Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 842 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antonius, 3) Marcus A., Triumviren, Søn af Marcus A. - Antonius fra Padova, Franciskanermunk, (1195 -1231) - Antoniusild kaldes en epidemisk Sygdom, som i 9. til 13. Aarh. herskede i Europa - Antoniuskors kaldes et Kors af Form som et T - Antoniusordenen opstod i Slutn. af 11. Aarh. - Antonomasi (gr.) grammatisk betegn. - Antonsen, Ane Grethe, dansk Skuespillerinde, f. 25. Juni 1857 - Antozon, se Ozon - Antozonit, en ildelugtende Varietet af Flussspat - Antracen, er en Kulbrinte, der findes i Stenkulstjære

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dog, at Kleopatra levede, lod sig bringe til
hende og udaandede i hendes Arme.
Kr. E.

Antonius fra Padova, Franciskanermunk,
f. 1195 i Lissabon af adelig Slægt, d. 1231.
Han var først Korherre af Augustin’s Orden og
gik senere ind i den nyoprettede Franciskanerorden.
Efter en mislykket Missionsrejse til Afrika
studerede han Teologi ved forsk. Univ.,
hvorefter han udelukkende helligede sig til
Prædiken og Sjælesorg. Hans Evner som Prædikant
var glimrende; naar Menneskene ikke vilde høre
paa ham, prædikede han for Fiskene, og de skal
have lyttet. Han gik i sin store Mesters, Frans
af Assisi’s Spor og vilde ikke høre Tale om at
gaa paa Akkord med hans Tanker, hvad
Ordenens anden General, Elias af Cortona, gjorde.
Modsætningen mellem disse to Mænd blev
Udgangspunktet for en betydningsfuld Spaltning
i Franciskanerordenen. A.’s Legende er udg. af
A. M. Josa (Bononiae 1883), hans Skrifter af
Horoy (Paris 1880) sammen med Frans af
Assisi’s. (Litt.: E. Salvagnini, S. A. de P.
e i suoi tempi [Torino 1887]).
L. M.

Antoniusild kaldes en epidemisk Sygdom,
som i 9. til 13. Aarh. herskede i Europa, især i
Frankrig, og som viste sig under Form af
udbredt, meget smertefuld Gangræn (Koldbrand),
der endte dødelig ell. med gyselige Lemlæstelser.
Sygdommen har vistnok været Forgiftning
med Meldrøje (se Ergotisme).
E. P-n.

Antoniuskors kaldes et Kors af Form som
et T, fordi den hellige Antonius fra gl Tid
afbildedes med et saadant paa sin Kappe.
H. O.

Antoniusordenen opstod i Slutn. af 11.
Aarh. En Søn af Adelsmanden Gaston fra
Dauphiné blev angrebet af en koldbrandagtig
Sygdom. Ved St Antonius’ Relikvier lovede Faderen
da Kirken hele sin Formue, om Sønnen kom
sig. Dette skete, og Sygdommen kaldes fra den
Tid »Antoniusilden«. Gaston rejste nu et
Hospital, der skulde være Hjem for en Samling
af Lægbrødre; selv sluttede han sig til dem.
Paa det berømte Korstogsmøde i Clermont (1095)
stadfæstede Pave Urbanus II straks deres
Broderskab; men først 1218 tilstedes det dem at
aflægge Munkeløfterne. Pave Bonifacius VIII
gjorde dem (1297) til regelbundne Kanniker;
fra nu af kaldes Antoniusbrødrene Antoniusherrer.
Deres Dragt var sort med et himmelblaat
Antoniuskors paa Kjortlen og Kappen.
Ordenen udbredtes over Frankrig, Italien og
Tyskland, og i Spidsen for den stod Forstanderen
for Moderklosteret, St Antoine i Vienne. Det blev
efterhaanden Sædvane, at nogle af Munkene gik
ud for at »terminere« ɔ: indsamle Gaver;
Antoniusklostrene regnedes derfor ofte for
Tiggerklostre. I Slutn. af 14. Aarh. kom der ogsaa
terminerende Antoniusmunke over Danmarks
Grænse, og snart lykkedes det dem i Angel at
grunde et Kloster, Maarkær, en Nybygd fra
Tempsin i Mecklenburg. 1470 afstod Christiern I
Munkene i Maarkær Frue Kirke i Præstø, og
nu grundlagde de en Filial der. Dette ny
Antoniuskloster blev godt udstyret; saaledes
skænkede Kong Hans det Beldringe Kirke (1504). I
Kbhvn havde Præstømunkene en Grund ved
Jermers Gab og et Hus i Lille Pilestræde, der
efter dem har faaet Navnet Antonistræde. I
Norge fik Antoniusmunkene Nonnesæter
Kloster, hvorfra Cisterciensernonnerne blev
bortjagne i Slutn. af 15. Aarh. En Omdannelse af
Ordenen i Beg. af 17. Aarh. mislykkedes; 1774
blev den slaaet sammen med Malteserordenen
og har delt Skæbne med den.
H. O.

Antonomasi (gr. ἀντονομασία) betegner i den
græske Grammatik og Retorik den Udtryksform,
hvorved en Person ell. Ting betegnes ved et
andet Ord ell. Udtryk end sit egl. Navn; det
kan være et Patronymikon, et Øgenavn hentet
fra det for Personen karakteristiske, Navnet
paa Stilling ell. Arbejde o. s. v. Eks.: Kroniden,
Skysamleren, den Olympiske i St. f. Zeus.
W. N.

Antonsen, Ane Grethe, dansk
Skuespillerinde, f. 25. Juni 1857 i Barrit (ved Horsens),
debuterede 6. Maj 1880 som Ulrikka i »Søstrene
paa Kinnekullen« paa »Det kgl. Teater« i Kbhvn,
hvor hun indtil Udgangen af 1909—10 indtog en
anset Plads som komisk Karakterskuespillerinde;
blandt hendes Roller kan nævnes
Tosse-Karen i »Strandby Folk«, Gina i »Vildanden«
og Ane i »Geografi og Kærlighed«; i disse og
andre Roller lagde hun en naiv-komisk Evne
for Dagen til sikkert og uden Overdrivelse at
træffe Mennesker, der er »til en Side«. Efter
sin Afgang fra »Det kgl. Teater« er hun
optraadt i et Par Roller paa »Dagmarteatret« og
»Folketeatret«.
A. A.

Antozon, se Ozon.

Antozonit, en ildelugtende Varietet af
Flussspat fra Wölsendorf i Bayern, der indeholder
frit Fluor og derfor har ubehagelige
Virkninger paa Aandedrættet.
O. B. B.

Antracen (af ἄνθραξ, Kul), C₁₄H₁₀ eller
C₆H₄ {CH/CH} C₆H₄,
er en Kulbrinte, der findes i
Stenkulstjære og vindes af de tungest flygtige
Bestanddele af denne. Ved Oparbejdningen af
Tjæren faar man, efter at de lette Olier,
Karbolsyreolien og de tunge Olier er overdestillerede,
og Temperaturen har naaet 270°, ved
Ophedning til højere Temp. den raa Antracenolie,
der ved Afkøling stivner til en grønligbrun
Masse, og som indeholder forholdsvis
lidt A., samt tillige faste Kulbrinter og kvælstofholdige
Stoffer: Fenantren, Krysen, Karbazol og
Paraffiner. Denne Masse befris i passende
Filtrerapparater ved Tryk for flydende
Bestanddele, og det herved fremstillede raa A., der
kun indeholder 12—15 % A., presses under
Opvarmning i hydrauliske Presser under stærkt
Tryk, hvorved man faar et Produkt, der
indeholder c. 30 % A. Sidstnævnte Produkt renses
yderligere ved Behandling med flygtige

Apparat til Fremstilling af Antracen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>