Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grieg, Edvard Hagerup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kursen til Kbhvn, for under Gade at fortsætte
sine Studier, og Opholdet her skulde blive
afgørende for hans Udvikling som skabende
Kunstner. Gade’s klare og sikre formelle
Mesterskab var ham til megen Hjælp; den varme
Interesse, han nærede for saavel dennes som
gl. Hartmann’s Værker med den nordiske
Kolorit, og Omgangen med danske Kunstnere
bragte ham til med Iver at studere nord. Kunst,
saaledes som den aabenbarede sig i Saga,
Digtning og Folkeliv. Lysten og Trangen til her at
være med vaagnede levende hos ham, han
arbejdede flittig, men følte snart, at han vistnok var
Hjemmet nær — men dog ikke hjemme. Da
træffer han sin Landsmand Rikard Nordraak,
en genial Natur, noget af en Drømmer og
Seer, og dennes urokkelige Tro paa en norsk
Tonekunst, Begejstring for norsk Natur og
Folkeliv, greb G. med forunderlig Magt, kaldte
atter Barndomsindtrykkene til Live hos ham,
bragte ham til Selvbetragtning og til at vove
Skridtet, at tænke og føle som norsk Kunstner.
»Paavisningen fra Nordraak var ikke«, siger
G. i et Brev, »ensidig musikalsk; men det er
netop, hvad jeg er ham taknemmelig for, at
han fik mit Øje opladt for Vigtigheden af det i
Musikken, som ikke er Musik«. Saaledes fandt
G. lidt efter lidt sig selv og blev, hvad han i
eminent Forstand er: »Tonedigter«; og dette
kunstneriske Gennembrud gav sig Udtryk i en
Rk. Kompositioner, hvori G.’s stærke lyriske
Begavelse, baaret af et friskt og sundt nationalt
Drag, viste sig i det smukkeste Lys. Foruden
en Rk. fortræffelige Romancer hører herhen de
prægtige Humoresker for Klaver, Op. 6, E-mol,
Klaversonaten Op. 7, hvori navnlig Menuetten
er dybt og stort tænkt, samt
Violinklaversonaten Op. 8. I Kbhvn vakte han snart stor
Opmærksornhed og erhvervede sig saavel blandt
Kunstnerne som Publikum en fremskudt
Position. Ogsaa Gade, der næppe fuldt ud
sympatiserede med den Retning, G. slog ind paa,
omfattede ham lige til sin Død med særlig
Interesse, ligesom G. paa sin Side altid har set
op til Gade med Beundring. 1865 forlod G.
Kbhvn og tilbragte Vinteren i Rom, hvor han
skrev Koncertouverturen »I Høst« og
Sørgemarchen over R. Nordraak.
Høsten 1866 kom G. til Kria, hvor han med
Undtagelse af 1869—70, da han med offentlig
Stipendium opholdt sig i Rom, forblev indtil
1874. Umiddelbart efter sin Ankomst gav han
en Koncert, karakteristisk nok med et helt og
holdent norsk Program, hvad der næppe var
hændt før i den norske Hovedstad. Modtagelsen
var varm og anerkendende saavel hos
Publikum som Pressen, der fremhævede det dristige,
mægtige og storslagne i G.’s Værker, ligesom
han ogsaa som Eksekutør sattes meget højt.
Det filharmoniske Selskab overdrog ham
Ledelsen af sine Koncerter, og baade som Dirigent
for disse og senere hen ved en Rk. egne
Abonnementskoncerter indlagde han sig store
Fortjenester af Hovedstadens Musikliv. 1871 tog
han dernæst Initiativet til og fik stiftet
Selskabet »Musikforeningen«, hvis 6 aarlige Koncerter
han i Beg. ledede alene og senere (fra 1873)
sammen med Johan Svendsen. Det lange
Ophold i Kria var for G. ganske vist i mange
Henseender en Kampens, men ogsaa en rig
Udviklingens Tid. Den direkte Berøring med
Orkesteret lagde Grunden til det Mesterskab,
hvormed han i sine Instrumentalværker behandler
dette, uagtet han ikke er født Orkestermusiker;
og samtidig som hans Tonesprog fikseredes,
bliver Tankerne større, mere i Dybden gaaende,
Formen fast trods større Frihed, og navnlig
udvikler han med genial Evne sit harmoniske
Apparat til stedse større Rigdom,
Fuldkommenhed og Dristighed, Og Haand i Haand med
denne Kunstnerens gaar hans Udvikling som
Menneske. Den stærke Gæring, der omkr. 1870
begyndte at gøre sig gældende i Norge paa
næsten alle Omraader, maatte selvfølgelig virke
vækkende paa en saa vaagen og dannet Aand
som G.’s; men særlig har det nære Venskab,
hvori han stod til Bjørnstjerne Bjørnson, været
af stor Bet. for hans Udvikling, ligesom
Bjørnson, med urokkelig Tro paa G.’s Genialitet og
hans Tonedigtnings nationale Bet., mere end
een Gang tog Ordet for hans Sag, naar
Publikum stod spørgende og ligesom tvivlende. En
direkte Følge af Omgangen med Bjørnson var
et dramatisk Arbejde, »Olav Trygvason«,
hvoraf 1. Del skitseredes 1873. Desto værre førte
Forholdene det med sig, at Samarbejdet
mellem Digter og Komponist blev afbrudt, hvad
der saa meget mere maa beklages, som G. i
dette Værk, der senere er udkommet i
Koncertarrangement som Op. 50, viser sig at sidde inde
med Evner, der maaske vilde kunnet præstere
noget epokegørende i den nordiske dramatiske
Musiklitteratur.
Af Arbejder fra denne Periode skal foruden
Sange, hvoraf fl. hører til det bedste, den
norske Romancelitteratur ejer, spec. nævnes
Violinsonaten Op. 13, Klaverkoncerten Op. 16, et af
den nyere Tids bedste Værker i sit Slags, de
norske Folkeviser og Danse Op. 17 og
Folkelivsbillederne Op. 19. Som nævnt tilbragte G.
Vinteren 1869—70 i Rom, hvor Franz Liszt viste
ham megen Interesse og Opmærksomhed; her
skrev han »Foran Sydens Kloster« for Soli, Kor
og Orkester. I dette Arbejde spores første Gang
den nytyske Skoles Indflydelse. Musikken til
»Peer Gynt« og »Sigurd Jorsalfar« skriver sig
begge fra hans Ophold i Kria. Ikke uden en vis
Bitterhed forlod G. 1874 Kria; han følte sig
hverken fuldt ud forstaaet ell. paaskønnet.
Uden Grund har han heller ikke bebrejdet
Hovedstadens Publikum Træghed og Kulde, om
det end maa siges, at der i denne Henseende
næppe er hændt G. andet og mere end det, der
venter enhver Foregangs- og Rydningsmand,
særlig maaske i Musikken. Det norske Storting
bevilgede ham 1874 1600 Kr aarlig som
Komponistgage. Det flg. Aar tilbragte han saa i
Bergen, hvor han bl. a. skrev den mærkelige
Ballade Op. 24 for Klaver, en Tonedigtning, hvor
det rent digteriske Indhold paa en mesterlig
Maade er forenet med det musikalske. Den er
holdt i Variationsform, hvad der er noget nyt
og ejendommeligt. Mærkelig er Balladen ogsaa
derved, at den indleder det betydningsfuldeste
Afsnit i G.’s Produktion. Høsten 1876 besøgte G.
atter Kria, som han dog allerede den flg. Vaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
