Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andrjesson, Gudmundur, isl. skribent (1610-1654) - Andro, se Andros - Androclus slave hos en rom. Prokonsul i Afrika - Androeceum, botanisk begreb - Androfager (gr.: »Menneskeædere«) - Androfobi (gr.), Skyhed over for Mænd - Androgenesis - Androgeos, kretisk Heros, Søn af Minos og Pacifae - Androgyn (gr.: »Mand-Kvinde«), Tvekønnet, d.s.s. Hermafrodit - Androgyni (gr.), Tvekønnethed - Androider (gr.), Automater, mek. Figurer i Menneskeskikkelse - Androkles, se Androclus - Androlepsi (gr.: »Menneskerov«), i Athen den af Staten anerkendte Gengældelsesret - Andromache, den troiske Kongesøn Hektor's Hustru - Andromachos fra Kreta, Nero's Livlæge - Andromani, se Nymfomani - Andromeda, Datter af Aithiopernes Konge Kefeus og Kassiopeia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hoved, men en stridbar Karakter. Af hans
Skr. kan endnu nævnes: De jure Danorum et
Norvegorum ad Orcades, Hebudes et Grønlandiam
(utrykt) og særlig hans isl.-lat. Ordbog:
Lexicon Islandicum, udg. af P. Resen (1683),
men meget fejlfuld trykt. Det er et ikke uinteressant
Arbejde.
F. J.
Andro [↱an-], se Andros.
Androclus (Androkles), Slave hos en rom.
Prokonsul i Afrika, om hvem flg. berettes af
fl. gamle Forf. P. Gr. a. Mishandling var A.
flygtet ud i Ørkenen og havde skjult sig i en
Hule. Her indfandt der sig en Løve, der havde
traadt en Torn op i den ene Pote; A. trak
Tornen ud, lægte Saaret og levede derpaa i
nogen Tid sammen med Løven. Da han forlod
sit Skjulested, blev han paagrebet og som
bortløben Slave dømt til at kastes for de vilde
Dyr. Paa Arenaen i Rom traf han den samme
Løve, som han havde hjulpet, og blev genkendt
af den. Han blev saa benaadet og fik Løven
til Foræring. — Fortællingen findes hos Gellius
(5, 14) o. a. St.; men allerede Seneca (de
beneficiis II, 19, 1) hentyder til noget lignende som
selvoplevet; den Begivenhed, der ligger til Grund
for Historien, maa altsaa have fundet Sted under
Tiber, Caligula ell. Claudius.
A. B. D.
Androeceum [-drø-]. Herved forstaar man i
Botanikken Indbegrebet af Støvdragerne ell.
rettere Støvbladene i en Blomst. I en
fuldstændig Blomst er altsaa A. Blomstens tredie
Bladkreds; der gives saa reducerede Blomster,
at de kun bestaar af A., nemlig alle nøgne
Hanblomster (f. Eks. hos Pil [Salix] og
Vortemælk [Euphorbia]). For øvrigt er A.’s Forhold
saare mangfoldige og forskellige, idet de enkelte
Blade (Støvdragere og Staminodier), hvoraf det
bestaar, kan optræde paa ganske forskellige
Maader i de forskellige Blomster. Linné
opstillede netop sit berømte Seksualsystem særlig
paa Støvdragernes Forhold; alene Antallet af
enkelte Støvblade er højst forsk. i de forsk.
Blomster, saa at A.’s Talforhold afgiver vigtige
systematiske Kendetegn.
V. A. P.
Androfager (gr.: »Menneskeædere«), i
Oldtiden Betegnelse for fl. Folkeslag i Indien,
Skythien og Ætiopien.
Androfobi (gr.), Skyhed over for Mænd.
Androgenesis betegner i Algologien den
hanlige Kønscelles Overgang til et nyt Individ uden
forudgaaende Befrugtning.
Androgeos, kretisk Heros, Søn af Minos og
Pacifae, drog til Athen, hvor han sejrede i de
panathenæiske Lege, men derpaa blev dræbt
af misundelige Medbejlere. Minos udrustede en
stor Flaade, angreb Athenerne og tvang dem
til som Bod for A.’s Drab hvert Aar at sende
7 Ynglinge og 7 Piger til Kreta, hvor de blev
kastede for Uhyret Minotauros (smlg. Aigeus
og Theseus).
C. B.
Androgyn (gr.: »Mand-Kvinde«), Tvekønnet,
d. s. s. Hermafrodit.
Androgyni (gr.), Tvekønnethed, d. s. s.
Hermafroditisme.
Androider (gr.), Automater, mek. Figurer i
Menneskeskikkelse; androidisk,
menneskelignende.
Androkles, se Androclus.
Androlepsi (gr.: »Menneskerov«), i Athen
den af Staten anerkendte Gengældelsesret, efter
hvilken det, naar en atheniensisk Borger var
blevet dræbt uden for Landet, og hans Morder
ikke udleveredes ell. gav Bod, var tilladt den
Myrdedes Slægtninge at røve indtil 3 af
Morderens Landsmænd; hvorledes disse imidlertid
derefter blev behandlede, er uvist.
Andromache [gr.-↱ma-], den troiske Kongesøn
Hektor’s Hustru, efter Homer en Datter af Eetion,
Konge i det kilikiske Theben ved Bjerget Plakos.
Hun mistede paa een Dag sin Fader og sine 7
Brødre, der fandt Døden for Achilleus’ Haand
efter Thebens Fald; kort derefter døde hendes
Moder. Om sin forladte Stilling minder hun (i
den berømte Afskedsscene, Iliaden VI, 392 ff.)
sin Ægtefælle, da hun ser ham ile ud til Kamp
og aner, at ogsaa han snart skal fældes af den
frygtelige Fjende; Iliadens 22. Sang indeholder
hendes Klage over hans Død. Da Ilion blev
indtaget, blev hendes lille Søn, der hed
Astyanax ell. Skamandrios, styrtet ned fra Byens
Mur. Ved Byttets Deling mellem Grækerne
tilfaldt A. Neoptolemos, Achilleus’ Søn, der førte
hende med til Epeiros, hvor hun fødte ham
tre Sønner: Molossos, Pielos og Pergamos.
Senere ægtede Neoptolemos Hermione, Menelaos’
og Helena’s Datter, og fandt kort efter Døden.
A. blev da atter gift med en Søn af Priamos,
Helenos, der grundede et Rige i Epeiros, hvor
Æneas efter Vergil’s Fortælling (Æneiden III,
295 ff.) besøgte dem. Efter Helenos’ Død drog
A. tilbage til Asien med sin Søn Pergamos, der
grundlagde Staten Pergamon, hvor der senere
var et Heroon for ham og hans Moder. A.’s
Skæbne i Neoptolemos’ Hus er behandlet af
Euripides i Tragedien, der har Navn efter
hende.
C. B.
Andromachos fra Kreta, Nero’s Livlæge, er
Opfinder af en Theriak, en Modgift mod
dyriske Gifte, der var sammensat af 61
Bestanddele og brugtes meget ved det romerske
Hof. Han beskrev Tilberedningen i et Digt, der
findes i Galenos’ De antidotis.
Andromani, se Nymfomani.
Andromeda [gr. -↱me-], Datter af Aithiopernes
Konge Kefeus og Kassiopeia. Da hendes Moder
havde pralet af, at hun var skønnere end
Nereiderne, sendte Poseidon, forbitret paa deres
Vegne, et Havuhyre, der truede Landet med
Ødelæggelse og kun kunde tilfredsstilles med eet Offer:
A. Hun blev da lænket til en Klippe ved Havet
for at blive Uhyrets Bytte. Da Perseus (s. d.)
paa Hjemvejen fra Toget efter Medusa’s Hoved
saa den skønne Prinsesse, blev han straks
grebet af Elskov, fældede Havuhyret og befriede
hende efter at have faaet Løfte om hendes
Haand. A.’s Farbroder, Fineus, hvem hun
tidligere havde været lovet til Ægte, angreb
Perseus ved Bryllupet, men blev forvandlet til Sten
ved at se Medusa-Hovedet. A. fulgte derefter
sin Ægtefælle til Hellas, hvor hun som
Dronning i Tiryns fødte ham flere Børn, Deriblandt
Sønnerne Alkaios, Sthenelos og Elektryon. Baade
hun og Perseus blev hensatte paa Himlen som
Stjernebilleder. I den antikke Billedkunst er
A.’s Befrielse et tit behandlet Emne.
C. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
