Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 769 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anisaldehyd, er Paraoxybenzaldehydmetylæter - Anisalkohol, se Anisaldehyd - Anisétte, en med Anis krydret Likør - Anisidinponceau, se Anisolrødt - Anisol (Fenolmetylæter) - Anisolie er en æterisk Olie - Anisolrødt, Anisidinponceau, et Anilinfarvestof - Anisometropi (gr.), forskellig Brydning af to Øjne hos et Individ - Anissyre - Anistræ faas af illicium anisatum - Aniuma, se Hyrdefugle - Anjalaforbundet, en oprørsk Forening af misfornøjede sv. Officerer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forskellige æteriske Olier (Anisolie, Fennikelolie,
Esdragonolie) med fortyndet Salpetersyre eller
Kromsyre. Den udskilles af sin Forbindelse med
Natriumbisulfit ved Hjælp af en Sodaopløsning
og danner en farveløs Olie af Vægtfylde 1,123 ved
15°. A. koger ved 248°; ved Indvirkning af
vinaandig Kali giver den Anisalkohol,
C₆H₄(O.CH₃).CH₂OH, der krystalliserer i glinsende
Naale, smelter ved 45°, destillerer ved 259° og
er tungtopløselig i Vand; Anisalkohol giver ved
Iltning A. og Anissyre.
O. C.

Anisalkohol [↱a-], se Anisaldehyd.

Anisette, en med Anis krydret Likør, der
indeholder c. 35 % Sukker og c. 40 % Alkohol.

Anisidinponceau [-påŋ↱so], se
Anisolrødt.

Anisol (Fenolmetylæter), C₆H₅.O.CH₃,
dannes ved Ophedning af Fenol (Karbolsyre)
med Kali og Metyljodid; endvidere ved
Destillation af Anissyre med Baryt ell. ved at lede
Klormetyl til Fenolnatrium ved 200°: CH₃Cl+
C₆H₅ONa=NaCl+C₆H₅OCH₃. Det er en Vædske,
der lugter æterisk, koger ved 152° og har
Vægtfylden 0,991 ved 15°. Fenolernes Æterarter
betegnes med det fælles Navn Anisoler.
O. C.

Anisolie [↱a] er en æterisk Olie, som faas af
Anis ved Destillation med Vanddamp. Udbyttet
er 2,5—3 %. l Kulden er A. en hvid, krystallinsk
Masse, som smelter ved c. 15° — jo højere
Smeltepunkt des bedre — til en farveløs ell.
gullig, stærkt lysbrydende Vædske, af
Vægtfylde 0,980—0,990; af Lugt og Smag som Anis,
hvilket bedst kendes, naar Olien blandes med
en stor Mængde Vand. Den er letopløselig i
Vinaand og Æter. A. er en af de længst kendte
æteriske Olier. Der produceres store Mængder,
hvoraf kun den mindste Del finder Anvendelse
i Medicinen, medens den langt overvejende Del
benyttes til Fremstilling af Anethol — en Anisol

af Sammensætning C6H4 {	OCH3	— som finder
	C3h5

udstrakt Anvendelse til Likører og kem.
Præparater. I god A. indeholdes indtil 90 % Anethol,
og A.’s højere ell. lavere Smeltepunkt beror paa
Mængden af dette.
E. K.

Anisolrødt, Anisidinponceau, et i
Vand opløseligt rødt Anilinfarvestof, der bestaar
af ortoanisidin-azo-beta-naftolmonosulfosurt Natron.

Anisometropi (gr.), forskellig Brydning
(Refraktion) af to Øjne hos et Individ.

Anisotrop, se Isotrop.

Anissyre [↱a-], C₆H₄(OCH₃).COOH, der dannes
ved fortsat Iltning af Anisolie og af Anethol med
Salpetersyre, og som ogsaa kan fremstilles paa
andre Maader, krystalliserer af en varm, vandig
Opløsning i lange Naale, af Alkohol i rombiske
Prismer; den smelter ved 185°, sublimerer og
koger ved c. 280°. Ophedes den med Baryt,
spaltes den i Kulsyre og Anisol, C₆H₅.O.CH₃.
A. danner letopløselige Salte, der krystalliserer
godt.
O. C.

Anistræ [↱a-] faas af Illicium anisatum. Det
kommer til Europa fra Kina og Cochinkina, er
svagt rødlig-graat og benyttes til Intarsiaturarbejder.

Aniuma, se Hyrdefugle.

Anjalaforbundet [↱an-], en oprørsk Forening
af misfornøjede sv. Officerer, dannet under
Krigen med Rusland 1788 for at tvinge Gustaf III
til at slutte Fred og sammenkalde Stænderne.
Kongens stigende Selvraadighed havde
efterhaanden fremkaldt en stadig stærkere
Misfornøjelse, især blandt Adelen. Hertil kom nu
Forbitrelsen over, at han uden Stændernes
Tilladelse havde erklæret Rusland Krig. I Finland
opmuntredes de misfornøjede svenske Officerer
af Kaptajn J. A. Jägerhorn, der tilstræbte
Finlands Selvstændighed under russisk Beskyttelse,
en Plan, som støttedes i Skt Petersborg af den
finske Overløber, Oberst G. M. Sprengtporten.
Gustaf III havde benyttet Lejligheden til at
aabne Felttoget mod Rusland, medens det var
optaget af Krigen med Tyrkiet. Han raadede
over en stærk Hær og en betydelig Flaade. Men
den gærende Uro i Hæren svækkede hans Energi,
saa han spildte den kostbare Tid. Officerernes
Misfornøjelse steg da yderligere. Samtidig
befrygtedes det, at en Sejr skulde fremme
Gustaf’s Enevældsplaner. Ønsket om Fred steg
derfor. Mange Officerer tog Afsked. Natten til 9.
Aug. — paa Tilbagetoget fra Hussula — fik saa
de oprørske den kommanderende General,
Armfelt, og en Del andre Officerer til at undertegne
»Liikala-Noten« til Kejserinden af Rusland. Heri
tilbød man hende Fred, mod at Finland fik hele
sit gamle Landomraade tilbage. Jägerhorn
besørgede Henvendelsen til Skt Petersborg. Da man
formodede, at Kongen, som opholdt sig i
Nærheden, kendte disse Planer, fik man i alt 113
Officerer til at underskrive et Aktstykke —
Anjalaforbundsakten af 12. Aug. — hvori Tilbudet
til den russ. Kejserinde garanteredes under
edeligt Ansvar. Et ligelydende Eksemplar — uden
Underskrifter — tilstilledes Kongen. Gustaf III
stolede ikke paa nogen af Tropperne og vovede
derfor ikke øjeblikkelig at slaa Sammensværgelsen
ned. Han nærede oven i Købet Frygt for sit
Liv. Saa kom 21. Aug. Danmarks Krigserklæring.
Herved fik Kongen et glimrende Paaskud
til 26. Aug. at rejse tilbage til Sverige — for at
ordne Forsvarskrigen mod Danskerne. I det
Svar, Jägerhorn bragte med tilbage fra
Kejserinden, opfordredes »de finske Patrioter« til at
forholde sig neutrale i Kampen mellem Rusland
og Sverige. Men Hovedparten af Anjala-Mændene
var absolut ikke til Sinds at fremme Jägerhorn’s
og Sprengtporten’s finsk-separatistiske Tendenser,
og Armfelt svarede, at de sv. Officerer til det
yderste vilde kæmpe for det sv. Herredømmes
Bestaaen. Et Forslag fra Anjala-Mændene til de
øvrige Hærafdelinger om at fordre Rigsdagens
Indkaldelse vandt imidlertid stor Tilslutning.
Gustaf III gav sig dog ikke, og han fik
efterhaanden Stemningen i Sverige paa sin Side.
Sammenholdet i A. begyndte da at vakle, og de
fleste Tilhængere trak sig tilbage. Da Krigen
med Danmark hurtig var endt, lod Kongen i Oktbr
Anjala-Hæren opløse, og ved Nytaarstid lod han
dem af A.’s Ledere, der ikke var flygtede til
Rusland, fængsle. Adskillige straffedes med
Fængsel ell. landsforvistes, kun en — Hästesko
— henrettedes. (Litt.: K. K. Tigerstedt,
»Göran Magnus Sprengtporten« [i »Finsk
Tidsskrift« 1873—82]).
A. M. D.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>