Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Great Yarmouth - Greb (Haandredskab) - Greb (milit.) - Grebning - Grebo - Grechetto - Greco, Gaetano - Greco, il
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Great Yarmouth [’greit-’ja.əməþ], Havneby
i Østengland, Norfolk, ligger ved Bures Udløb
i Nordsøen og er ved en Kædebro forbundet
med den overfor i Suffolk liggende Forstad
Little Yarmouth eller Southtown.
(1916) 57502 Indb. Det er en gl By, af hvis
Volde og gl. Mure endnu findes Levninger.
Kirken St Nicholas, bygget i Beg. af 12. Aarh.,
er en af de største Sognekirker i England.
Flodmundingen danner den rummelige Havn,
der dog ikke er tilgængelig for store Skibe;
for at undgaa Tilsanding er Havnen beskyttet
af 3 i Havet udløbende Dæmninger, ligesom
den forsvares ved Batterier. Kajerne er
træbeplantede, og ved deres Sydende staar en 43
m høj Søjle for Nelson. G. var tidligere en af
Englands vigtigste Søhandelsstæder, men har
nu særlig Bet. som Centrum for det store
Silde- og Maskrelfiskeri i Nordsøen; Handelen
omfatter især Korn, Malt og Fisk, og der
drives Skibsbyggeri og Fabrikation af Tovværk og
Fiskenet. G., der er grundet i Beg. af
Middelalderen af Fiskere fra Cinque Ports, fik sit
første Charter af Kong Johan 1208. 1300—1868
sendte G. to Medlemmer til Parlamentet, fra
1885 eet Medlem. Under Verdenskrigen
oprettedes en eng. Luftskibsstation i G. 3. Novbr
1914 og 25. Apr. 1916 blev G. bombarderet af
tyske Flaadeafdelinger, men uden synderlig
Virkning.
G. Ht.
Greb er et Haandredskab, som har flersidig
Anvendelse i Land- og Havebrug; den benyttes
til Gravning, Læsning og Spredning af Mergel
og Gødning, Læsning og Aflæsning af
Rodfrugter, Flytning af Avner, Hakkelse,
Grønfoder o. s. v. Der anvendes nu mest amer. ell.
eng. G. med Staalgrene; kun til enkelte
Arbejder kan der være Grund til at foretrække de
hjemmesmedede G., der i Bygning, Størrelse
og Materiale afviger ret betydeligt efter
Anvendelsen.
Grave-G. har 4—5 Grene, der i Tværsnit
er rektangulære ell. trekantede med en Kant,
som vender tilbage. Skaftet har D-Haandtag;
forneden er det afstivet af lange Skinner.
Bredden er 10—20 cm og Grenene er 18—30
cm lange. Vægten er 1 1/2—2 1/2 kg. Til Gravning
ell. Løsning af fast og stenet Jord ell. Mergel
bruges smedede G. med 2—3 tilspidsede Grene.
Læsse-G. har 4 lange, lidt buede Grene,
der paa de amer. G. hyppig er ovale, men
paa de eng. firkantede i Tværsnit. I Reglen
foretrækker man at have Læsse-G. med
afrundet Skaft uden særligt Haandtag. De lette
4-grenede amer. G. anvendes desuden i vid
Udstrækning til fl. Arbejder i Stald, Lade og
Foderlo. De er bekvemme at bruge; men til
Staldtjeneste maa hellere benyttes
hjemmesmedede ell. eng. G., som ikke har saa spidse
Grene.
Sprede-G. maa have 4—5 tætsiddende,
rette og tilspidsede Grene, saa de under
Spredningen let slipper Gødningen og ikke lader
noget blive tilbage. Skaftet er afrundet, lige, saa
det bekvemt drejes i Haanden.
Tidligere benyttedes 3- ell. 5-grenede G., der
hlev lavet af Asketræ som Husflidsarbejde
omkring paa Landet; de gør ganske god Fyldest,
men bruges nu kun hist og her i Foderloen og
til Staldtjeneste.
Roe-G. har 6—8 runde, buede Grene, der
har fortykkede ell. kugleformede Ender, for at
de ikke skal stikke i Roerne. Grenene danner
et buet Blad, saa Roerne kan ligge uden at
falde ud til Siden. Skaftet har D-Haandtag, for
at man kan have Hold paa den brede G.
Til Flytning af Kartofler, Kul og Koks
anvendes G. med tætsiddende, buede Grene; men
disse er hyppigt med Spidserne forbundne med
en Skinne og udgør en Art Ristskovl.
A. C-n.
Greb (milit.). Hensynet til den ensartede og
til Dels samtidige Behandling af Vaabnene har
ledet til Indførelsen af bestemte G. med disse,
og for at kunne overtyde sig om, at G.
udføres med tilbørlig Nøjagtighed, samt for
lettere at kunne rette mulige Fejl, inddeles G. i
fl. Dele, som man ved den første Uddannelse
navnlig lader udføre hver for sig. Jo
simplere Vaabnenes Betjening er blevet, desto mere
er G.’s Antal blevet indskrænket, og medens
man i ældre Tider i høj Grad overvurderede
Bet. af G., hvis Antal, navnlig p. Gr. a. den
vanskelige Ladning af de gl. Forladegeværer,
var saa overordentlig stort, og hvis Indøvelse
tog en saa uforholdsmæssig lang Tid bort fra
anden vigtig Uddannelse, er G.’s Antal i
Nutiden forholdsvis faa, og Fordringerne til
Samtidighed i Udførelse af dem betydelig nedsat.
B. P. B.
Grebning, i Staldbygninger den Grøft ell.
Forsænkning bag Dyrene, hvori Gødningen
opsamles.
G. K-n.
Grebo, se Glebo.
Grechetto [gre’ket.o], se Castiglione, G. B.
Greco, Gaetano, ital. Komponist, f. c. 1680
i Neapel, Elev af A. Scarlatti, en af
Hovedrepræsentanterne for den saakaldte yngre
neapolitanske Skole. Som Kontrapunktiker og
Lærer stod han i stor Anseelse, bl. hans Elever
mærkes Komponisterne Leonardo Vinci og
Pergolese.
A. H.
Greco, il (ital.; sp. el Griego ɔ: Grækeren),
egl. Domenico Theotocopuli, Maler,
f. paa Kreta c. 1547, d. 1614 i Toledo. G. kom
tidlig til Venedig, blev Elev af Tizian og
paaskønnet af Mesteren, studerede P. Veronese,
var ogsaa stærkt i Føling med Tintoretto og
stod Bassano’ernes Kunst nær, saa nær, at
hans tidligere Arbejder nu ofte forveksles med
disses. Over Parma, hvor Correggio’s Kunst
satte Mærker i hans Udvikling, kom han paa
Miniaturemaleren Clovio’s Opfordring til Rom,
virkede her c. 1570—75, arbejdede sammen med
Clovio, hvis Portræt han malede (Mus. i
Neapel), og nød Alex. Farnese’s Yndest; fra den
ital. Tid skriver sig »Den Blindfødtes
Helbredelse« (Pinak. i Parma), »Uddrivelsen fra
Templet« (Cook’s Saml. i Richmond), det
tidligere J. Bassano tillagte »Kongernes
Tilbedelse« (Wiens Hofmus.) m. v. 1576 var han
i Toledo; Spanien blev hans Fædreland, og han
blev, som der er sagt, den spanskeste af sp.
Malere i sine Kirkebilleder med deres mørke
Lidenskab og fanatiske Ild. Han malede først
i S. Domingo el Antigua i Toledo »Marias
Himmelfart« for Hovedalteret (nu i Art Institute i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
