Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arago, 2) Jacques Etienne Victor, fr. Forf. (1790-1855) - Arago, 3) Etienne, Politiker og Forfatter (1803-1892) - Arago, 4) Emmanuel, fr. Politiker (1812-1896) - Aragon - Aragona - Aragonien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2) Jacques Etienne Victor, foreg.’s
Broder, fr. Forf. (1790—1855). Som Tegner
deltog A. 1817—20 i Freycinet’s Verdensomsejling
paa Skibene »Urania« og »Physicienne«. Denne
Rejse gav ham Stof til de interessante Værker:
Promenade autour du monde pendant les années
1817—20 (Paris 1822, 2 Bd med Atlas) og
Souvenir d’un aveugle. Vouage autour du monde
(1838, 2 Bd, Illustr., ny Tekstudgave 1884). Efter
sin Hjemkomst levede A. i Bordeaux og siden
1829 i Toulouse, beskæftiget med Udgivelsen af
æstetiske Blade; tillige skrev han Vaudeviller,
Digte og Romaner og blev 1835 Direktør for
Teatret i Rouen; men allerede 1837 maatte han
opgive denne Stilling, da han blev blind. Trods
sin Blindhed var han 1849 dristig nok til i
Spidsen for en Hoben Guldgravere at drage til
Kaliforniens nyopdagede Miner. Forladt af sine
Stalbrødre i Valparaiso vendte han 1850 tilbage
til Frankrig, hvor han skrev Voyage d’un
aveugle en Californie et dans les régions
aurifères (1851) og Une vie agitée (1853, 3 Bd).
Endnu en tredie Rejse foretog A. til Brasilien, hvor
han døde.
S. Ms.
3) Etienne, foreg.’s Broder, Politiker og
Forfatter, f. 9. Febr 1803, d. 5. Marts 1892.
A. var fra først af Præparator i Kemi ved den
polytekniske Skole i Paris, men opgav denne
Stilling for at slutte sig til Karbonarismens
politiske Bestræbelser. Sammen med andre (f. Eks.
Balzac) forfattede han Melodramer og Lystspil,
udgav mindre, belletristiske Journaler og blev
under Pseudonymet Jules Ferney en paaagtet
Medarbejder ved Siècle. 1829—40 ledede han
Vaudevilleteatret. Paa Julirevolutionens Dag
lukkede han straks Teatret som Tegn til Opstand
og uddelte Vaaben til Gadekæmperne; han
kæmpede personlig paa Barrikaderne baade 1830 og
1848. Som Teaterdirektør fallerede han 1840; sin
Gæld — 1/4 Mill. frcs — afbetalte han til 1872.
1844 var han Medstifter af Dagbladet La Réforme.
Ved Februarrevolutionen 1848 blev han en kort
Tid Direktør for Postvæsenet, i hvilken Egenskab
han indførte Frimærker og ensartet Portotarif
for Frankrig (smlg. hans Skr. Les postes en 1848
[1867]). Kompromitteret som Nationalgardeofficer
ved Juniopstanden, undgik han kun
Fængsling ved at flygte til Belgien. Her skrev han
Spa, son origine, son histoire, ses eaux, ses
environs et ses jeux (Bryssel 1851), et Digt i
7 Sange, der sikkert er en af hans bedste
poetiske Frembringelser. Den franske Regering
efter Statskuppet 2. Decbr 1851 bevirkede, at
han blev udvist af Belgien; han begav sig til
England, derfra til Holland og til Turin, hvorfra
han 1859 benaadet vendte hjem til Paris. Han
skrev et Digt Une voix de l’exil (Genf 1860) og
en hist. Roman om Krigene i Vendée: Les Bleus
et les Blancs (Paris 1862, 2 Bd). Efter
Kejserdømmets Fald blev han 5. Septbr 1870 af den
provisoriske Regering udnævnt til Maire i Paris,
et Embede, han som ganske uerfaren i
statsøkonomiske Ting igen maatte nedlægge iflg.
Urolighederne 31. Oktbr (smlg. hans Skr. L’hôtel de
ville de Paris au 4. septembre et pendant le
siège [Paris 1874]). A. repræsenterede to Gange
Dept Østpyrenæerne i Nationalforsamlingen,
sidste Gang Febr 1871, men havde ingen Indflydelse
og trak sig straks tilbage. 1878 blev han Arkivar
ved École des beaux-arts og senere Direktør for
Luxembourg-Museet.
S. Ms.
4) Emmanuel, fr. Politiker, Søn af ovenn.
D. F. A., f. 1812, d. 1896, blev 1837 Sagfører i
Paris og optraadte 1839 som Forsvarer for
Barbés’ Opstandsforsøg. Han tog 1848 virksom Del i
Februarrevolutionen og var med at hindre
Indsættelsen af et Regentskab; sendtes derefter som
Regeringskommissær til Lyon og vidste at
overholde Ordenen ved at oprette Nationalværksteder,
dog til stor Forbitrelse hos Bourgeoisiet, og
var Maj—Decbr Sendemand i Berlin. Som
Medlem af Nationalforsamlingerne 1848—51 var han
en udpræget Modstander af Louis Napoléon. A.
blev derefter paa ny Sagfører, forsvarede 1867
Berezowski, som havde gjort Mordforsøg mod
Kejser Alexander II, og hørte Decbr 1868
ligeledes til Forsvarerne i den Baudin’ske Sag. 1869
valgtes han til den lovgivende Forsamling og
udmærkede sig Juli 1870 ved at tale imod
Krigserklæringen. Septbr 1870 blev han Medlem af
den provisoriske Regering og 1871 af Nationalforsamlingen,
hvor han hørte til de maadeholdne
Republikanere og jævnlig vandt Bifald som
Taler; han valgtes 1875 til livsvarig Senator og var
1880—94 Sendemand i Schweiz.
E. E.
Aragon [↱-gån], Flod i det nordlige Spanien,
adspringer paa Pyrenæerne ved Col de Somport
i en Højde af 2000 m og falder ved Milagro i
Ebros venstre Bred; dens Længde 192 km. Efter
den har Aragonien faaet Navn.
Aragona, By paa Sicilien, Prov. Girgenti,
ligger 15 km N. f. Girgenti ved Banen fra
Girgenti til Catania. (1901) 14215 Indb. Egnen om
A. er bekendt for sin Avl af Mandler. I
Nærheden ligger Dyndvulkanen Maccaluba og rige
Svovlminer.
H. P. S.
Aragonien, et selvstændigt spansk Kongerige
(el reino de Aragon), som i Middelalderen
bestod af de saakaldte aragonske Provinser
Aragon, Katalonien og Valencia tillige med de
baleariske Øer eller i alt 106800 km2. Nu er
det en spansk Landsdel (Generalkapitanat)
med Titel af Kongerige, der omfatter de tre
Prov. Huesca, Zaragoza og Teruel, har til
Hovedstad Zaragoza og er i det hele 47391 km2
med (1910) 952743 Indbyggere ell. 20 pr km2.
Det er et i Retningen fra N. til S. langstrakt
Land, der mod N. grænser til Frankrig, mod Ø.
til Katalonien og Valencia, mod S. til Valencia
og Ny-Kastilien, mod V. til Ny-Kastilien,
Gl-Kastilien og Navarra. Ved Ebro deles A. i to
omtr. lige store Dele, hvoraf den nordlige
(Øvre-Aragonien, el alto Aragon) omfatter den største
Del af de sp. Centralpyrenæer med disses højeste
Toppe og den foran liggende Bjergterrasse samt
den større Halvdel af det iberiske Lavland,
medens den sydlige Del bestaar af den vestlige og
sydlige Del af Ebro-Bassinet (Nedre-Aragonien,
el bajo Aragon, la Tierra baja) samt en Del af
det iberiske Bjergsystem mod S. (fra Sierra de
Moncayo til Sierra de Albarracin). Øvre-Aragonien
er et smukt Bjergland, der er ret
vandrigt og til Dels skovklædt, hvorimod
Nedre-Aragonien er et skovfattigt øde Sletteland, hvis
Klima har et tørt Fastlandspræg; især gælder
det den iberiske Steppe og Tierra baja med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
