Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Angola, port. Besiddelse paa Vestsiden af Sydafrika - Angolatræ, se Camwood - Angolaærter, to forskellige Slags Frø, der begge anvendes som Næringsmiddel - Angolo (Angeli), Kunstnerfamilie i Verona fra 16. Aarh. - Angora, 1) tyrk. Vilajet i det indre af Lilleasien, 2) Hovedstad i Vilajetet - Angoragarn, se Angorauld - Angoraskind, Skindene saavel af Angorageden som af den persiske Ged - Angorauld, Mohair, faas af Angorageden - Angornu, By i Negerriget Bornu - angosciamente (ital.), musikalsk Foredragsbetegnelse: angstfuld, ængstelig - Angostura ell. Ciudad Bolivar, Stad i den sydamerikanske Republik Venezuela - Angosturabark, se Cusparia - Angosturabitter, en bitter, alkoholrig Likør - Angouléme, Hovedstad i det fr. Dept Charente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jernbaner under Drift; de betydeligste Baner fører
fra Loanda til Malange (Malansche) og fra
Benguella til Caconda. Af Telegraflinier i
Virksomhed findes 3700 km og af Telefonlinier 654 km.
De vigtigste Byer er fra N. til S. Kabinda,
Landana, Ambriz, San Paolo de Loanda
(16000 Indb.), Novo Bedondo, Benguella og
Mossamedes, alle ved Kysten; i Cuanzas
Dal: Dondo, Pungo-Ndongo og Malange, i
Lucalla-Dalen: Kazengo, Ambaca og endelig i
Bjerglandet: Bihé og Caconda. — A. blev opdaget
1484 af Portugiseren Diego Cão, og siden den
Tid, med Undtagelse af en kort Periode 1640—1648,
hvor Hollænderne forsøgte at drive dem
ud, har Portugiserne været i uforstyrret
Besiddelse af Landet, uden at det dog kan siges, at
de i denne lange Tid har gjort meget for at
udvikle Landets naturlige Hjælpekilder ell. for
at forbedre Befolkningens Kaar. P. Gr. a. den
stærke Konkurrence mellem de øvrige
Kolonialmagter er Koloniens Bet. imidlertid steget, og
Portugal har i den senere Tid været tvunget til
at omfatte den med nogen større Interesse end
tidligere.
C. A.
Angolatræ, se Camwood.
Angolaærter er Navnet paa to forskellige
Slags Frø, der begge anvendes som Næringsmiddel,
nemlig dels Frøene af en Cæsalpinie
(Veandzeia subterranea), som er nærbeslægtet med
Jordnød (Arachis), og som dyrkes i Sydamerika,
Sydafrika, Java o. fl. St., dels Frøene af en
Papillionacé (Cajanus indicus), som dyrkes
overalt i Troperne.
K. M.
Angolo [↱aŋgolo] (Angeli), Kunstnerfamilie
i Verona fra 16. Aarh., med Tilnavnet del Moro.
Af dens Medlemmer mærkes: 1) Battista A.,
Maler og Kobberstikker, Elev af F. del Moro; han har
forsynet sin Fødebys og Venedigs Paladser og
Facader med mytologiske og allegoriske Fresker,
der dog nu for største Delen er forsvundne.
Overhovedet er der kun lidt tilbage af hans
Kunst; det tiloversblevne viser malerisk
Duelighed, flygtigt, dekorativt Foredrag og stærk
Paavirkning fra venetianske Malere, særlig P.
Veronese. A. har ogsaa virket i Murano og Mantova
(i Domkirken der: en bodfærdig Magdalena).
Vasari berømmer ham for hans Miniaturbilleder.
B. A. har ogsaa raderet. — 2) Broderen,
Giulio A., der baade var Bygmester, Maler og
Billedhugger, arbejdede særlig i Venedig, i hvis
Dogepalads og Kirker der findes Malerier og
Billedhuggerarbejder af ham. — 3) Marco var
Søn og Elev af Battista A. og gik i dennes Spor;
i Venedig findes der Prøver paa hans Kunst.
A. Hk.
Angora, 1) tyrk. Vilajet i det indre af
Lilleasien, omfattende de 4 Livas: A., Kischeher,
Josgod og Kaisarie, angives til c. 70900 km2 med
900000 Indb. og svarer omtr. til det gamle
Galatien. Det er for største Delen en Højslette, der
gennemstrømmes af Floderne Kisil-Irmak og
Sakaria med deres Bifloder.
2) A. (tyrk.: Engyrieh), Hovedstad i
Vilajetet, ligger ved Sakarias Biflod Engyrisu og i
en Højde af 1080 m ved Foden af en Klippe, der
hæver sig; stejlt op fra den omgivende Højslette,
og paa hvis Top der findes et gammelt, forfaldent
Kastel. Byen er omgivet af Mure, der bestaar af
Bygningsrester, som Marmorbrudstykker med
Indskrifter, Søjlestykker, Arkitraver o. s. v., og
har snævre og uregelmæssige Gader.
Indbyggerantallet angives til c. 35000. hvoraf de 12000
Tyrkere, 15000 katolske Armeniere, som har en
Biskop her, 3000 Grækere og 1000 Jøder;
Befolkningen er i den sidste Tid i Aftagen, da mange
udvandrer p. Gr. a. den Nød, Græshoppesværmene
foraarsager. Enhver af Byens over 80
Distrikter har ell. har haft sin store Moské;
desuden findes der af store Bygninger 17—18
Chaner, men kun tre Bade. A. er en ganske
betydelig Handelsby og har et broget Gadeliv, der
minder om Smyrnas. Handelen, der mest er i
Armeniernes Hænder, beskæftiger sig med Voks,
Gallebær og især Skind, Uld og Uldvarer
(Kamelgarn, Kamelot) af Angorageden, der i stor
Mængde græsser paa de omliggende Højder. —
A., det gamle Ankyra (s. d.), blev efter
Kristendommens Sejr Sæde for en Metropolit, 621
erobret af Araberne, kom senere atter ind under
det østromerske Rige og erobredes af Tyrkerne
1360. I Nærheden af A. sejrede Timur Lenk 1402
over Bajesid Ilderim.
M. V.
Angoragarn, se Angorauld.
Angoraskind, Skindene saavel af
Angorageden som af den persiske Ged. Man benytter
A. dels hvide (naturel) til Besætning, dels
forskellig farvede som smaa Tæpper,
Sengeforliggere o. desl. De i Handelen gaaende
Angora-Tæpper stammer imidlertid i Regelen fra det
engelske Southdownfaar.
Angorauld, Mohair, faas af Angorageden,
Capra angorensis, opr. kun fra Omegnen af
Angora i Lilleasien, men nu akklimatiseret i
Kaplandet, Australien, Kalifornien, Frankrig og
Spanien. Haarene er lange, indtil 30 cm, fine, bløde,
med stærke Kruser og silkeagtig Glans. Farven
er oftest hvid, undertiden graa, sjælden sort, og
de rent hvide og sorte Sorter er de kostbareste.
En Ged giver ved hver Klipning 1250—2500 gr
Uld. Tidligere indførtes til Europa kun det af
Ulden spundne Angoragarn, Kamelgarn
ell. Mohairgarn og de heraf vævede
Kamelots, Serge og Sjaler; men nu indføres
næsten udelukkende Ulden, som oparbejdes til
Garn, navnlig i England (Bradford, Manchester),
i Frankrig i Roubaix og Lille og enkelte Steder
i Tyskland.
K. M.
Angornu, By i Negerriget Bornu.
angosciamente [aŋgo∫a↱mente], ogsaa
Angoscioso ell. angoscevole (ital.), musikalsk
Foredragsbetegnelse: angstfuld, ængstelig.
Angostura ell. Ciudad Bolívar, Stad i
den sydamerikanske Republik Venezuela ved
Orinoco, 430 km fra dens Munding. Staden var
blomstrende før Revolutionen, kom ved denne i
Forfald, men er nu i Opkomst ved livlig Handel
med Kvæg, Huder og Venezuelas øvrige Produkter.
Floden er sejlbar lige op til A. (1891) 11686 Indb.
M. V.
Angosturabark, se Cusparia.
Angostūrabitter, en bitter, alkoholrig Likør,
der angives at laves af Angosturabark.
Angoulême [ãgu↱læ.m], Hovedstad i det fr.
Dept Charente, tidligere i Guv. Angoumois,
ligger paa et højt Plateau, der skyder sig frem som
et Forbjerg, beskyllet mod N. af Floden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
