Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 894 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Appretur

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tøjet en større Tæthed, større Ensartethed o. s.
v., dels at give Varen visse ydre Egenskaber, som
aldeles ikke forøger dens Værdi, men som af
Vane fordres af Køberne, saaledes at en og
samme Vare ofte faar en forsk. A. efter det
Land, hvor den skal sælges. — Til A. regnes
en Mængde Arbejder, af hvilke dog de egl.
kemiske, der oftest danner en Industri for sig,
nemlig Blegning og Farvning, vil blive beskrevne
under Farvning. I øvrigt er de vigtigste:
Rensning, Fjernelsen af Knuder og
Urenheder dels ved mekanisk Udpilning med en
Tang, Nopning, dels ved kemiske Midler,
Vaskning, Tørring, dels ved mekaniske Midler,
Presning, Vridning,
Centrifugering, dels ved en varm Luftstrøm.
Tætning enten ved at faa de enkelte Trævler til at
filte sig sammen ved Valkning ell. ved at
imprægnere Tøjet med Fyldstoffer som

Fig. 1. Rumaskine

Stivelse, Dekstrin, Harpiks, mineralske Stoffer o. l.
(A. i snævrere Forstand), hvorved man ogsaa
undertiden tilsigter at gøre det vandtæt.
Forandring af Overfladen, 1) Dannelsen
af et fløjlsagtigt Haardække ved Runing og
Børstning, 2) Fjernelse af fremstaaende
Trævler ved Overskæring ell. Svidning,
3) Frembringelse af Glathed og Glans ved
Rulning, Presning, Kalandring,
Moirering og Gaufrering. Udmaaling
og Sammenlægning af Varestykkerne.

Disse forsk. Arbejder udføres nu saa at sige
altid paa Maskiner, paa hvilke her skal gives
nogle Eksempler. Til Vaskning og Tørring
benyttes Vasketromler, Valsevaskemaskiner,
Vaskehamre, Vridemaskiner, Centrifuger,
Spændrammer og Damptørreapparater, se herom
Vaskemaskiner. — Runing af Uld- og
Bomuldstøjer foretages ved Hjælp af de med
tilbagebøjede, stive Spidser besatte Frugthoveder af
Kartetidslen (Dipsacus fullonum),
Karteboller. Disse benyttes indsatte i Rammer med
Stilkene mod Haandtaget og stryges ned over
det udspændte, som Regel vaade, Tøj.
Rumaskiner har Kartebollerne siddende i
Rækker paa en Tromle, der drejer sig meget hurtig,
medens Tøjet føres langsomt forbi. En saadan
ses i Fig. 1. a er Rutromlen, hvorpaa
Kartebollerne er befæstede ved Lister e; den drejer sig
med en Hastighed af 3,5 m i Sekundet. Tøjet kommer fra
Valsen f og rulles op paa g. Da Runingen maa

Fig. 2. Skærecylinder.

gentages flere Gange, bliver Tøjet enten ført
frem og tilbage mellem f og g, eller det sys
sammen for Enderne og vandrer saaledes
stadig forbi a i samme Retning. Hyppig
benyttes ogsaa Rumaskiner med fl., indtil 6. parallelt
med hverandre liggende Tromler. —
Overskæring foregaar nu næsten altid paa
Maskine, baade for at udjævne de ved Runingen
fremtrukne Trævler og for at bortskaffe de
fremstaaende Traade, som efter Vævningen staar ud
fra Overfladen af uldne, linnede og bomuldne

Fig. 3. Muldepresser.

Tøjer. Princippet i Maskinerne er lgn. det, som
benyttes til de smaa Maskiner til at slaa
Græsplæner med, idet en roterende Cylinder (Fig. 2.),
besat med 6—10 skrueformet vundne, skarpe
Skinner, arbejder mod en retlinet Skinne,
Liggeren. Luven børstes først op med en
roterende Valsebørste, hvorefter Tøjet langsomt
bevæges hen over et Jernbord, over hvis
opadrettede, vandrette Kant det bøjes om, saaledes at
Haarene i Luven staar lodret i Vejret og her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>