Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amboise, George d', fransk Statsmand (1460-1510) - Amboland, et Omraade i den nordlige Del af tysk SV.-Afrika - Ambolt, smede- - Ambolt, et af de smaa Øreben, se Øre - Amboti, se Amboina - Ambra, se Artemisia - Ambra, graa Ambra, er en Slags Galde- ell. Tarmsten fra Pothvalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
A. var ærgerrig af Karakter og først og sidst
Politiker, men ivrig for Kirkebedring og meget
godgørende. Man ærede saavel ham som Ludvig
XII med Navnet »Folkets Fader«.
H. O.
Amboland, et Omraade i den nordlige Del af
tysk SV.-Afrika, der bebos af Bantu-Stammen
Ovambo ell. Ovampo (s. d.).
Ambolt er det Underlag, hvorpaa man lægger
et Stykke Metal, der skal smedes ell. hamres.
A. bestaar foroven af en plan, rektangulær
Flade, Banen; forneden har den en bredere
Fod, som med Spiger fæstnes i
Amboltstokken, der ofte er en Klods af Egetræ.
Banen egner sig kun til at glatte, dens Kant
til at strække paa; vil man bukke, vælger man
A, med et Horn. Hornet har en noget buttet
Kegleform, den øverste Frembringer er
horisontal, ved Hornets Rod er der undertiden et
firkantet Bryst, saa at man paa Hornet kan bukke
baade rundt og i ret Vinkel. Enten paa den
mod Hornet vendende Del af Banen ell. paa
den modsatte kan findes et firkantet, lodret Hul,
Ambolthullet, og undertiden et mindre,
rundt Hul, Nagelhullet. Ambolthullet
tjener til at optage Anglerne paa Hjælpeværktøj,
saaledes Stokjernet, naar Arbejdsstykket skal
hugges over, og navnlig Sænkere (s. d.). Det
runde Hul kan ved Udhugningen erstatte en
Hulring.
Som Regel udføres A. af Smedejern, til Bane
paasvejses et Stykke Staal, der hærdes, anløbes
gult og slibes, sjældnere anvendes A. helt af
Staal; A. af Støbejern er ikke elastiske og stærke
nok, de har mest Anvendelse som Façonambolte
ved Sænksmedning (s. d.). A.’s Vægt er for
Nagelsmede 25—35 kg, for Klejnsmede 100—125
kg og mere, for Grovsmede 150—200 kg o. m.
Særegne A. Urmagere og
Instrumentmagere anvender ganske smaa A., som enten
spændes i Skruestikken ell. med en Angel
fæstes i Værkbordet. Til mindre Arbejder
anvender Grovsmeden ligefrem sin Skruestik som
A. Til Pladearbejde anvendes A. af særegne
Former, ofte med poleret Bane. Spærhornet
er en slank A. med to Horn (et firkantet,
pyramidalt, og et rundt, konisk) og en Angel til
Befæstelse i Stokken; det benyttes til Smedning
af Ringe o. l. og bruges af Smeden saavel som
Sænkeambolten, en Halvterning af
Støbejern, som paa sine smalle Sider er forsynet med
en Mængde Sænker af forsk. Art og parallelt
med dem har gennemgaaende runde og firkantede
Huller, der tillader paa dem at smede en
stor Mængde Ting, f. Eks. runde Stænger,
trekantede Stænger, Bajonetter og Sabler.
Sænkeambolten hviler paa en Træblok ell. et
Jernstativ. A. til Maskinhamre bestaar af den egl.
A. og dens Underlag Chabotten; denne
er af Støbejern og hviler paa en svær
Underbygning af Bjælker, dens Vægt kan naa op til
1000 t. Medens A. til Haandhamring er en Del
helt for sig, er den ved Maskinhamring en
vigtig Del af Hammeren, ikke sjælden endog
sammenbygget med denne.
(F. W.). E. Th.
 |
| Almindelig Smedeambolt. |
|
| Spærhorn. |
|
| Sænkeambolt. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
