Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amarántus L. (Amarant), enaarige Urter - Amarapura, d.v.s. de udødeliges By - Amaréna, en siciliansk Rødvin - amarezza (ital., Bitterhed, Sorg) - Amari, Michele, ital. Orientalist og Historiker,(1806-1889) - Amarin, Benzolin, Pikramin - Amarkantak, den højeste af Dekans Højsletter - Amárna, Landsby i Mellemægypten paa Nilens Østside
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
L. (Nordamerika), 80—120 cm høj, med en lang,
opretstaaende og purpurrød Blomsterklase,
blomstrer begge Juli—Septbr. Frøet saas paa
Blivestedet først i Maj. Planterne udtyndes til 35 cm’s
Afstand. Fordrer solrig Vokseplads og rigelig
Vanding i tørt Vejr. A. melancholicus L. var.
ruber (Japan) med skinnende røde Blade egner
sig til Plantning som Rand om Bladgrupper,
men den fordrer en særlig varm Vokseplads.
Kulturen er den samme som for de to
førstnævnte.
L. H.
Amarapura, d. v. s. de udødeliges By, den
tidligere Hoved- og Residensstad i Riget Birma
i Bagindien, ligger mellem en Arm af Iravadi og
en Kæde af Søer. A. blev grundlagt 1783, havde
1810, i sin højeste Blomstringsperiode, 170000
Indb. og talrige, med Skulpturer udsmykkede
Pagoder og Klostre; det sidstnævnte Aar
hjemsøgtes Byen imidlertid af en Ildebrand og 1839
af et Jordskælv, saa at Befolkningen aftog i en
betydelig Grad; 1855 havde den 26300 Indb., og
senere er den gaaet endnu mere tilbage; en stor
Brøkdel af Indbyggerne er Kinesere. Den
egentlige By (uden Forstæderne) danner en Firkant
med en høj Mur og en dyb Grav samt en
Jordvold med Bastioner paa Indersiden. Midtpunktet
indtager den tidligere kongelige Residens, med
en tredobbelt Vold og fire Porte, af hvilke den
østlige danner den offentlige Indgang til det
egentlige Palads Mje-Nan. 5 km N. f. A. findes
det berømte Arakantempel eller
Maha-Mjat-Mamii med 250 m høje Søjler af
forgyldt Træ, et meget besøgt Valfartssted, der
indeslutter en kolossal Buddha-Statue. S. f. A.
ligger den tidligere Hovedstad Ava.
M. V.
Amarena, en stærk og sød, siciliansk Rødvin
med c. 15 % Alkohol og c. 13 % Ekstrakt. Den
har en temmelig vekslende Sammensætning og
faar ofte en Tilsætning af aromatiske Urter,
hvorved dens fine Smag ødelægges.
K. M.
amarezza [ama↱ret.sa] (ital., Bitterhed, Sorg),
bruges som musikalsk Foredragsbetegnelse: con
a.: med bedrøvet, sorgfuldt Udtryk.
S. L.
Amari, Michele, ital. Orientalist og
Historiker, f. i Palermo 7. Juli 1806, d. i Rom 16.
Juli 1889, kom tidlig i Statens Tjeneste og lagde
sig lige saa tidlig med Iver efter Studiet af sin
Fædreneøs Historie, uagtet han samtidig maatte
arbejde for sin Moders og Søskendes Underhold,
da hans Fader p. Gr. a. politiske Forseelser var
dømt til Fængsel i 30 Aar. 1834 udgav han et
Skrift om Grundlæggelsen af Normannernes
Magt paa Sicilien. Under Koleraen i Palermo
1837 indlagde A. sig ikke ringe Fortjenester af
sin Fødeby. Forflyttet til Neapel fuldendte han
her sit første Hovedværk om den sicilianske
Vesper: La guerra del Vespero Siciliano o un
periodo delle istorie siciliane del secolo XIII
(Palermo 1842). Det vakte stor Opmærksomhed
ogsaa uden for Italien, men det mishagede
Regeringen. Bogen blev forbudt, Udgiveren dømt
til livsvarigt Fængsel, og A. maatte redde sig ved
Flugt. Han gik nu til Paris, hvor han 1842 paa
ny udgav sit Skrift om den sicilianske Vesper,
der siden ofte er udkommet i udvidet Skikkelse
(9. Udgave 1886 i Milano), og som desuden er
oversat paa Engelsk (1850) og Tysk (1851).
Siciliens Rejsning mod Bourbon’erne 1848 kaldte
ham atter til hans Fødeø. Han valgtes til
Deputeret i Palermo, blev Medlem af Regeringen og
fik til sidst Styrelsen af Finansvæsenet
overdraget, et yderst vanskeligt Hverv, som han
med største Uegennytte og Samvittighedsfuldhed
søgte at varetage. Da den sicilianske Republiks
Stilling blev kritisk, sendtes han til Frankrig
for at bede den franske Republik om Hjælp;
men da han ikke fik andet end tomme Løfter,
rejste han kun tilbage til Sicilien for at
nedlægge sin Stilling og straks at gaa tilbage til
Paris og genoptage sine Studier. I Paris udgav
han 1849 et Flyveskrift: La Sicile et les
Bourbons. Efter at han i de følgende Aar (fra 1854)
havde udgivet sit andet Hovedværk: Storia dei
Muselmanni di Sicilia (fuldendt 1873) og
derefter sin Bibliotheca Arabo-Sicula, kaldtes han
1859 af den provisoriske Regering i Toscana til
en Lærestol i Arabisk, først i Pisa, siden i
Firenze. Her blev han dog ikke længe denne
Gang; da Garibaldi befriede Sicilien for
Bourbon’ernes Aag, kaldtes A. atter til denne Ø og
ledede som Garibaldi’s Udenrigsminister
Forhandlingerne med Cavour. Han blev nu Senator
i det ny Kongerige Italien (1861) og snart
derefter Undervisningsminister 1862—64. Siden
vendte han tilbage til Firenze som Professor i
Arabisk ved Universitetet, fuldendte sin
»Siciliens Historie under Araberne«, udgav (1880—81)
en Oversættelse af sit »Arabisk-Siculiske
Bibliotek«, 1873 »Bidrag til Genovas Historie af
arabiske Kilder«; han har desuden udgivet Skrifter
af flere arab. Forfattere, endvidere en Samling
af de arab. Indskrifter paa Sicilien. Ved
Orientalistkongressen i Firenze 1876 var A.
selvskreven som Præsident og nød ved denne Lejlighed
megen og fortjent Hyldest og ikke mindre 1882
ved 600 Aars Jubilæet for den sicilianske
Vesper.
V. S.
Amarin, Benzolin, Pikramin,
C3H3(C6H5)3N2, er isomer med Hydrobenzamid og
dannes ved Ophedning af denne Forbindelse ell.
ved Behandling af den med Alkalier; det faas
ogsaa ved Indvirkning af vinaandig Ammoniak
paa Bittermandelolie og danner farveløse
Prismer, der er opløselige i Alkohol og Æter med
alkalisk Reaktion. A. smelter ved 113°, danner
tungopløselige Salte, er giftig og giver med
Salpetersyre først Lophin, C3H(C6H5)3N2, derpaa
Benzoësyre.
O. C.
Amarkantak, den højeste af Dekans Højsletter,
1100 m, ligger i det nordlige Dekan,
Landskab Gondvana. Her har Floderne Narbada og
Son (Çôna) deres hinanden nærliggende Kilder.
Talrige Hindutempler.
M. V.
Amarna, Landsby i Mellemægypten paa Nilens
Østside, i Reglen kaldet »Amarnahøjen« (arab.:
Tell-el-Amarna), mærkelig ved de
Oldtidslevninger, der findes i Nærheden. Noget N. f.
Landsbyen findes vidtstrakte Levninger af en
gammelægyptisk By, der anlagdes af Kong Amenhotep
ell. Amenophis IV af det 18. Dynasti, da denne
Konge vilde afskaffe Amon’s Dyrkelse og p. Gr.
a. Misfornøjelsen hermed hos Befolkningen i
Theben forlod Hovedstaden og kaarede sig den
af ham nybyggede Stad ved Tell-el-Amarna til
sit Kongesæde. Men kun denne Konge residerede
her; de flg. Konger vendte tilbage til Theben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
