Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alteràntia, omstemmende Lægemidler - àltera pars (lat.), den anden Part, Modpartiet - Alteration (af lat. alter, anden), Forandring - Alterbog, en Haandbog for Præster - alter ego (lat.): »det andet Jeg«. - Alterens Sakramente, se Nadver - Alteret (Ara), et lidet Stjernebillede paa den sydlige Himmel - Alterindvlelse - Alterkation (lat.), Ordskifte, Uenighed, Kiv - Alterlys, de paa de kat. Altere brændende Lys - alternaménte, alternative (ital.) - Alternànthera Forsk., Slægt af Amarantfam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Italien, hvor Fløjtypen kun har været brugt
i ringe Grad, smykkede Renaissancen
Billedrammerne med antikke Arkitekturmotiver, og
paa Reformationstiden optoges denne Skik i
Nordeuropa. — Lutheranerne fastholdt
Alterbordenes Udstyr med Paneler ell. Omhæng (vor
Tids røde Alterfløjl), og nogle Aartier bevarede
man ogsaa den rent gotiske Skabsform, men
skaarne Figurer taaltes ikke, og helst maledes
der nu paa Altertavlerne Skriftsteder med
gyldne Bogstaver. Efterhaanden som
Renaissancen gjorde sig gældende, vandt den klassiske
Arkitekturdekoration Indpas, idet Tavlerne
smykkedes med to ell. fire Søjler og
ornamentale Sidevinger. Lidt efter lidt, da Faren for
katolsk Misbrug forsvandt, blev ogsaa
Skulpturerne igen tagne til Naade, og danske
Altertavler fra Christian IV’s senere Tid er
regelmæssigt fyldte med en vrimlende Mængde af
udskaarne Træstatuer og Relieffer. Den senere
Barok gav Tavlen enklere og mere storslaaet
Komposition; karakteristisk for Pietismens Tid
er det at anbringe Prædikestolen midt i
Altertavlen. (Litt.: Münzenberger, »Zur
Kenntniss und Würdigung der mittelalt.
Schnitzaltäre Deutschlands«; Matthæi,
»Mittelalterliche Schnitzaltäre Schleswig-Holsteins« [1898]
og »Werke der Holzplastik S.-H.« [1901];
Beckett, »Altertavler i Danmark fra den
senere Middelalder« [1895]; Rooswal, »Om
altarskap i svenska kyrkor ur J. Borman’s
verkstad i Bryssel«; Harry Fett, »Norges
Kirker« [1909 og 1911]; Chr. Axel Jensen,
»Snedkere og Billedsnidere i Danmark 1532—1660«
[1911]). Hertil en Tavle med 5 Fig.
C. A. J.
Alterantia, omstemmende Lægemidler,
kaldte man tidligere visse Lægemidler,
som man tiltroede Evnen til at kunne
fremkalde grundige Forandringer i Organismens
Ernæringsforhold og i Legemsvædskernes
Sammensætning. Til A. regnedes især Kviksølv,
Guld, Arsenik, Antimon, Fosfor, Jod og disses
Præparater, og de anvendtes navnlig mod
kroniske Lidelser af hele Organismen. Skønt de
nævnte Midler ofte endnu benyttes under
tilsvarende Forhold, er dog Teorien om deres
Virkemaade for største Delen en anden.
Lp. M.
altera pars (lat.), den anden Part, Modpartiet.
Alteration (af lat. alter, anden), Forandring,
Uro, Ophidselse; alterere, forandre,
forværre, ophidse, ærgre.
Alterbog, en Haandbog for Præster,
indeholdende Forskrifter for Udøvelsen af de
kirkelige Handlinger (Kollekter, Epistler,
Evangeliestykker til Kirkeaarets Søn- og Helligdage,
Bønner, Litani, Velsignelsen, Ordene ved Daab,
Nadver, Brudevielse og Jordpaakastelse samt
Lidelseshistorien og Katekismen). Peder
Palladius udgav 1556 den første danske A., men den
underkastedes forskellige Ændringer, indtil den
fik fast Form ved Biskop Hans Bagger’s
Udgave af 1688, der gælder den Dag i Dag i
Danmark med de Ændringer, som maatte
foretages ved Konfirmationens Indførelse (1736),
ved Afskaffelsen af Helligdage (1770) og af
Eksorcismen (1783). 1839 udgav Biskop Mynster
et »Forslag til en forordnet Alterbog for
Danmark«, men det vakte Modstand bl. a. fra
Grundtvig, der især følte sig frastødt af Ordet
»forordnet«. Ved Bekendtgørelse af 2. Febr. 1885
autoriseredes en ny Række Prædiketekster,
saaledes, at der fra første Adventssøndag 1885
prædikedes over de ny Tekster hele Kirkeaaret
igennem og fra første Adventssøndag 1886 over
de gamle Tekster og saaledes fremdeles
skiftevis. Ifølge dansk Lov af 19. Febr 1861 skal et
Eksemplar af A. anskaffes af Kirkeejeren til
hver Kirke. — I Norge gjaldt Alterbogen af
1688 indtil 1889, da baade den og det gamle
Kirkeritual af 1685 afløstes af »Alterbog for
den norske Kirke«.
L. M.
alter ego (lat.): »det andet Jeg«. Udtrykket
bruges om en befuldmægtiget, der i eet og alt
repræsenterer Fuldmagtsgiveren. I daglig Tale
bruges a. e. om en Ven, der ganske gaar op i
den andens Tankegang og giver denne sit
tilsvarende Udtryk.
Alterens Sakramente, se Nadver.
Alteret (Ara), et lidet Stjernebillede paa den
sydlige Himmel, S. for »Skorpionen«,
indeholdende efter Backhouse 59 for det blotte Øje
synlige Stjerner, hvoraf de klareste — 3 i alt
— er af 3. Størrelse. Af Dobbeltstjerner er der
hidtil fundet fl., af foranderlige Stjerner kendes
17, af disse er 1 Algolstjerne og 1 Antalgolstjerne.
Hertil kommer den ny Stjerne, der dukkede op
1910 i Tiden mellem 19. Marts og 4. Apr. og var
synlig fra sidstnævnte Dato til 3. Aug., da dens
Lysstyrke var sunket under 10. Størrelse; den
blev ikke klarere end 6. Størrelse. Dens
Spektrum viste de karakteristiske Novalinier. I A.
findes der enkelte Stjernetaager og et Par
ret store kugleformige Stjernehobe. Flere af
disse er fotograferede.
J. Fr. S.
Alterindvielse, i den katolske Kirke den for
ethvert Alter foreskrevne, af Biskoppen
foretagne Indvielse (consecratio). Den vigtigste Del
af denne Ceremoni er Indsættelsen i
Hovedalteret af Relikvier af Titelhelgenen, d. v. s. den
Helgen, hvem Kirken er helliget. Indvielsen af
Hovedalteret er den væsentligste Del af
Kirkeindvielsen.
Alterkation (lat.), Ordskifte, Uenighed, Kiv.
Alterlys, de paa de kat. Altere brændende
Lys, der under Messen minder om, at Nadveren
i den gamle Kirke foregik ved Nattetid; de
bruges ogsaa i den lutherske Kirke.
alternamente, alternatívo (ital.),
skiftevis, afvekslende; benyttes ofte om smaa
Musikstykker, der afveksler med en Trio, f. Eks.
Menuetto alternativo; selve Trio’en
betegnes ofte med Alternativo.
Alternanthera Forsk., Slægt af Amarantfam.,
Urter med modsatte Blade og smaa Blomster i
hovedformede Stande. Henved 70 Arter, især i
tropiske og subtropiske Egne af Amerika. Flere
Arter, der opr. stammer fra Brasilien, anvendes
til Udplantning paa Tæppebede p. Gr. a. deres
smukke Løv. A. amabilis Hort. (Brasilien), har
røde og grønne Blade; A. paronychioïdes St. Hil.
(Brasilien) med smaa gul-, rød- og grønbrogede
Blade; A. ficoidea Röm. et Schult. var.
versicolor (Vestindien) med smukt brogede Blade.
Naar man ikke har et Varmehus til Overvintring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
