skovbrug, Nationaløkonomi og
Landboret, Bogholderi og Bygningsvæsen, Fysik, Kemi,
Teknologi, Geologi, Meteorologi, Mineralogi,
Dyr- og Plantelære, Laboratorieøvelser,
Tegning, Brug af Instrumenter og Maskiner m. m.
For at optages skal Eleven være fyldt 17 Aar
og bestaa en Optagelsesprøve. Et Kursus er
beregnet paa 2 1/2 Aar; Betalingen er 1200 frc.
om Aaret for Kost, Ophold og Undervisning,
men 400 frc. naar Eleven bor privat, og 200
frc. for de »fri Tilhørere«. De 7 dygtigste
Elever har, uden Hensyn til deres
Formueomstændigheder, frit Ophold. Skolen er underlagt
Landbrugsministeriet.
H. H-l.
Grigorescu [grigo’resku], Nikulae John,
rum. Maler, f. 15. Marts 1838 i Bukarest, d.
1907. Sin Indvielse i Malerkunst fik han hos en
af sit Hjemlands folkelige Kirkemalere; ved
Arbejder i lgn. Retning (Udsmykning af
Nonneklostret i Agapia) vandt han Midler til at
fortsætte sin Uddannelse i Paris. Et 3-aarigt
Ophold (1861—64) i Fontainebleau-Egnen og
Tilslutning til Barbison-Skolen bibragte ham en
rig malerisk Udvikling, der satte Frugter i
dygtig Landskabskunst, fra Frankrigs ell.
Hjemmets Natur. Ved Udbrudet af den tyrk.-russ.
Krig 1876 sluttede han sig til den rum. Hær,
hvis Krigsbedrifter han skildrede; som
Slagmaler er G. nærmest i Slægt med Vereschagin
og gengiver Kampene med stærkt gribende
Virkelighedspræg; hans berømteste Slagbillede:
det store »Angrebet paa Smardan« (tilhørende
Byraadet i Bukarest). I øvrigt har G. ogsaa
med Forkærlighed dvælet ved sit Lands
fredelige Folkeliv og med stor Kunst tolket dets
naive, af Kulturen uberørte, Træk, Okse- og
Faarehyrdens sorgløse Færden, Befolkningens
naturlige plastiske Ynde, Jødetyperne etc. I
Portrætfaget har han ogsaa ydet værdifuldt
(Rytterportræt af Karl I af Rumænien, Portræt
af Dronningen etc.), alt i alt en universelt
anlagt Natur, af stor Betydning for sit Lands
Kunstliv.
A. Hk.
Grigoriopol [griga’rjåpå£], By i det russ.
Guv. Cherzon ved Dnjestr, 43 km NV. f.
Tiraspol, har Dyrkning af Vin og Tobak,
Læderindustri og c. 8000 Indb. G. er anlagt i Slutn.
af 18. Aarh. af Fyrst Gregor Potemkin.
G. Ht.
Grigorovitsch [griga’råvit∫], Dmitrij
Vasiljevitsch, russ. Forf., (1822—99), fik sin
første Opdragelse i en fr. Pensionsanstalt i
Moskva og valgte i 16 Aars Alderen den milit.
Løbebane, som han imidlertid hurtigt opgav
for at indtræde som Elev i Akademiet for de
skønne Kunster. Hans svage Syn og Mangel
paa betydeligere Talent bevirkede, at han atter
forlod Kunsten og udelukkende kastede sig over
Litt. 1846 udkom hans Fortælling »Landsbyen«,
som gjorde stor Lykke og fik en meget rosende
Omtale af den dengang næsten almægtige
Kritiker Belinskij. Derefter fulgte Fortællingerne
»Stakkels Anton« (1847), »Et forfejlet Liv« (hvori
G. skildrer sin egen Ungdom), »Biveje« (1852),
»Fiskerne« (1853), »Kolonisterne« (1855) o. fl.
1858—59 foretog G. en Sørejse omkr. Europa;
sine Indtryk derfra har han skildret i »Skibet
Rättvisan«. Fra 1860 indtraadte der en
længere Pause i hans Forfattervirksomhed, under
hvilken han helligede sig sine Kunstinteresser.
Af Fortællingerne fra hans senere Aar kan
nævnes: »Guttaperkamanden« (1884) og
»Velgørenhedens Akrobater« (1885). — G. har sin
største Bet. som Skildrer af den russ. Bondes
Liv og Livegenskabets Uhygge, og hans
Fortællinger har sikkert ogsaa bidraget deres til
Bondefrigørelsen 1861. Han hører til den
naturalistiske Skole, men naaede ikke helt at
frigøre sig for et vist Hang til at idealisere, og
baade hans Natur- og Menneskeskildringer
staar langt tilbage for hans Samtidige
Turgenev’s. Hans Fortællinger er udkomne i
talrige Udg. i Rusland, og nogle af dem er overs.
paa Tysk og Fransk. Thor Lange har givet en
kort Biografi af G. og en Overs. af tre af hans
Fortællinger i »Wesna« (Kbhvn 1886).
(W. Gerstenberg). H. C-e.
Grigorovitsch [griga’råvit∫], Viktor
Ivanovitsch, russ. Filolog, (1815—77), foretog
1845—46 en Rejse i de slaviske Lande paa
Balkan-Halvøen og bragte en Række værdifulde
Haandskrifter med sig hjem. 1840—66 var han Prof.
i slaviske Sprog i Kazan og senere i Odessa.
Som Lærer har G. haft stor Bet. for fl. yngre
Filologer. Sammen med Buslajev (s. d.)
repræsenterede han paa det videnskabelige Omraade
en slavofil Retning svarende til den litterære
og filos. Slavofilisme, der udgik fra Moskva.
Af hans videnskabelige Arbejder, der
udmærker sig ved stor Selvstændighed, kan nævnes:
»Skildring af en Rejse i det europ. Tyrki«
(1849, 2. Udg. trykt særskilt 1877), »Om
Serbien i dets Forhold til Nabostaterne i 14. og
15. Aarh.« (1859) og »Foredrag over de slaviske
Litteraturer« (udg. af Smirnov 1884).
(W. Gerstenberg). H. C-e.
Griis, Navnet paa fl. forlængst uddøde, lidet
udbredte Adelsslægter og enkelte Adelsmænd,
der ikke kan henføres til nogen bestemt Æt.
Den sjællandske Slægt G. »af Nordrup« førte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
