Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Granulit - Granulæratrofi - granuløs - granuløs Øjenbetændelse - Granum - Granvella, Nikolas Perenot og Antoine Perenot - Granville (By i Frankrig)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mere selvstændig. En af de kendteste og mest
undersøgte Forekomster er i Sachsen mellem
Glauchau og Rosswein (»Sächsische
Mittelgebirge«); i Bayrischer Wald, Böhmen, Mähren,
Vogeserne findes talrige Forekomster. Paa den
skandinaviske Halvø optræder G. med ret
vekslende Udseende og Beskaffenhed; den findes
hyppig i Egnene om Bergen, Trondhjem o. m.
a. St. i Norge, og i Sverige, især i
Mellemsverige, indtager den store Arealer; i G.
forekommer som Indlejring mange af Sveriges
bedste Malmlejer, saaledes f. Eks. Jernmalmene paa
Utö, ved Dannemora, Nora og Persberg.
Spørgsmaalet om G.’s Dannelsesmaade har fremkaldt
en Mængde Undersøgelser, og meget forsk.
Anskuelser derom er fremsatte; sikkert er, at der
i Betegnelsen G. indbefattes Bjergarter med
meget forsk. Dannelsesmaade.
(N. V. U.). O. B. B.
Granulæratrofi, Betegnelse for en
Skrumpningsproces i Nyrerne, hvorved disses
Overflade faar et kornet Udseende, men anvendes
ogsaa om en lgn. sygelig Forandring i Leveren.
(A. F.). H. I. B.
granuløs (fr. af lat. granum, Korn), kornet.
granuløs Øjenbetændelse, se
Øjenbetændelse.
Granum (lat.), Korn; cum grano salis, med
Forstand og Eftertanke, med Skønsomhed;
granulum, lille Korn.
Granvella [gran’wælja], fr. Grandvelle
[grã’væl], 1) Nikolas Perenot (c. 1484—1550)
tilhørte en burgundisk Borgerfamilie, havde
studeret Jura og beklædte forsk. Embeder i sin
Hjemstavn, da Karl V blev opmærksom paa
ham og knyttede ham nærmere til sig (1521).
Efterhaanden steg hans Indflydelse, og navnlig
i 1540’erne gjaldt han for at være almægtig. De
store Spørgsmaal laa dog ikke i hans Haand;
saaledes havde han været en Modstander af
den schmalkaldiske Krig, ved hvilken han for
øvrigt erhvervede sig en meget stor Formue.
2) Antoine Perenot, sp. Statsmand,
ovenn.’s Søn, f. 20. Aug. 1517 i Besançon, d.
21. Septbr 1586 i Madrid. Han studerede
Teologi og blev 23 Aar gl Bisp i Arras (1540).
Sammen med Faderen deltog han i
Religionssamtalerne i Regensburg (1540) og anvendtes trods
sin unge Alder af Kejser Karl V til vigtige
diplomatiske Forhandlinger, saaledes førte han
efter Slaget ved Mühlberg (1547)
Underhandlingerne med Kurfyrst Johan Frederik af
Sachsen og Landgrev Filip af Hessen, et Hverv, han
for øvrigt skilte sig fra med stort Held, men
liden Ære. 1550 udnævntes han til Kejserrigets
Seglbevarer, og ledede 1553
Ægteskabsforhandlinger mellem Filip II og Maria den Blodige.
Hvor stor Bet. han alt da havde, ses bedst af,
at da Karl V i Bryssel 1555 nedlagde
Regeringen over Nederlandene til Fordel for Filip II,
holdt G. i dennes Navn den officielle
Tiltrædelsestale. Filip arvede i ham en fuldtro
Tjener og en af Tidens dygtigste Diplomater,
energisk, snedig og ganske fri for Skrupler,
dertil overmaade vel bevandret i kanonisk og
borgerlig Ret, en behændig Forretningsmand og
utrolig arbejdsom. Man sagde om ham, at
han samtidig kunde diktere Breve i forsk.
Sprog og om forsk. Emner til 6 Sekretærer, og
hans Skrivelyst overgik endog den meget
skrivende Filip’s. Da Margrete af Parma 1559
udnævntes til Statholder, fik hun G. med som sin
vigtigste Raadgiver, men i Virkeligheden var
han den egl. Regent. Den strengt absolutistiske
og stokkatolske Prælat var dog ikke den rette
Mand til at dæmpe de fri Nederlænderes
Misfornøjelse. Hans Fornyelse af Inkvisitionsediktet
af 1550 og den dermed i Forbindelse staaende
Oprettelse af de 17 Bispedømmer (1561) gjorde
ham grundig forhadt af Folket, ikke mindst da
han selv som Ærkebiskop i Mecheln blev
Nederlandenes Primas og pengegridsk sikrede sig
store Indtægter. Til Folkets Had mod
Kardinalen — hvad han i Mellemtiden var blevet —
kom nu ogsaa Højadelens. Den klagede over
ham baade hos Regentinden og Kongen, og da
Petitionerne intet udrettede, holdt dens Førere,
Oranien, Egmont og Horn, sig borte fra
Statsraadsmøderne (1563). Kongen viste sig stadig
valen, vovede hverken at sige ja ell. nej, og
først da ogsaa Margrete af Parma havde vendt
sig fra G. og anmodet sin Broder om at fjerne
ham, gav Filip efter (1564). Under et Paaskud
blev G. sendt til Besançon og drog senere til
Rom, hvor han deltog i det Konklav, der satte
Pius IV paa Pavestolen (1565). Fra Rom
raadede han fl. Gange Kongen til at vise
Eftergivenhed imod Nederlænderne og ivrede mod
Alba’s Færd, som han var klog nok til at kunne
indse var ganske forfejlet, men uden
Resultat. 1570 førte han Forhandlingerne om det
Forbund mellem Spanien, Kirkestaten og
Venedig, hvis Resultat blev den store Sejr over
Tyrkerne ved Lepanto (1571), og udnævntes
kort efter til Vicekonge i Neapel, som han
styrede med stor Dygtighed. Da Antonio Perez var
faldet i Unaade, kaldtes han til Spanien og
havde stor Del i den sp. Politik mod Portugal,
som erobredes 1580, og Frankrig, hvor man
støttede Guiserne i deres Kamp mod
Hugenotterne. 1584 blev han Ærkebisp i Besançon og
havde i Sinde at trække sig tilbage til sin
Hjemstavn, men Døden overraskede ham i
Madrid. (Litt.: Papiers d’etat du cardinal G.
i Collect. des documents inédits sur l’hist. de
France, udg. af Weisz [9 Bd, Paris
1842—61], fortsat af Poullet og Piot,
Correspondance du cardinal G. 1565—86 [1.—12. Bd,
Bryssel 1878—97]; Philippsohn, »Kardinal G.
am spanischen Hof« [Berlin 1895]).
M. M.
Granville [grã’vil], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Manche, Arrond. Avranches
(Normandie), ligger 40 m o. H. paa et
fremspringende Forbjerg ved Indgangen til St
Michel-Bugten og ved Bosqs Udmunding i
Kanalen. (1911) 11940 Indb. Den bestaar af den
nedre By ved Havnen og Banegaarden, og den
øvre By, der ligger højt paa Klippen, og er
befæstet. G. har en udmærket Handelshavn
med to store Bassiner og har stor Handel paa
England og paa de normanniske Øer. Den er
en vigtig Fiskerihavn (Torskefiskeri ved
Newfoundland, Østersfangst) og har Skibsbyggeri,
Fabrikation af Tovværk, Levertran og
Kunstgødning og betydelig Eksport af Fisk, Æg og
Vegetabiler. G. blev befæstet af Englænderne
1437, men faldt allerede 1441 i de Franskes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
