Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anholt, dansk Ø i Kattegat - anhugge, et skovteknisk udtryk - Anhur, ægypt. Guddom - Anhydrider (af gr.) er Forbindelser, der afledes af Hydrater - Anhydrit (Terningspat) er et Mineral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spidsen af Østenden (Totten) er der et Fyrtaarn
(allerede 1560 omtales Fyret paa A.), men det
er fl. Gange ombygget; 1836 blev det Lampefyr,
1880—81 ombyggedes det til et Fyr af 1. Orden.
Medens Farvandet S. f. denne Spids (Pakhusbugten)
er rent og dybt, skyder der ud fra den
mod Ø. det farlige, henved 12 km lange
Østerrev, hvis midterste Del, Kobbergrunden
med Fyrskib, ikke har 1 m Vand, og hvis
yderste Ende kaldes Knoben (Fyrskib); ogsaa
mod N. og V. (Nordvestrevet) og mod S.
(Stensøre) er Kysten belemret med lange,
farlige Rev. A. er den daarligst befolkede af de
danske Smaaøer, idet den (1911) kun har 263
Indb. (1801: 129, 1890: 174, 1906: 342) med 47
Gaarde og Huse. De ernærer sig mest ved Fiskeri
(Tunger, Rødspætter) og ved Bjergning;
1858—81 faldt af 337 Strandinger i Randers Amt de
125 paa A., og 1894—99 strandede der 31 Skibe.
(»Hver lever kristelig og nærer sig af Vrag«,
som Holberg siger i Peder Paars om A.’s
Beboere); den tidligere Sælhundefangst er helt
ophørt; Beboerne byggede tidligere selv deres
Baade; desuden drives der en Del Husflid. Øen
har mange Levninger fra Stenalderen. — A., der
i Valdemar H’s Jordebog kaldes Anund og af
Beboerne benævnes Anø, tilhørte i ældre Tider
Kronen; 1441 forlenedes Otto Nielsen Rosenkrantz
med A. og Grenaa; 1668 solgte Kronen
Øen til Peder Grove, hvis Enke senere blev gift
med den bekendte Hans Rostgaard, hvorved
den kom i denne Families Eje; Harmen over, at
Holberg havde valgt A. til Skueplads for en Del
af Peder Paars, bidrog som bekendt til Frederik
Rostgaard’s skarpe Optræden mod Bogen. Øen
led en Del under den store nordiske Krig,
saaledes 1711, da den blev plyndret af de Svenske.
Da Fr. Rostgaard 1741 oprettede Stamhuset
Kraagerup, kom A. til at høre til dette, og den
hører endnu til det for Stamhuset substituerede
Fideikommis (det von d. Maase’ske Fideikommis);
A. er en af de faa Ejendomme, hvis Ejere
efter Grundlovens Ikrafttræden har beholdt
Forstrandsret. 1809 besatte Englænderne Øen og
omdannede Fyrtaarnet til en lille Fæstning; det
Forsøg, som de Danske 27. Marts 1811 gjorde paa
at overrumple den, mislykkedes (se Lütken,
»Om Ekspeditionen o. s. v.« [Dannebrog, 2. Aarg.
1881—82]), og Englænderne beholdt Øen til
Freden 1814. Et Mindesmærke for Kampen 1811
blev rejst 1905. (Litt.: Lorenz Bynch,
»Efterretninger om Anholt« [Iris og Hebe, 1802];
T. A. Becker, »Nogle Bidrag til Øen Anholts
Historie« [Orion, 4. Bd 1841]; Tauber, »Fra
et Ophold paa Anholt« [»Geogr. Tidsskr., 6. Bd];
E. T. Kristensen, »Øen A. i Sagn og Sæd«
[Kolding 1891]; »Beskr. til geol. Kort over Læsø
og A.« ved A. Jessen [Kbhvn 1897]; H.
Hjorth, »Englænderne paa A. 1809—14« [Kbhvn
1907]; se ogsaa Chr. Bruun, »Fr. Rostgaard’s
Levned« [Kbhvn 1870], og »Danske Studier«
[1904]).
H. W.
anhugge, et fra Tysk overført Udtryk for at
paabegynde Foryngelseshugsten paa en Afdeling
i Skoven.
C. V. P.
Anhur, ægypt. Guddom, maaske snarere
udtalt Onhur, da Navnet af Grækerne gengives ved
Onuris, fremstilledes i Regelen som Menneske
uden nogen Dyreattribut. Han var en af de
ægyptiske Krigsguder og sammenlignedes derfor af
Grækerne med deres Ares (Mars).
V. S.
Anhydrider (af gr. ἀνυδρία, Vandmangel) er
Forbindelser, der afledes af Hydrater, Syrer ell.
Baser derved, at der udtræder Vand af disse.
Metallernes Ilter (Oxyder) er saaledes i Almindelighed
A. af Metalhydroxyderne (Baserne):
Kalciumoxyd, CaO, er et A. af Kalciumhydroxyd
(Kalkhydrat), Ca(OH)2, Kaliumoxyd et A. af
Kaliumhydroxyd, KOH, idet al Brinten i
Baserne udtræder i Forbindelse med den
nødvendige Mængde Ilt i Form af Vand:
Ca(OH)2 ÷ H2O = CaO; 2KOH ÷ H2O = K2O.
Ligeledes svarer Syreanhydriderne til
Syrerne: til Svovlsyre, H2SO4, svarer
Svovlsyreanhydrid, SO3 ɔ: H2SO4÷H2O; til Salpetersyre,
HNO3, svarer Salpetersyreanhydrid, N2O5 ɔ:
2HNO3÷H2O. Saavel Baseanhydrider som
Syreanhydrider kan ofte direkte forene sig med
Vand til Baser og Syrer; for Baseanhydridernes
Vedkommende er dette saaledes Tilfældet med
Alkalimetallernes og de alkaliske Jordarters Ilter
(Oxyder), og det mest alm. bekendte Eksempel
herpaa er Kalciumoxydets (brændt Kalks)
Forening med Vand (Læskning) til
Kalciumhydroxyd (læsket Kalk); Syreanhydriderne
forener sig ofte meget begærlig med Vand, f. Eks.
Svovlsyreanhydrid og Fosforsyreanhydrid; det
sidstnævnte A. er det kraftigst vandsugende
Middel, der kendes. Ogsaa de organiske Syrer
danner A., der kan afledes af Syren derved,
at dennes basiske Brintatomer erstattes af et
Syreradikal; saaledes afledes Eddikesyreanhydrid,
C2H3O. O.C2H3O, af Eddikesyre, C2H3O.OH;
paa lgn. Maade afledes A. af Alkoholerne:
2C2H3OH÷H2O=C2H5.O.C2H5; de sidstnævnte
A. benævnes Ætere; disse kan være enkelte
Æterarter, naar Alkoholens Hydroxylbrint
er erstattet af samme Alkoholradikal som det,
der findes i Alkoholen, ell. blandede Æterarter,
naar der indgaar forskellige
Alkoholradikaler i Æteren, f. Eks. C2H5.O.CH3. De
uorganiske A. kan ofte dannes ved simpel
Ophedning af de tilsvarende Syrer ell. Baser, f.
Eks. Kiselsyreanhydrid af Kiselsyre,
Aluminiumoxyd af Aluminiumhydroxyd; i mange Tilfælde
gælder dette dog ikke; saaledes lader Kaliumoxyd
sig ikke fremstille af Kaliumhydroxyd ved
Ophedning, Salpetersyreanhydrid ikke af
Salpetersyre o. s. v. A. har fuldstændig mistet
Karakteren af Syrer og Baser. Ved
ufuldstændig Udtræden af Syrernes ell. Basernes
Hydroxylbrint i Form af Vand dannes henh.
Anhydrosyrer og Anhydrobaser, der
paa en Gang er A. og henh. Syrer og Baser.
Ogsaa Aminer og Amider kan betragtes som A.
af Ammoniak og henholdsvis Alkoholer ell.
Syrer.
O. C.
Anhydrit (Terningspat) er et Mineral
af Sammensætning CaSO4, der krystalliserer
rombisk; særlig karakteristisk er Spalteligheden
efter tre paa hinanden vinkelrette Retninger
(de tre Endeflader). Mineralet er i Regelen ret
uanseligt, af hvidlig, graalig ell. svagt rødlig
ell. blaalig Farve; Haardheden og Vægtfylden
er henved 3. A. er næsten uopløselig i Vand og
Syrer og vanskelig smeltelig for Blæserøret. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
