- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
23

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gran, Gerhard v. d. Lippe - Gran, Haakon Hasberg - Gran (Slægt af Granfamilien)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

G. meget skattet i de nordiske Lande; hans
Emner har mest været litteraturhistoriske, men
han har ogsaa strejfet ind paa beslægtede
Omraader, saaledes i sine Foredrag om »Religiøs
Uro«, der ogsaa er udkommet i Bogform. Ved
G.’s 60 Aars Fødselsdag 1916 udgav Venner og
Elever et Festskrift.
E. S-n.

Gran, Haakon Hasberg, norsk
Botaniker, f. 17. Apr. 1870 i Tønsberg, siden 1905
Prof. i Botanik ved Kria Univ. og Bestyrer af
dettes botaniske Laboratorium. Har udgivet fl.
Arbejder over Havalger (bl. a.
»Kristianiafjordens algeflora«, I, 1896), men har i øvrigt
særlig kastet sig over Studiet af Havets Plankton,
hvorom han har skrevet en lang Rk.
Afhandlinger, blandt Protophyta i »Den norske
Nordhavsekspedition«. 1897; Hydrographic-biolog.
Stud. of the North Atlant. Ocean and Coast of
Nordland
, 1900; Diatomaceæ i F. Nansen, The
Norw. North Polar Exp.
, 1900; »Diatomeen« i
»Nordisches Plankton«, 1905; »Das Plankton des
Norweg. Nordmeers«, 1902 (Doktordisputats);
The Plankton Production in the North
European Waters in the Spring of 1912
, 1915.

Ogsaa med Havets Bakterier har G., efter et
Ophold hos Prof. Beijerinck i Delft,
beskæftiget sig. Han har deltaget i en Rk.
Havundersøgelsestogter med den norske Stats
Undersøgelsesskib »Michael Sars«; særlig kan nævnes
hams Deltagelse i dette Skibs store
Atlanterhavstogt i 1910. Siden 1908 har han været Formand
for »Selskabet Havedyrkningens Venner« og har
arbejdet med Studiet af dyrkede Planters
Racer og deres Forædling.
C. H. O.

Gran (Picea Lk.), Slægt af Granfamilien,
vintergrønne Træer med spredte, i Tværsnit
firkantede Naale, som sidder paa fremspringende
Bladpuder, hvor de efterlader rudeformede
Bladar. Enbo. Hanblomsten rakleformet,
enkeltvis ell. indtil 4 sammen tæt Ved Spidsen af det
fjorgamle Skud (Fig. 1). De unge Kogler sidder
enkeltvis i Spidsen af forrige Aars Skud, i
Begyndelsen oprette, efter Bestøvningen
hængende. Af de 12 Arter, som Slægten omfatter,
forekommer kun een, Rødgran (P. abies L.),
vildtvoksende i Skandinavien og kun een til,
P. Omorica Panc., i det sydøstlige Europa.

Hos Rødgran er Hanblomsten ved
Grunden omgiven af bleggrønne Dækblade; de
talrige Støvdragere sidder spiralformet, deres
yderste Spids er bøjet kamformet opad (Fig. 2),
saa de ligger tagformet over hverandre; i
Begyndelsen er Hanblomsten gul, senere rødlig
og, efter at Støvet er traadt ud, gulbrun.
Hunblomsterstanden (Fig. 3) er næsten cylindrisk
og har talrige Dækskæl, som allerede fra
Begyndelsen er noget mindre end de inden for
dem siddende Kogleskæl; disse er før
Bestøvningen udadbøjede og stærkt røde (Fig. 4);
efter denne bliver Blomsten nedhængende,
Skællene lukker sig indad mod hverandre og bliver
først grønne, senere brune; inden for hvert
Kogleskæl og lidt indsænket i dette sidder 2
Æg, som i den største og midterste Del af
Koglen udvikles til Frø, hvert forsynet med en
Vinge (Fig. 5). Rødgranens Naale sidder tæt
og alsidig paa Skuddene, men paa Sidegrenene
bøjer de øverste Naale sig noget nedad og
udad; Farven er i Reglen kraftig grøn, men kan
variere meget, Naalen har Spalteaabninger paa
alle 4 Sideflader, Tværsnittet kan være
sammentrykt i begge Retninger, Naalen ender i en kort
Spids; naar Træet er sundt, kan Naalene
vedblive at leve i 7—8 Aar. Knopperne er
dækkede af lysebrune, hindeagtige Skæl,
Endeknoppen er kegleformet tilspidset, de temmelig
faa Sideknopper mere afrundede; paa
Hovedaksen sidder de øverste Sideknopper tæt
samlede næsten i en Krans lige under
Endeknoppen, medens de lavere sidder
spredte med uregelmæssige Mellemrum; paa
Grenene er der oftest kun 2 Sideknopper lige
under Endeknoppen, medens de lavere
enten helt mangler ell. kun er faa og smaa.
Vaarskuddet udvikler sig hurtig til fuld
Længde, alm. kommer Sideskuddene før
Topskuddet; det er sammensat af lutter korte
Stængelstykker, i Begyndelsen blødt og meget
skørt, først sent paa Sommeren forveddet;
Overfladen bliver stærkt ujævn af de
fremstaaende, nedløbende Bladpuder. Sommerskud er
ikke almindelige og skyldes oftest Sygelighed
ell. uregelmæssig Vejrforhold. De unge Grene
saavel som Toppen er i en Aarrække klædte
med Naale, hvis indbyrdes Afstand bliver
større, efterhaanden som Grenenes Tykkelse
tiltager, derefter ru af Bladpuderne og tilsidst
mørkt brungraa. De største Grene fremgaar af
Kransknopperne umiddelbart under
Endeknoppen, hvorimod de lavere siddende Knopper
giver kortere og spinklere Grene. For
Kransgrenene er Vinkelen med Stammen som Regel
spids til at begynde med, men bliver
efterhaanden ret, idet Grenens Spids ofte bøjer sig noget
nedad. Dværggrene forekommer ikke undtagen
som Følge af en Sygelighed, der foraarsager
Dannelsen af de saakaldte »Troldkoste« ɔ: en
stor Mængde korte Grene, som udvikles tæt ved
Siden af hverandre og forholdsvis hurtig dør,

Fig. 1. Rødgran, Sidegren med nysudviklede<bHanblomster paa det fjorgamle Skud. Paa den lille Kvist<bforoven til højre en Galle, fremkaldt af Bladlusen<bChermes abietis.
Fig. 1. Rødgran, Sidegren med nysudviklede

Hanblomster paa det fjorgamle Skud. Paa den lille Kvist

foroven til højre en Galle, fremkaldt af Bladlusen

Chermes abietis.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free