Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grasset, Eugène - Grasseyere - Grassi, Giovanni Battista - Grassi, Giuseppe - Grassmann, Hermann Günther - Grass Valley - Grat (skarp Kant) - Grat (Grad) - Grateloup, Jean Baptiste - Grathehede - gratia - Gratiale - Gratianus, Flavius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunstindustriens store Repertoire (Udkast til Tapeter,
Bogtyper og Bogbind, Møbler etc.),
Glasmalerier og Plakater; til hans berømteste
Glasmalerier hører Vinduet med Jeanne d’Arc,
Arbejder for St Lô (Normandie), St Pierre de
Chaillot (Paris); bl. Plakaterne gjorde især de
for Marquet’s Blæk, Le Chocolat Mexicain,
Jeanne d’Arc (for Port S. Martin Théâtre) og
La librairie romantique Lykke. I
Illustrationsfaget har han fra 1881 ydet udsøgte Ting:
Illustr. i Farvelitografi til Quatre fils Aymon
(i middelalderlig Stil), til Le petit Nab, Jean
de Figues etc. Endvidere Malerier: Landskaber,
Partier fra Paris, fri Kompositioner (fantastiske
Slotte) m. v. Ogsaa i hans litterære Arbejde,
Méthode de Composition ornamentale (1905),
træder hans selvstændige og originale Syn
frem.
A. Hk.
Grasseyere [grasæ’je’rə] (fr.), egl. tale tykt
(parler gras), bruges om forsk. Udtalefejl, især
om mangelfuld Artikulation af r ell. ikke
anerkendte Udtaleformer af denne Lyd; paa et
Tidspunkt, da Tungespids-r var det eneste r,
der gjaldt for korrekt i Frankrig, brugtes
Ordet om ethvert r, der blev frembragt bag i
Munden (ved Drøbelsnurren ell. paa anden
Maade); nu da de bageste r-Lyd er blevne
almindeligere, bruges Udtrykket r grasseyé om
visse ubehagelig lydende, skurrende Afarter af
Lyden.
O. Jsp.
Grassi, Giovanni Battista, ital. Zoolog,
f. 27. Marts 1854 i Como, studerede Medicin
og Zoologi og ansattes 1883 som Prof. i Zoologi
ved Univ. i Catania, 1896 i Rom. G., der
allerede tidligt interesserede sig for de dyriske
Parasitter og har leveret Arbejder over
Rundormen, Anchylostomum (1878), over forsk.
snyltende Protozoer (1882) og over Bændelormen
Tænia nana (1887), er navnlig blevet berømt
ved sine Studier over Malariasygdommens
Parasitter. Under en stor Epidemi i Italien 1898
berejste han hele Landet, og det lykkedes ham
at paavise i alle Hovedtrækkene Snylterens
Udviklingscyklus, saavel i Menneskets Blod som
i Myggen Anopheles; Resultaterne
offentliggjordes i »Die Malariastudien eines Zoologen«
(1901). I øvrigt har han skrevet om adskillige
andre Emner, saaledes om de ejendommelige
pelagiske Orme, Chætognatherne (1883), om
Biens Udvikling i Ægget (1885) og om Fiskenes
Hvirvelsøjle (1883). Endelig har han, sammen
med en anden ital. Forsker,
Calandruccio, paavist, at den alm. Aal, ligesom
Havaalen, undergaar en udpræget Forvandling, idet
den som Unge optræder i ganske afvigende
Skikkelse, som den saakaldte Leptocephalus
brevirostris.
R. H. S.
Grassi, Giuseppe, ital. Maler, f. 22. April
1768 i Wien, d. 7. Jan. 1838 i Dresden. Han
uddannedes paa Wiens Akademi, var
1799—1816 Prof. ved Dresdens Akademi og virkede
derefter til 1821 som Direktør for de sachsiske
Kunstpensionærer i Rom. Han har malet en
Del farvefine Portrætter (særlig god
Fortolkning af kvindelig Ynde); til Hertug August af
Sachsen-Gotha’s Skr leverede han adskillige
Illustrationer. I Dresdens Gal. »Paulus«,
»Johannes Døber«.
A. Hk.
Grassmann, Hermann Günther, tysk
Matematiker og Orientalist, f. 15. Apr. 1809 i
Stettin, d. smst. 26. Septbr 1877. G. var Prof. i
Matematik ved Gymnasiet i sin Fødeby. Hans
Hovedværk er hans »Ausdehnungslehre« (1844,
2. Udg. 1862), en ny, abstrakt Gren af
Matematikken, der omhandler Regning med
komplekse Tal med fl. Enheder, hvilke Tal man
kan tillægge forsk. Bet. Lader man dem svare
til Punkter, rette Linier og Planer, kommer
man saaledes ind paa en Behandling af
Geometrien. Ogsaa med Fysik har G. beskæftiget
sig, f. Eks. i »Neue Theorie der
Elektrodynamik« (»Poggendorf’s Annalen«, Bd 64). G. var
en grundig Orientalist og har forfattet
»Wörterbuch zum Rîg Veda« (1873—75) samt leveret
en Overs. af samme Værk (1876—77). G.’s
mat.-fys. Værker er paa Foranledning af det
sachsiske Videnskabernes Selskab udg. samlede af
F. Engel i 3 Bd (1894—1911).
Chr. C.
Grass Valley [gra.s-’va£i], By i U. S. A.,
Stat California, ligger 48 km Ø. f. Marysville
paa højre Bred af Wolf River i en høj
Bjergdal i Sierra Nevada. (1910) 4500 Indb. 1849
fandt man Guld ved G. V., og Guldlejerne
udnyttes endnu.
H. P. S.
Grat, skarp Kant, som navnlig fremkommer
ved, at en Metaldel trykkes mod en anden,
en G. er derfor oftest Bevis paa, at en
Metaldel har lidt Overlast, men man frembringer
dog ogsaa G. i bestemt Øjemed, saaledes paa
Ziehklingen for at gøre denne virksom.
F. W.
Grat (Grad). Naar Kobberstikkeren med
sin Gravstik skærer Fure, ell. Radereren med
»kold Naal« ridser sin Linie op i Kobberpladen,
pløjes lidt af Metallet saaledes op, at det
kommer til at staa som Volde paa begge Sider af
den frembragte Fordybning. Disse »Volde«
kaldes G. I Alm. fjernes den med Skrabejernet før
Trykningen, men undertiden lader man den dog
staa til et begrænset Antal Aftryk — mange
taaler den ikke — og kan da ved Hjælp af den
opnaa ejendommelige Virkninger. Eksempler
paa Blade, hvor G. har virket fortræffelig, er
de 8 Eksemplarer af Rembrandt’s
»Hundredgyldenblad« i første Tilstand, samt F. Schwartz’
»Pigen med Lampen« i de første, sjældne Tryk.
S. M.
Grateloup [gra’tlu], Jean Baptiste, fr.
Kobberstikker, f. 1735 i Gascogne, d. 1817. Der
kendes kun et ringe Antal Blade af ham,
udelukkende Portrætter i lille Format, udførte med
fin Følelse og udmærket Dygtighed;
fremragende er navnlig Portrætterne af Descartes efter
Frans Hals’ Billede i Louvre, Bossuet efter
Rigaud (Brystbillede) og Fénelon efter Vivien.
S. M.
Grathehede, d. s. s. Gradehede.
gratia (lat.), Ynde; Tak, Taknemmelighed;
Yndest, Indflydelse; Naade (i kirkelig Bet.).
Bona g., godvillig.
A. B. D.
Gratiale (nylat.), Erkendtlighedsbevis,
Belønning, Drikkepenge.
Gratianus, Flavius, rom. Kejser,
367—383, Søn af Valentirianus I, blev f. 359 i
Sirmium. 367 udnævntes han til Augustus og
ægtede 374 Constantia, en Datter af Constantius
II. Ved Faderens Død (375) fik han den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
