Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anodestraaler. Straaler bestaaende af positivt ladede Atomer - Anodonta, se Dammusling - Anodyna (gr.), smertestillende Midler - anogen, en Stenart - Anoka, By i U. S. A., Stat Minnesota - Anolis, se Leguaner - anomal (gr.), uregelmæssig, afvigende - anomal Dispersion, se Dispersion - Anomali (psyk.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan ogsaa Luftarter som Brint, Helium og Ilt
give Straaler, naar man anvender det i Fig. 2
viste Udladningsrør. Anoden A og Katoden K,
begge af Aluminium, befinder sig hver i sin
Glasbeholder, der er forbundne med hinanden
ved et Kapillarrør med 1 mm Lysning.
Apparatet er fyldt med Brint ell. en anden Luftart
ved lavt Tryk. Saa længe der ikke findes Dampe
af Jod ell. andre Halogener i Røret, vil en
Udladning kun give Katodestraaler og
Striktionskatodestraaler (se Katodestraaler), de
sidste antydede i Figuren gaaende fra
Kapillarrøret til F÷, hvor de frembringer grøn
Fluorescens paa Glasvæggen, men et ringe Spor af
Jod vil bevirke, at der dannes en Straale af
positive Brintioner, der udgaar fra den Ende af
Kapillarrøret, der befinder sig i K-Beholderen,
og fremkalder en gul Fluorescensplet paa
Glasvæggen over for den (F+). Da Straalen her
ikke opstaar ved den egentlige Anode, men ved
en Forsnævring, der for Beholderen K er at
betragte som Anode, kaldes disse Straaler
Striktionsanodestraaler.
Anodestraalernes Dannelse er betinget af, at
der findes et stort Anodefald, der kan give de
positive Ioner Hastighed. I et almindeligt
Udladningsrør er Anodefaldet kun nogle faa Volt,
men ved Indførelsen af Halogener, særlig Jod,
kan det blive meget betydeligt, som anført flere
Tusind Volt. Gehrcke og Reichenheim mener,
at Jodet forener sig med de negative Elektroner,
saa at de frie Elektroners Antal stærkt
nedsættes. Derved bliver Røret saa daarligt ledende,
at der kan danne sig stærke Felter, hvorved
ogsaa de positive Ioner kan faa stor Hastighed.
Anodestraalernes Spektra er nærmere undersøgte
af Reichenheim. Alkalimetallerne viser
Hovedserien og 1. Sideserie, Kalcium, Barium og
Strontium giver Spektra, der er meget
simplere end deres Buespektra.
De to Forskere har gjort opmærksom paa den
Analogi, der er imellem Anodestraalerne og
Solprotuberanserne. Spektrene af Kalcium og
Brintanodestraalerne ligner paafaldende
Protuberansernes, og Hastigheden i de to
Straalearter er af samme Størrelsesorden. Hvis Solen,
som det alm. antages, taber negativ Elektricitet
ved Udsendelse af Elektroner, maa den selv
blive positiv ladet, blive en Anode. Udjævningen
af de derved opstaaede elektriske Spændinger
skulde ske ved positive Straaler, og det skulde
være Protuberanserne.
Anodestraalerne ligner meget Kanalstraalerne,
der udgaar fra en gennemboret Katode, men
adskiller sig fra dem bl. a. ved ikke at have
nogen neutral Straale. Om de af Reichenheim
fundne A.-straaler, der er analoge med K-straaler,
se Kanalstraaler. (Litt.: E. Gehrcke,
»Die Strahlen der positiven Elektricität«
[Leipzig 1909]; E. Gehrcke og O. Reichenheim,
»Anodenstrahlen I« i Annalen der Physik
IV [Bd 25 p. 861—84, 1908]; O. Reichenheim,
»Ueber die Spektra der Anodenstrahlen«]).
E. S. J.
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
