Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 901 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aquila degli Abruzzi - Aquilaria Lamarck - Aquilas - Aquilegia L. - Aquilegia vulgaris L - Aquilegia coerulea - Aquilegia chrysanta - Aquileia

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vin, Frugt, Krap) og Kvægavl (Uld og Ost), ser
sig ofte nødt til at søge deres Udkomme ved
Sæsonarbejde i de omliggende Provinser; den
1884 aabnede Jernbane, der følger Aterno-Dalen
og sætter A. i Forbindelse med Havet, har dog
forbedret Forholdene noget.

Provinsens Hovedstad A. d. A. ligger 90
km NØ. f. Rom ved en Høj ved Aterno 720 m
o. H. i Nærheden af de højeste Apennin-Toppe
og ved den ovenn. Jernbane. (1911) 21942 Indb.
Den smukt liggende og velbyggede By er Sæde
for en Biskop, et Lyceum, en teknisk Skole og
en Domstol. Af de talrige Kirker og Kapeller
mærkes den hellige Bernardin fra Sienas og
Kirken Santa Maria; desuden er der fl. gamle
Paladser og et af Karl V anlagt Citadel; for
øvrigt er mange af de gamle Bygninger ødelagte
ved det voldsomme Jordskælv 1703, hvorved over
2000 Mennesker skal være omkomne. Paa
Raadhuset findes et Museum for antikke Indskrifter.
A. har en Del Industri i Papir, Lærred og
Vokslys; i Omegnen avles Safran, hvormed der
drives stor Handel. A. er grundlagt af Kejser
Frederik II 1240; dens Blomstringstid falder
under Karl af Anjou, paa hvis Tid den skal have
haft c. 60000 Indb. Som Knudepunkt for fl.
Passer over Apenninerne har den strategisk Bet.
H. P. S.

Aquilāria Lamarck, Slægt af Dafnefam., Træer
med spredte Blade af Lighed med
Laurbærtræets; Frugten er en træagtig Kapsel. A.
malaccensis Lam. fra Malakka har gule Blomster i
Skærm; det leverer Ørnetræ (s. d.), medens
Veddet af A. Agallocha Roxb. fra Bagindien er
det saakaldte Aloëtræ (s. d.).
A. M.

Aquilas [↱a´.-], en jødisk Proselyt fra Pontus,
oversatte i Beg. af 2. Aarh. e. Kr. det gl. Test. paa
Græsk. Den berømte alexandrinske Oversættelse
var p. Gr. a. sin Frihed over for Grundteksten
og ved den Stilling, den efterhaanden fik hos de
Kristne, begyndt at komme i Miskredit hos
Jøderne. Som Led i Rabbinismens Udvikling vil
da A.’s Oversættelse være en ganske nøjagtig
Gengivelse af Grundteksten. Den er i høj Grad
slavisk, de hebraiske Partikler gengives ved
græske, ofte paa en aldeles meningsløs Maade.
Værket kendes væsentlig kun gennem de for os
opbevarede Rester af Origines’ Hexapla.
(V. O.). J. P.

Aquilegia L. (Akeleje), Slægt af
Ranunkelfamilien, fleraarige Urter med blivende Pælerod;
de nikkende Blomster, der sidder enkeltvis ell.
i faablomstrede Klaser, har et regelmæssigt,
dobbelt Bloster, hvoraf den indre Kreds
(Honningbladene) er udstyrede med en lang Spore;
Smaafrugterne er Bælgkapsler. C. 50 nærbeslægtede
Arter. Almindelig A. (A. vulgaris L.)
bliver 30—80 cm høj; de nedre Blade er
dobbelt, de øvre enkelt haanddelte med lappede,
stilkede Afsnit, næsten glatte, paa Undersiden
blaagrønne; Blosterbladene er blaa. Alm. A. er
vildtvoksende paa Bornholm og i Norge (til
Vefsen), for øvrigt hist og her forvildet fra
Haver, hvor den, ligesom andre Arter (se ndf.),
dyrkes som Prydplante.
A. M.

A. vulgaris L., 80 cm høj med Blomster i hvide,
rosa, blaa og violette Farver, baade enkelte og
fyldte; Sporerne er korte og bøjede. De to flg.
Arter har lange og lige Sporer: A. coerulea
James (Nordamerika), 50 cm høj, med mange
Varieteter i lyseblaat, rosa og lilla Farvetoner.

Aquilegia coerulea.

A. chrysanta A. Gray (Ny Meksiko), 60—80 cm,
guldgul. A. blomstrer i Maj-Juni og er egnet for
Plantning paa Stauderabatter. De formeres ved
Frø, og for saa vidt det er selvavlet Frø, saas
det helst straks efter Modningen. Indkøbt Frø
saas i Marts i Skaale, og de unge Planter prikles
paa Bænke og udplantes sidst i Maj, men de
blomstrer da først Aaret efter. Under Blomstringen
kasserer man de mindst kønne.
L. H.

Aquileia [-↱læ^ia], Oldtidsby i Norditalien, omtr.
10 km fra Adriaterhavet, hvormed der var sejlbar
Forbindelse, blev anlagt som Koloni af
Romerne 181 f. Kr. Den fik p. Gr. a. sin Beliggenhed
stor Bet. baade i militær og i kommerciel
Henseende, da den laa paa et Sted, hvor
Handelsvejene mødtes fra Italien, Orienten og
Landene N. f. Alperne. I den romerske Kejsertid
var den baade Flaadestation og en stærk
Fæstning; uden for den faldt Kejserne Maximinus
(238) og Konstantin II (340). I 4. Aarh. var den
ofte Kejsernes Residensstad. Men 452 blev den
erobret og ødelagt af Attila, og den ny By, som
af Østgoterne anlagdes paa dens Plads, og som i
Middelalderen kaldtes Aglar, fik aldrig den
gamles Bet. I 6. Aarh. spillede den ganske vist
en Rolle som Sæde for en kirkelig Patriark, der
i længere Tid forstod at hævde sin Selvstændighed
over for Pavedømmet, men da han snart
tog Bolig i Havnestaden Gradus, sank A.’s Bet.
paa ny. Det nuv. A., som tilhører Østerrig, er
en ubetydelig Flække, som er plaget af Malaria.
Men der findes en stor Domkirke (fuldført 1042)
med Krypt og Baptisterium fra Oldtiden samt
endvidere et Museum, som indeholder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>