Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amsterdam (hertil et Kort), Hovedstad i Kongeriget Holland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forskellige Dampskibsselskaber, deraf 8 hollandske,
driver regelmæssig Fart mellem A. og Ostindien,
Nordamerika, forskellige sydamerikanske
Stater, Australien, Østersø- og Middelhavskysterne
og mange af Englands og Frankrigs Havne.
1911 indløb til A. 2360 Skibe (3573761 t).
Hjemmehørende i A. var (1911) 199 Dampskibe paa i alt
310775 t. Af Bet. for Handelen er det ogsaa, at
A. er Centrum for 4 Jernbanelinier. Blandt
Handelsartiklerne indtager Koloniernes Produkter
den første Plads, især Tobak, Kinabark, Te,
Kaffe og Petroleum; endvidere indføres Sukker,
Tømmer, Kul, Korn og Malm. A.’s Børs er
Kontinentets første Varebørs, et Hovedmarked
især for Kaffe og Tobak, og tillige en af
de betydeligste Fondsbørser; her afholdes af det
hollandske ostindiske Handelsselskab (grundet
1824) store Auktioner over Varer fra Kolonierne.
— Industrien er meget betydelig.
Diamantsliberiet drives fra gl. Tid af Jøderne og
beskæftiger 10000 Arbejdere i 50
Etablissementer. Desuden er der Maskinfabrikker,
Skibsbyggerier, Sukkerraffinaderier, Tobak- og
Cigarfabrikker, Etablissementer for Afskalning af
Ris og Kaffe, Kakaofabrikker, kemiske
Fabrikker m. m. 1899 beskæftigede Handel og
Transport 53207 Mennesker, medens Industrien
beskæftigede 79806 Mennesker. — Mærkeligt nok
hører ogsaa Agerbruget med til Byens
Næringsveje; det drives navnlig paa den tørlagte
Del af Het Y og beskæftigede (1899) 861
Individer.
A. er mod Landsiden omgivet af en halvcirkelformet
Kanal, Rest af en Voldgrav, men
Voldene er sløjfede og erstattede med Haver og
Bygninger, og af Portene er kun Muiderpoort
tilbage. Inde i Byen er der fire lgn.
halvkredsformede ell. rettere polygonale Kanaler, der
markerer ældre Voldgraves og Bymures
Beliggenhed. Andre Kanaler skærer disse radiært
og deler derved Byen i mange Øer, hvorfor
man har sammenlignet den med Venedig. Inden
for den inderste af de gamle Voldgrave laa det
A., der eksisterede i 14. Aarh.; her ligger i
Midten det store Torv, Dam, A.’s levende
Centrum, hvor alle Sporveje og nogle af de
travleste Forretningsgader mødes, deriblandt den
krumme og smalle Kalverstraat. Midt paa
Dam staar et Mindesmærke for dem, som faldt
i den belgiske Revolution 1830—31; ved Dam
ligger Nieuwe Kerk, en meget smuk gotisk
Kirke fra 1408, berømt for sine Glasmalerier,
Skulpturer og Monumenter; det er de
hollandske Suveræners Kroningskirke. Over for Nieuwe
Kerk ligger Paladset, der opr. er bygget
(1648—1655) som Raadhus og ogsaa nu er i
Byens Besiddelse, saa at Dronningen er Byens
Gæst, naar hun opholder sig her. Den ny
Børs (1901) ligger i Nærheden af Dam. Oude
Kerk, bygget omkr. 1300, har smukke
Glasmalerier fra 16. og 17. Aarh. og Monumenter
for berømte hollandske Søhelte. Mellem den
ældste Voldgrav og den følgende, Heeren
Gracht, ligger mod Ø. det gamle, jødiske
Kvarter, hvor Rembrandt levede og Spinoza
fødtes; bl. de talrige jødiske Synagoger er den
største de portugisiske Jøders (1670), som skal
være en Efterligning af Salomon’s Tempel.
Uden for Heeren Gracht ligger de parallelle
Keizers Gracht og Prinsen Gracht,
og disse tre berømte Kanal-Gader med deres
træbeplantede Kajer og gamle Patricierhuse er
Byens vigtigste Færdselsaarer, navnlig Prinsen
Gracht. Vest for denne ligger Kvarteret
De Jordaan, Navnet en Forvanskning af Le
Jardin, saaledes kaldet, fordi Gaderne er
opkaldte efter forskellige Blomsternavne; denne
Bydel opførtes af de franske Flygtninge, der
efter Ophævelsen af Ediktet af Nantes søgte til
A. Den yderste af de halvkredsformede
Kanaler kaldes Singel Gracht og var Byens
Voldgrav ved Slutn. af 17. Aarh. A. har for en
stor Del et meget gammeldags, ægte hollandsk
Præg. Mange af de ældre Gader er snævre og
uregelmæssige; de ældre Huse vender i
Reglen Gavlene til Gaden, og de stejle Tage og
spidse Gavle frembringer en malerisk Virkning.
I Reglen er Husene forsynede med en Kran
øverst i Gavlen, og denne anvendes f. Eks. ved
Flytninger o. l., thi Dørene og Trappegangene
er alt for snævre til Møbeltransport, der maa
foregaa gennem de meget store Vinduer.
Hollænderne er berømte for deres Renlighed, som
viser sig baade i Husenes Indre og paa Gaden,
dog ikke altid stemmende med Hygiejnens
Fordringer — det er saaledes almindeligt, at
Tæpperne bankes paa selve Gaden, da
Ejendommene ofte saa godt som mangler Gaardsplads.
— Det moderne A. strækker sig langt uden for
Singel Gracht mod S., og her er Gaderne
brede, beplantede med Træer. I denne ny Bydel
ligger Vondel Park, opkaldt efter Digteren
Joost van den Vondel. I den gamle By er den
største aabne Plads den berømte zoologiske
Have, der ligger mod NV., grundet 1838, og
tilhører et privat Selskab, Natura Artis
Magistra; i Tilknytning til den zoologiske Have
er der et naturhistorisk Museum og et Bibliotek;
i Nærheden ligger den botaniske Have. — Byen
har 12 Torve; foruden Dam maa nævnes
Sophiaplein, med det gamle Mønt-Taarn, og
Rembrandtplein, med et Mindesmærke for
Rembrandt, samt Leidscheplein, med
Byens store Teater.
A. har 53 Kirker, deriblandt 25 reformerte,
17 katolske, 3 lutherske, 2 vallonske, en
engelsk-presbyteriansk, en eng. episkopal, en for
Remonstranter, en for Mennonitter, 2 for
Jansenister. — Af videnskabelige
Anstalter maa fremhæves det »Kgl. Videnskabernes
Akademi«, »Rigsakademiet for bildende Kunst«,
Stadens Universitet (1910: 84 Lærere og 1044
Studerende), det frie Universitet, grundet 1880
af et privat Selskab (1909: 11 Professorer og
152 Studerende), samt fl. lærde Selskaber, f.
Eks. et geografisk og et antikvarisk Selskab.
Der findes 4 Gymnasier, fl. Realskoler, en
Handelsskole, en Sømandsskole og fl. tekniske
Skoler, et Lærerseminarium og 5 gejstlige
Seminarier. A. er berømt for sine vidunderlige
Kunstsamlinger, især fra den hollandske
Malerkunsts Blomstringstid; i Rigsmuseet
er forenet de Samlinger, som før fandtes i
Trippenhuis og i van der Hoop’s Museum samt
de kunstindustrielle Samlinger fra Museet i Haag
og fra Oudheidkundig Genootschap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
