Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grevens Fejde - Gréville, Henry - Greville, Robert Kaye - Grevlllea - Grévin, Alfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Marts 1535 hyldedes Christian III paa Viborg
Ting, og samtidig sendtes nogle Fænniker
Knægte mod Malmö. Med Resten af Hæren gik
Joh. Rantzau i al Stilhed fra Als over til Fyn,
hvis ringe Besætning maatte indeslutte sig i
Assens, og da Greven af Hoya søgte at
overrumple de kgl. Tropper, led han et stort
Nederlag ved Øxnebjerg Juni 1535. Han selv faldt i
Kampen, og næsten Halvdelen af hans Hær
toges til Fange, bl. dem Gustav Trolle, den
fordums Ærkebiskop i Upsala. En forenet
dansk-sv.-preuss. Flaade — Christian III havde
nemlig faaet Hjælp af sin Svoger Hertug Albrecht
af Preussen — under Anførsel af Peder Skram
havde jaget den lybske Hovedflaade ind til
Kbhvn og ødelagde nu efter Øxnebjerg-Slaget
en anden Flaadeafdeling i Svendborg Sund, et
Tab, Lybeckerne ikke kunde forvinde. Efter at
Fyn var blevet undertvunget og haardt straffet,
gik Christian III med Hæren over til Sjælland
og begyndte at belejre Kbhvn (Juli 1535). Byen
indesluttedes til Lands fra Sundet til
Kalleboderne og blokeredes til Søs af de forenede
Flaader; men da Amager ikke var besat af de
kgl. Tropper, maatte Belejringen blive
langvarig. I Lübeck var det krigslystne Folkeparti
blevet svækket ved de mange Nederlag, det gl.
patriciske Raad fik atter Magten, og Jørgen
Wullenwever maatte nedlægge sit Embede.
Foreløbig fortsattes dog Krigen, men med stor
Lunkenhed, og i Vinterens Løb aabnedes der
Underhandlinger, der endelig førte til Freden
i Hamburg (Febr 1536), hvor Lübeck anerkendte
Christian III som Konge mod at faa sine
Privilegier stadfæstede. I Efteraaret og Vinteren
havde Landskrona, Krogen og Kalundborg
overgivet sig, Malmö kapitulerede i Apr., og kun
Varberg og Kbhvn holdt Stand, da de haabede
paa Hjælp fra Pfalzgrev Frederik. Denne
Fyrste havde ægtet Christian II’s Datter Dorothea,
og da Kejser Karl V lovede ham Bistand til at
gøre sine Rettigheder gældende, var Situationen
ikke uden Fare for Christian III. Det gjaldt
derfor om at skynde sig. Nederlænderne fik
Ordre til at udruste en Flaade, men deres
Vrangvillie og en Krig, der 1536 udbrød mellem
Karl V og Frants I af Frankrig, hvori Christian
III deltog ved et Indfald i Groningen,
forhindrede foreløbig dens Afsejling, og da den
endelig laa sejlklar, var det for sent. Kbhvn var nu
blevet fuldstændig afspærret, men uagtet
Varberg var erobret, og der herskede megen Nød
i Byen, vilde dog Fyrsterne og det lille
Krigsparti, der lededes af Borgemesteren Ambrosius
Bogbinder, ikke høre Tale om Overgivelse og
dæmpede Borgernes Misfornøjelse med
Vaabenmagt. Først da alle Forraad var opspiste, og
Hjælpen stadig udeblev, overgav Byen sig 29.
Juli 1536. Hertug Albrecht og Greven fik
Tilladelse til at drage bort med deres Folk, og
Borgerne opnaaede næsten alm. Amnesti.
Krigen var saaledes endt. Den havde dels
været et mislykket Forsøg fra Lübeck paa at
genvinde sin fordums Magtstilling i Norden, dels
de uprivilegerede Stænders sidste fortvivlede
Kamp mod de højere for største Delen endnu
kat. Stænder. Borgerne og Bønderne var ganske
vist blevne overvundne, men ikke af Adelen.
Det var Kong Christian’s tyske Feltherre og
tyske Landsknægte, der havde knust
Modstanden, og Resultatet viste sig snart. Thi
Kongens Sejr medførte den gl. Kirkes Fald. Efter
Samraad med de højere Officerer og sine tyske
samt enkelte danske Raadgivere lod Christian
III i Aug. de i Byen værende kat. Bisper
fængsle, og under et stærkt Tryk maatte
Rigsraadet udstede en Erklæring, hvori det
godkendte det skete og lovede ikke at modsætte
sig den evangeliske Lære. Reformationens
Indførelse forberedtes saaledes ved et regelret
Statskup. Paa den snart følgende Rigsdag i
Kbhvn (Oktbr 1536) viste det sig ogsaa, at
Kongen var den egl. Sejrherre, thi den
Haandfæstning, der udstedtes her, udvidede hans Magt
paa fl. Punkter. Norge havde under hele Krigen
holdt sig i Baggrunden; vel havde
Ærkebiskoppen, Olaf Engelbrektssøn, søgt at gøre Landet
uafhængigt, men dels optraadte han meget
svagt, dels holdt Befolkningen sig ganske rolig,
og i Haandfæstningen bestemtes det nu, at
Norge for Fremtiden skulde være »som et Ledemod
af Danmarks Rige«. Blottet for en
modstandsdygtig Adel fandt Landet uden nævneværdig
Modstand sig i, at dets Selvstændighed saaledes
i det mindste formelt gik til Grunde. Paa
samme Rigsdag afskaffedes ved Recessen af 30.
Oktbr 1536 den kat. Bispeværdighed, og
Reformationen indførtes. Ogsaa her tog Kongen
Løvens Part, idet det rige Bispegods tilfaldt
Kronen. (Litt.: Paludan-Müller, »G. F.«
[2 Bd, Kbhvn 1853—54]; G. Waitz, »Lübeck
under Jürgen Wullenwever« [3 Bd, Berlin
1855—56]; Pal.-Müller, »De første Konger af den
oldenborgske Slægt« [Kbhvn 1874]; »Historisk
Tidsskr.«, 4. Rk , 3. Bd, 8. Rk., 6. Bd).
M. M.
Gréville [gre’vil], Henry, se Durand, A.
Greville [’grevi£], Robert Kaye, engelsk
Botaniker, f. 1794 i Bishop Auckland i
England, d. som Prof. i Edinburgh 1866. Han er
særlig kendt som Kryptogamforsker og har bl.
a. forfattet: Scottish cryptogamic Flora
(1823—29; 6 Bd med 360 Tavler); Algæ britannicæ
(1830, med 19 Tavler). Sammen med
Walker-Arnott skrev han A new Arrangement of the
genera of Mosses (1825). Proteacé-Slægten
Grevillea har af Rob. Brown faaet Navn efter ham.
V. A. P.
Grevlllea R. Br., Slægt af Proteaceæ, Træer
ell. Buske med spredte, meget forsk. formede
Blade. Blomsterne, der sidder i Klase, er ofte
meget smukt iøjnefaldende, regel- ell.
uregelmæssige og har et lige ell. krummet Rør;
Støvvejen har lang Griffel, og Frugten er en
Bælgkapsel. C. 150 Arter i Australien, særlig det
vestlige. Frøene af G. annulifera F. v. Muell
spises; de smager som Mandler. Af G. robusta
A. Cunn. benyttes Veddet til Tøndestaver. Fl.
Arter er Prydplanter.
A. M.
G. er Koldhusplanter. G. robusta A. Cunn har
stærkt fjersnitdelte Blade og orangegule
Blomster og egner sig til Udplantning om Sommeren.
Formering ved Frøudsæd. Omplantningen
foretages om Foraaret efter endt Blomstring.
L. H.
Grévin [gre’væ], Alfred, fr. Tegner, født
Jan. 1827 i Épineuil (Yonne), d. 5. Maj 1892 i
St Mandé. Ansat ved Jernbanevæsenet kastede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
