- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
844

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antrakinon, er et Iltningsprodukt af Antracen - Antrakonlt (Stinkesten) - Antrakosis (gr.), en ved Indaanding af Kulstøv fremkaldt kronisk Betændelse af Lungevævet - Antranil, er en saakaldt Laktam - Antranilsyre (Orthoamidobenzoësyre) - Antranol er en Oxyantracen - Antrarobin, er en trivalent Fenol - Antrim er det nordøstligste Grevskab i Irland, Provinsen Ulster - Antrimolit, d.s.s. Mesolit, se Zeolitter - Antrodocco, se Frimont - Antrofor, Medicinsk Apparat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Antrakinon, C14H8O2 ell.
C6H4 {CO/CO} C6H4, er
et Iltningsprodukt af Antracen, af hvilket det
fremstilles ved Iltning med Kromsyre i
eddikesur Opløsning ell. (i Teknikken) med
Kaliumbikromat og fortyndet Svovlsyre. A. sublimerer
i glinsende gule Naale, der smelter ved 285° og
er opløselige i varm Benzol og i Salpetersyre;
det er en meget bestandig Forbindelse, der kun
vanskelig forandres ved Indvirkning af Iltningsmidler;
ved Ophedning med Zinkstøv og
Ammoniak giver det Antracen, ved Smeltning med
Kalihydrat Benzoësyre. Brom danner med A.
forskellige Bromantrakinoner, blandt hvilke mærkes
Dibromantrakinon, der ved Opvarmning med
Kalilud til 160° giver Alizarin. Særlig Bet. har
A. for Fremstillingen af Alizarin, hvortil navnlig
Antrakinonmonosulfonsyre anvendes. A. blev
først fremstillet af Laurent 1840; han
benævnede det Paranaftalose og senere
Antracenuse, Anderson benævnede det
Oxantracen, Fritzsche Oxyfoten, medens Gräbe og
Liebermann benævnede det A. — A. lader
sig fremstille syntetisk.
O. C.

Antrakonit (Stinkesten). Mørk kornet
Kalksten, der er forurenet med bituminøse
Substanser, som ved Slag med Hammer giver
stinkende Lugt. Boller af A., ofte af fl. m’s
Størrelse er hyppige som Indlejring i Alunskifre,
saaledes f. Eks. paa Bornholm.
O. B. B.

Antrakosis (gr.), en ved Indaanding af
Kulstøv fremkaldt kronisk Betændelse af Lungevævet,
hører til den Række af Lungesygdomme
(Pneumonokonioser), som skyldes Indaanding af
Støv af forsk. Art. Hos Børn er Lungerne af
ganske lys Farve, hos Voksne derimod mere
ell. mindre pigmenterede (sorte, skiferfarvede),
i Reglen i højere Grad hos Beboerne af store
Byer end hos Landbefolkningen, som Følge af
det i Tidens Løb optagne Kulstøv. Under alm.
Forhold fremkaldes dog herved ingen andre
Forandringer af Lungevævet. Hos Arbejdere
derimod, som daglig opholder sig i Rum, stærkt
fyldte med Kulstøv (altsaa hos Kulmine- og
Gasværksarbejdere, Folk, der arbejder ved
Losning af Kul o. fl.), bevirker den store Mængde
Kulpartikler en Irritationstilstand af Lungen, en
Katarr (Bronchitis), senere en kronisk
Betændelsestilstand med Udvikling af Bindevæv, saa
at Lungevævet omdannes til faste, haarde
Knuder, i de senere Stadier forbundet med Henfald
aif Lungevævet (Fthisis). De skadelige Følger
heraf er dels det sekundært udviklede
Lungeemfysem, dels Modtageligheden for Udviklingen
af Tuberkulose, som ofte bliver disse Patienters
Dødsaarsag.
A. F.

Antranil, C6H4 {CO/NH}, er en saakaldt Laktam
af Antranilsyre og danner en let flygtig Olie af
ejendommelig Lugt; den koger ved 210° under
Sønderdeling og giver ved Ophedning med
Klorkulsyreæter til 130° Antranilkarbonsyre
C6H4 {CO|N COOH, der ogsaa opstaar ved Iltning
af Indigo med Kromsyre opløst i Iseddike.
O. C.

Antranilsyre (Orthoamidobenzoësyre),
C6H4NH2COOH, opstaar ved Reduktion af den
tilsvarende Orthonitrobenzoësyre ved Reduktion
med Tin og Saltsyre og er et Overgangsled ved
Fremstillingen af Indigo af Naftalin. A.
krystalliserer i Blade, der er opløselige i varmt
Vand og i Alkohol, smelter ved 144° og ved
hurtig Ophedning spaltes i Kulsyre og Anilin;
ved Salpetersyrling omdannes A. i vandig
Opløsning til Salicylsyre.
O. C.

Antranol er en Oxyantracen, C14H2OH, og
opstaar ved Reduktion af Antrakinon med Tin
og Eddikesyre. Det krystalliserer af Alkohol i
glinsende Naale, smelter ved 165° og iltes af
Kromsyre til Antrakinon.
O. C.

Antrarobin, C14H7(OH)3, er en trivalent Fenol,
der afledes af Antracen og fremstilles ved
Reduktion af Alizarin i ammoniakalsk Opløsning,
idet denne Opløsning koges med Zinkstøv og
derpaa filtreres ned i saltsyreholdigt Vand,
hvorved A. fældes. A. er et gulhvidt Pulver, der er
næsten uopløseligt i Vand, men opløses i
Alkalier med brungul Farve og herved danner
Opløsninger, der absorberer Ilt af Luften. A. er
opløselig i varm Alkohol; Opløsningen kan
fortyndes med Glycerin. A. anbefales som
Lægemiddel i St. f. Krysarobin, da det er frit for en
Del af dettes ubehagelige Bivirkninger.
O. C.

Antrim [↱äntrim] er det nordøstligste Grevskab
i Irland, Provinsen Ulster; det grænser mod Ø.
og N. til Nordkanalen, mod S. adskiller Floden
Lagan det fra Grevskabet Down, mod SV.
begrænses det af Søen Lough Neagh, og mod V.
skiller Floden Barm det fra Londonderry.
Arealet er 3084 km2 med (1911) 478603 Indb. (heraf
Belfast: 385492); af Befolkningen er c. 3/4
protestantisk. A. sender 8 Medlemmer til
Parlamentet (deraf Belfast 4). — A. er for største Delen
en Højslette, bestaaende af Basalt, med lave
Bjergstrøg, især mod Ø.; det højeste Punkt er
Trostan i A.-Gruppen (554 m). Banns og Lagans
Dale samt Lough Neaghs Bredder er frugtbare
Lavlande. Kysten er, især mod N., meget stejl
med mærkelige Klippeformer, byggede af
lodrette Basaltsøjler, saaledes i Fair Head og
Giants Causeway. Klimaet er meget mildt. 1/9 af
Arealet er øde; af Resten er 2/5 dyrket, medens
3/5 bruges som Græsgange. Der dyrkes Havre,
Kartofler og lidt Hør. Større Bet. end Agerbruget
har Kvægavlen (Hornkvæg, Faar, Svin
og Fjerkræ). Af Skov findes kun lidt. Salt brydes
ved Carrickfergus, og Jernmalm (Bauxit) paa fl.
Steder; ved Ballycastle brydes lidt Kul. Linned-
og Bomuldsvæveriet er meget vigtige Industrier.
Havfiskeriet har Bet. Hovedstaden er Belfast,
skønt denne By danner et særligt Grevskab. Af
andre Byer kan nævnes Lieburn, Ballymena og
Carrickfergus. — Byen A. (c. 1800 Indb.),
Grevskabets tidligere Hovedstad, ligger ved Lough
Neaghs Nordøstkyst, ved Jernbane. Omegnen
har interessante historiske Mindesmærker,
deriblandt Antrim Castle og Shanes Castle, samt
et af de bedst bevarede af de gammelirske
runde Taarne.
G. Ht.

Antrimolit, d. s. s. Mesolit, se Zeolitter.

Antrodocco, se Frimont.

Antrofor benævnes i Medicinen et Apparat,
hvormed et Medikament bringes ind i Legemets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0888.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free