Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amtsveistyre - Amúcu, Sø i britisk Guyana i Sydamerika - Amú-dárja (Oldtidens Oxus, Arabernes Djihuri), Flod i Turan - Amú-dárja-Distrikt, forhen Distrikt i russ. Centralasien - Amulet - Amulius, i det rom. Kongesagn yngre Søn af Procas, Konge i Alba longa - Amun, Anion den Ældre, den Hellige, Munk i den nitriske Ørken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Amtmanden og 2 af Amtsformandskabet
valgte Mænd (L. om Vejvæsenet 21. Juni 1912).
K. Ø.
Amucu, Sø i britisk Guyana i Sydamerika,
3° 40′ n. Br. og 60° 14′ v. L. fra Grw., ligger
paa en Højslette mellem Floderne Rupununi og
Tokutu. Medens den i den tørre Tid er ubetydelig,
oversvømmer den store Strækninger i
Regntiden. — R. Schomburgk har ment, at den Egn, i
hvilken Amucu-Søen ligger, er det mytiske, paa
Dronning Elisabeth af Englands Tid berømte og
eftersøgte Eldorado (se Dorado).
M. V.
Amu-darja (Oldtidens Oxus, Arabernes
Djihun), Flod i Turan, udspringer under Navnet
Pændsh paa Mustag Ata i Pamir, løber mod
V. gennem Dalen Vachan ndf. Nordskraaningen
af Hindukoh og bøjer derpaa mod N. gennem
Landskaberne Shugnan, Roshan og Darvas. I
højre Bred modtager Pændsh Afløbene fra
Pamirs Højsletter, af hvilke de vigtigste er
Pamir-Floden, som danner Afløbet for Søen
Sor Kul, samt Gunt, Afløb for Jeschil Kul,
og Murghab. Denne Flod kommer under
Navnet Ak Su fra Søen Tjakmakden Kul
nær ved Pændshs Udspring, gennemstrømmer
det østlige Pamir i en stor Bue og optager
ved Pamirskij Post Akbaital. Efter at have
overskredet 38° n. Br. vender Pændsh sig mod
V. og optager Nordfra Bifloden Vachsch.
Denne Flod udspringer som Kysyl Su paa
Sydsiden af den til Tienshan-Systemet hørende
Kæde, Alai, løber gennem Længdedalen mellem
Alai og Transalai, antager i Landskabet
Karategin Navnet Surchab og udmunder endelig
i A. Længere mod V. optager A. Kundus-Floden
fra S. og ved Patta Hissar Surchan
fra N. Fra nu af er A. sejlbar. Endnu
ved Kilif, Tasch Tepe og Karki har Floden
nogle Strømhvirvler at overvinde, inden den
som en rolig Lavvandsflod flyder mod NV. til
Aral-Søen, i hvilken den udmunder under
Dannelse af et stort Delta. Allerede ved
Sammenløbet af Pændsh og Vachsch begynder de mer
ell. mindre ørkenagtige Omgivelser. Floderne
fra Hindukohs Nordskraaning naar ikke at
forene sig med A. Længere mod NV. gaar det
ligedan med Floderne fra N., og A. modtager
nu ikke fl. Tilløb. A. har en Længde af 2500 km,
Vandstanden er lavest i Maj, højest sidst i Juli
ell. først i Aug. Om Vinteren er A. tilfrosset.
Sin største Bet. har A. ved Afgivelse af Vand
til Overrisling af Oaserne ved dens Bredder.
I Khiva ledes henimod Halvdelen af Flodens
Vand gennem talrige Kanaler ud over Landet.
I ældre Tid har A. ifølge historiske Vidnesbyrd
haft Udløb til det kaspiske Hav. En Lavning,
Usboj (s. d.), som strækker sig gennem det
vestlige Turan, er dels en Levning af det
gamle Flodløb, dels af en Bugt fra det kaspiske
Hav, hvori Floden mundede ud.
M. V.
Amu-darja-Distrikt, forhen Distrikt i russ.
Centralasien, siden 1886 forenet med Distriktet
Sir-darja.
M. V.
Amulet (lat. amuletum; Ordets Etymologi
ukendt), Genstand, der bæres hængende paa
Legemet som Beskyttelsesmiddel mod
Forhekselse, Sygdom og andet ondt. Brugen af A.
har fra ældgammel Tid været udbredt over en
stor Del af Jorden. Den har sin Rod i Troen
paa, at meget ondt, som rammer Mennesket,
dets Bolig og Husdyr, skyldes hemmelige,
magiske Kræfter (især det »onde Øje«), der kunde
hindres i at virke ved, at man bar Genstande,
som man tillagde Evne til at bringe Lykke ell.
til at bortskræmme. En A.’s beskyttende Kraft
kunde bero enten paa det Stof, hvoraf den
bestod, ell. paa dens Form, en Indskrift, som
den bar, o. s. v. Begge Slags forekommer baade
hos Orientens gamle Kulturfolk (Ægypterne,
Babylonierne, Perserne) og hos Grækerne og
Romerne. Til den første Gruppe hører forskellige
Ædelstene (Agat, Ametyst, Hæmatit o. a.), hvis
vidunderlige Kraft er behandlet i fl. antikke Skr.
(saasom Lithika, der gaar under Orfeus’ Navn),
Koraller, Guld, Rav, Plante- og Dyrestoffer, til
den anden smaa Billeder af Guder, af hellige
Dyr (især Skarabæer), af en knyttet Haand, hvis
Tommelfinger holdes mellem Pegefingeren og
den lange Finger, endvidere Trylleformler
indgravede paa smaa Metalplader ell. Ædelstene
(smlg. Abracadabra og Abraxas),
Gorgonmasker (se Gorgoneion) og obscøne Fig.
(navnlig Billeder af den mandlige Kønsdel,
Fallos). Romerne og Grækerne søgte især at
beskytte de smaa Børn, der ikke havde Forstand
ell. Evne til selv at værge sig mod skadelig
Trolddom, ved at lade dem bære en A.; hos
Romerne bares den efter en Skik, som var
optaget fra Etruskerne, i en Kapsel (bulla) af
Læder ell. Metal, der hang i en Halskæde.
C. B.
 |
| Dreng, som bærer Amuletter (Bronzestatuette i Cassel). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
