Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gravefod ell. Gravepote - Gravehvepser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gravefod ell. Gravepote kaldes hos
Pattedyrene Forlemmets Fod, naar den er
særlig udformet til Gravning i Jorden. Kløerne er
da lange og kraftige, særlig paa de mellemste
Fortæer, og tillige spidse, brede og
skarpkantede, hvorved de er fortrinligt egnede til at
løsne Jorden og kaste denne bagud; ofte er da
tillige Haandfladen nøgen og bred og bruges
som en Skovl (Muldvarpen). G. bæres altid af
et kort Forlem med kraftig Muskulatur, hvilket
ligeledes ses i sin videst drevne Skikkelse hos
Muldvarpene. Bagfoden bliver aldrig uddannet
til egl. G., men er hos de gravende Former
udrustet med brede Kløer og egnet til at
understøtte Gravningen ved yderligere at kaste
den løsnede Jord bagud. G. findes hos
Pattedyr, der lever et mere ell. mindre underjordisk
Liv i selvgravede Gange (Muldvarpe, Blindmus,
Gophere o. a.), ell. hos saadanne, der graver i
Jordens Overflade efter Rødders Rodknolde
(Bæltedyr) ell. udgraver Termitboer o. l.
(Myreslugere, Skældyr, Jordsvin). Alle
Overgangsformer fra G. til alm. Fodtype findes hos de
mange Dyreformer, hos hvem Gravning vel er
en alm., men ikke den væsentligste Brug af
Forlemmet; mange Gnavere er saaledes
dygtige Gravere, uden at Haanden derfor er særlig
omdannet. — Hertil maa ogsaa regnes
Gravebenene hos en Del Insekter, hvoraf Jordkrebsen
er mest kendt; her er det dog ikke selve
Foden, men derimod Skinnebenet, der er
blevet bredt og fladt.
R. Hg.
Gravehvepser (Fossoria), Fam. af de
Aarevingedes (Hymenopterd) Orden, indbefattende
enlig levende Former; Følehornene er ikke
knæede, som hos Gedehamsene, deres nærmeste
Slægtninge; Benene er ofte forlængede og
hyppig udstyrede med lange Torne. Bagkroppen
stilket, 7-leddet og endende med en Giftbrod.
Det er i øvrigt vanskeligt at fremhæve andre
fælles Karakterer for denne Gruppe,
indbefattende et meget stort Antal Former, lige forsk.,
hvad ydre Udseende som hvad Levemaade
angaar. Det er en Insektafdeling, som p. Gr. a.
sine interessante biol. Forhold i høj Grad har
tildraget sig Naturforskernes Opmærksomhed.
De danske Arter (c. 150) er gennemgaaende
middelstore, ofte smaa Insekter; Gultegning, i
Lighed med den, vi træffer hos Gedehamsene,
er hyppig. I Troperne udmærker mange Arter
sig ved betydelig Størrelse; en særlig
Farvepragt optræder ogsaa her kun sjælden.
Hunnerne anlægger deres Reder i Træ, i
Jord ell. løst Sand ell. murer særlige Reder af
Ler op paa Sten ell. Mure. Rederne bestaar
ofte kun af simple Gange, i hvis Bund der
lægges et enkelt Æg, men til andre Tider
fremviser disse Reder en vis Grad af
Kunstfærdighed; dette gælder særlig om saadanne, der
anlægges i hule Stængler af Brombær, i Tagrør
etc. Væggene beklædes her med Ler ell.
Harpiks, og Rummet afdeles ved Vægge, der er
parallelle og omtr. ligger lige langt fra
hverandre, i Celler, der hver indeholder et Æg.
Visse Arter tager kun Gange gravede af andre
Insekter i Besiddelse, og disse Former er
meget længe blevne ansete som Parasitter hos
dem. — Naar Cellen ell. Reden er færdig til
at modtage Ynglen, paabegynder Hvepsen
Indbæring af Føde for denne. Foderet er yderst
forsk. hos de forsk. Arter, men meget bestemt
for den enkelte Art; saaledes fodrer nogle
Arter kun med Fluer, andre med Edderkopper,
atter andre med bestemte Snudebilleslægter,
Pragtbiller ell. Skarabæer, mange med Bier ell.
andre G., en stor Gruppe alene med Bladlus
og visse store tropiske Former med
Græshopper. Oven paa den saaledes indbaarne
Fodermasse lægges Ægget, Reden lukkes, og den da
senere fremkrøbne Larve ses som Regel aldrig
af Moderen; den æder sig ned gennem
Fodermassen, forpupper sig og kommer i Alm. først
frem det flg. Foraar, længe efter at Moderen
er død; der optræder dog ogsaa Arter med to
 |
| Fig. 1. En Vejhveps lammende en Edderkop. |
|
| Fig. 2. Sandhvepser; den nederste i Færd med at slæbe en paralyseret Larve op til Reden. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
