Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Graun, Carl Heinrich - Graunt, John - Graux, Charles - Grav (i Befæstningskunsten)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
besteget Preussens Trone, udnævntes G. til
Kapelmester i Berlin (1740) og sendtes til Italien for
at ska&e Sangere til en ital. Opera. I Italien
opholdt G. sig omtr. et Aar og gjorde ogsaa
her megen Lykke som Sanger. Efter sin
Hjemkomst blev G. Leder af Berlin-Operaen og
komponerede for den en Række Operaer (til Dels i
Samarbejde med Frederik den Store), der
skaffede ham et meget kendt og anset Navn, men
som nu alle er glemte. — For Efterverdenen
stod G.’s Navn derimod endnu omtr. et Aarh.
i en vis Glans som Komponist af
Kirkeværkerne: Te deum og navnlig »Der Tod Jesu«; endnu
1855 fejredes denne sidste Kantates
Hundredaarsdag med stor Festlighed. Nu høres dette
Værk, der er holdt i den da moderne
følelsesfulde, italieniserede Stil, kun sjældent.
W. B.
Graunt [gra.nt], John, eng. Statistiker,
(1620—74). G., der egl. var Klædehandler i
London, Musiklærer og senere Kommissær for
Byens Vandforsyning, er en af den moderne
Befolkningsstatistiks Grundlæggere. I London var
der siden 1603 regelmæssig offentliggjort
Ugelister om Fødsler og Dødsfald. Dette Materiale
vakte G.’s Interesse, og 1662 udgav han en Afh.
derom, Natural and political observations upon
the bilis of mortality, der senere udkom flere
Gange med Tilføjelser. Heri er gjort et genialt
første Forsøg paa at opstille en
Overlevelsestavle, der dog ikke kunde være andet end
ufuldkommen og ret misvisende. Den angav
f. Eks. det af 100 Nyfødte i 26 Aars Alderen
overlevende Antal til kun 25, et selv for den
Tid alt for lavt Tal. G. paaviste, at Drenge har
en større Dødelighed end Piger. Hans Skrift
vakte Opmærksomhed i England og Holland og
var i høj Grad befrugtende for senere Studier
af Befolkningsstatistikken. (Litt.:
Westergaard, »Statistikkens Teori«, 2. Udg., S. 27 ff.).
J. D.
Graux [gro], Charles, fr. Hellenist
(1852—82), viste allerede i en ung Alder stor
Dygtighed og blev 1881 udnævnt til Maître de
conférences ved Faculté des lettres, men døde,
inden han fik tiltraadt Embedet. G. har ved sin
strenge Metode og store Nøjagtighed haft ikke
ringe Bet. for Studiet af Græsk i Frankrig.
Foruden Tidsskriftartikler (til Dels samlede i
Notices bibliographiques et autres articles
[1884]) har han offentliggjort: Notices
sommaires des manuscrits grecs de la grande
Bibliothèque de Copenhague (1879), Essai sur les
origines du fonds grec de l’Escurial (1881),
Udg. af Plutarch’s Demosthenes (1881) og
Cicero (1881); efter hans Død udkom Les textes
grecs publiés par Charles G. (1886), Notices
sommaires des manuscrits grecs en Suède (udg.
af Martin, 1889), Facsimilés de manuscrits grecs
d’Espagne (1891), Notices des manuscrits grecs
d’Espagne et de Portugal (1892). Venner af
ham udgav et Mindeskrift: Mélanges G.,
Recueil de travaux d’érudition classique (1884),
hvori ogsaa findes Bidrag fra Danmark.
K. H.
Grav (i Befæstningskunsten) er Betegnelse
for den foran et Brystværn liggende Udgravning,
fra hvilken den til Brystværnet og til det foran
G. liggende Glads fornødne Jord tages. G.’s
ydre, mod Angriberen vendende Skraaning
kaldes Kontreskarpen, dens indre
Skraaning Eskarpen; mellem begge ligger
Gravbunden, der i Reglen er horisontal eller
svagt bagud hældende og undertiden
navnlig ved vaade G. forsynet med en Rende i
Midten, den saakaldte Kynette (cunette). En
særlig Form for G. er Diamant-G., hvor
Gravbundens Bredde er = 0, og som altsaa har
et fuldstændig trekantet Profil.
I den permanente Befæstning har
der indtil Verdenskrigens Beg. været tillagt G.
overordentlig Bet., idet den skulde danne en
stormfri, d. v. s. saavel en passiv som en aktiv
Hindring mod Fjendens Indtrængen i Værket,
hvilket søgtes opnaaet ved Anvendelse af en
tør ell. vaad G. i Forbindelse med en
saadan Ordning af Grundridset, at G. kunde
beskydes paa langs i hele sin Udstrækning fra
særlige skudsikre Konstruktioner,
Kaponierer, liggende paa Gravbunden. Den tørre
G. gaves en passende Bredde (c. 10 m) og
Dybde (6—8 m), samt udstyredes ofte med
Beklædningsmur (s. d.), paa begge Sider ell.
kun paa een af Siderne, hvorved G.’s passive
Hindringsevne forøgedes, og hvorved
Angriberen blev tvunget til at brechelægge Murene
inden Stormen eller til at medføre et
betydeligt Stormmateriel under denne. Den store
Vanskelighed ved Murværkets Dækning mod
Artilleriets Ild under større Nedslagsvinkler
medførte allerede c. 1885, at Murbeklædning
paa Eskarpen maatte opgives, hvorefter den
blev erstattet med en fritstaaende Mur ell. et
Jerngitter ved Eskarpens Fod, men saavel
denne Konstruktion som Kontreskarpens
Beklædning og navnlig Kaponiererne har under
Verdenskrigen vist sig saa lidet modstandsdygtige
over for det moderne Artilleris Ild, at deres
Anvendelse sikkert maa betragtes som
udelukket i Fremtiden, og den tørre G. vil uden disse
Konstruktioner næppe mere blive benyttet i
den permanente Befæstning paa anden Maade
end som en passiv Hindring til Beskyttelse mod
Angreb af »Tanks« og lignende pansrede
Køretøjer. Den vaade G., der mindst skal
have den saakaldte milit. Vanddybde (1,8
m) og en forholdsvis betydelig Bredde (20—30
m), har ubeklædte flade Skraaninger, og fyldes
med Grundvand, ved tilledet Vand eller
begge disse Maader i Forening. Den vaade G.
danner en fortrinlig passiv Hindring, idet den
meget vanskelig kan passeres, og næsten ikke
lader sig ødelægge, men, da den for at være
fuldstændig virksom, ligesom den tørre G., maa
kunne holdes under Ild fra Kaponierer, der
vanskelig vil kunne gøres skudsikre, er dennes
Betydning ogsaa formindsket; den har tillige
under vore klimatiske Forhold den Mangel, at
den om Vinteren kan fryse til, i hvilket
Tilfælde man ved Isning ell. Sprængning maa søge
at bevare dens passive Hindringsevne. I
Fremtidens permanente Befæstninger vil udstrakte
vaade G., maaske i Forbindelse med Floder og
Kanaler, dog kunne komme til Anvendelse, idet
de da maa holdes under Ild fra talrige, smaa
og skjult anbragte Flankeringsanlæg.
I Feltbefæstningen spiller G.
væsentlig kun Rolle som Jordgiver, medens dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
