Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gray, John Edward og George Robert - Gray, Stephan - Gray, Thomas - Grays Harbour - Gray's inn - Grays-Thurrock - Graz ell. Gratz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pacific Ocean (1839) og Catalogue of mammalia
and hirds of New-Guinea (1859).
(J. C.). R. H. S.
Gray [grei], Stephan, eng. Fysiker, død
25. Febr 1736. Man ved næsten ikke andet om
ham, end hvad der fremgaar af hans Artikler
i Royal Society’s Philosophical Transactions.
Han begyndte som Optiker, men hans vigtigste
Opdagelser falder paa Elektricitetens Omraade.
1729 fandt han Forskellen mellem elektriske
Ledere og Isolatorer, en Opdagelse, der indleder
et nyt Afsnit i Elektricitetslærens Historie. G.
blev Medlem af Royal Society 1732.
K. S. K.
Gray [grei], Thomas, eng. Digter
(1716—1771), gik i Skole i Eton og studerede senere i
Cambridge, men forlod Univ. uden at tage
nogen Grad og gik sammen med sin Ven,
Horace Walpole, paa Rejse gennem Frankrig og
Italien. Efter sin Hjemkomst levede han
næsten hele sit Liv i Cambridge, hvor han 1768
blev Prof. i nyere Historie. G.’s Digtning er
ikke meget omfangsrig, men et betydningsfuldt
Udtryk for Overgangen mellem Klassicisme og
Romantik. G. begyndte som en Beundrer og
Efterligner af Dryden og endte med at overs.
Wallisiske og isl. Sagaer. Han er en af de første,
der forstaar at paaskønne got. Arkitektur.
Alpernes storslaaede Natur gjorde et dybt
Indtryk paa ham, og hvor vidt forsk. hans
Naturopfattelse er fra hans nærmeste Fortid ell.
endog Samtid, ser vi ved at sammenligne Brevene
fra hans Skotlandsrejse med Samuel Johnson’s
fra samme Egne, i hans Journal from the Lakes
minder han endog til Tider om Wordsworth.
Hans Elegy written in a Country Churchyard,
offentliggjort 1751, er vel Tidens bedste og
sikkert mest populære Digt; dets Indflydelse paa
Samtiden var meget stor, og det fandt talrige
Efterlignere og oversattes til fl. Sprog. Hans
Oder: Ode on a Distant Prospect of Eton
College og Ode on Spring, Ode on Music har en
artificiel retorisk Klang, hvorover allerede Sam.
Johnson, der ikke kunde lide G., klager. Det
samme gælder Progress of Poetry og The
Bard. Hans samlede Værker er fl. Gange
udgivne, sidst af E. Gosse (4 Bd, London 1882).
(Litt.: Life and letters ed. by W. Mason [1774];
Gosse, Th. G. [i Serien English Men of
Letters [London 1884]).
(T. L.). I. O.
Grays Harbour [’greiz-’ha.əbə], G.’s Havn,
en stor Havbugt, der fra det Store Ocean
skærer sig ind i U. S. A.’s Vestside, Stat
Washington, og som optager Floden Chehalis, der løber
forbi Montesano.
C. A.
Gray’s inn [’greiz-’in] er Navnet paa et af
de 4 Kollegier i London, hvor Juristerne
uddannes, og hvorfra den, der ønsker Adgang til
Retten og Advokaturen, nødvendig maa
dimitteres (smlg. Barrister). De 3 andre
Kollegier er Inner Temple, Middle Temple og
Lincoln’s Inn. G. er et af de ældste af
Kollegierne; det var allerede før 1370 benyttet som
jur. Højskole og ligger paa et Grundstykke,
der fordum tilhørte Familien Grey de Wilton,
hvorfra Navnet er laant. G. har en anselig
Bygning, stammende fra 16. Aarh., med Kapel,
Bibliotek etc.
K. Hch.
Grays-Thurrock [’greiz-’þarək] (Grays),
By i Sydengland, Essex, paa venstre Bred af
Themsen, 31 km SØ. f. London, med
Teglværker og Cementfabrikker. (1911) 15998 Indb. I
Nærheden ligger det pragtfulde Herresæde
Bolmont Castle, bygget i got. Stil.
G. Ht.
Graz ell. Gratz (sloven. Gradec),
Hovedstad i østerr. Steiermark. ligger i en bred,
frugtbar, af Bjerge omgivet Dal paa begge
Sider af Mur, Biflod til Drav, og er et
Knudepunkt paa Jernbanen Wien—Triest. (1914)
156500 Indb., næsten alle Tyskere, deraf 5200
Mand i Garnisonen. Den egl. By ligger paa
venstre Side af Floden, over hvilken der fører 7
Broer, hvoraf 3 Jernbroer og 1 Jernbanebro,
og omgiver Schlossberg (471 m), hvis
Fæstningsværker, der blev anlagte i 15. Aarh. mod
Tyrkerne, sprængtes i Luften af
Franskmændene under Vaabenstilstanden Juli 1809. I nyere
Tid er Højen dækket med smukke Parkanlæg,
og paa Toppen staar et 1574 opført 35 m højt
Klokketaarn med en vældig Klokke. Op til disse
Anlæg støder Stadsparken, der som en stor
Halvbue omgiver den indre By mod Ø.; her
findes den pragtfulde Franz-Joseph’s-Brønd
(støbt af Durenne i Paris), en Marmorstatue af
Digteren Anastasius Grün o. m. a.
Mindesmærker. Paa Byens Hovedtorv findes en Statue af
Ærkehertug Johan. Uden for Stadsparken
ligger de 3 Forstæder Geisdorf, Leonhard og
Jakomini, paa den højre Side af Mur
Forstæderne Lend og Gries, i hvilke Industrien har
sit Hovedsæde. Paa Grund af sin smukke og
sunde Beliggenhed og det selskabelige Liv i
Byen er G. et søgt Opholdssted for
pensionerede Officerer og Embedsmænd. G. har 23.
kat. Kirker, 1 evangelisk, 15 Klostre og 1
Synagoge. Den af Kejser Frederik III 1438—62
byggede got. Domkirke Skt Ægidius er rigt
prydet med smukke Alterbilleder, ny
Glasmalerier, kostbare Relikvieskrin og
Freskobilleder. I Nærheden ligger Kejser Ferdinand II’s
Mausoleum. I Landdagsbygningen (Landhaus),
der er opført i Renaissancestil 1556—63, og har
en smuk Portal og en pragtfuld af Buegange
omgivet Gaard, samles iflg. Forfatningen af
Febr 1861 aarl. den steiermarkske Landdag. Ved
Siden heraf findes det p. Gr. a. sin
overordentlige Rigdom paa Vaaben fra 15.—17. Aarh.
enestaaende Tøjhus, der er bygget 1644, og
vedligeholdt nøjagtig saaledes som det blev
indrettet i 17. Aarh. Den kejserlige Borg (fra 11.
Aarh.) er Sæde for Statholderen; Raadhuset,
fra 1807, er ombygget 1893 i tysk Renaissance.
G. er Sædet for Statholderen for Kronlandet
Steiermark, den steierske Landdag og
Landsudvalg, Overlandsretten for Steiermark,
Kärnten og Krain, Landsretten, Fyrstebiskoppen af
Seckau samt Øvrigheden for
Bezirkhauptmannschaft G., der danner Byens Omegn, idet G.
har sin egen autonome Forvaltning.
Karl-Franzens-Univ. er opstaaet af et Jesuiterkollegium,
grundet af Ærkehertug Karl 1573 og forbundet
med en Latinskole. Univ. blev grundet 1585 og
gik 1773 tillige med Gymnasiet over til Staten.
Det omfatter 4 Fakulteter (teol., rets- og statsvid.,
med., fil.), har over 150 Prof. og Docenter og
besøgtes (1913) af 2150 Studenter.
Univ.-Biblioteket indeholder over 270000 Bd. Endvidere
findes den tekn. Højskole, stiftet 1814 som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
