Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Altdorf, 1) By i Bayern, 2) Hovedstad i det schweiziske Kanton Uri - Altdorfer, Albrecht, tysk Maler, Bygmester og Kobberstikker (c.1480-1538). - Altea, By i det sydøstlige Spanien, Provins Murcia - Alte Land, frugtbart Marskland (206 km2) ved Elben - Alten, Herred i Alten Fogderi, Finmarkens Amt - Altena, By i den preussiske Prov. Westphalen - Altenberg. 1) Bjergby i Kongeriget Sachsen, 2) Tidligere Cistercienserabbedi i det preussiske Regeringsdistrikt Köln - Altenburg, Hovedstad i Hertugdømmet Sachsen-Altenburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luzern-Chiasso, har en gl. Sognekirke med
Malerier af Van Dyck og Annibale Caracci, et
gammelt Raadhus, Teater, Tøjhus, et
Nonnekloster og det 1581 stiftede ældste
Kapucinerkloster i Schweiz med en meget smuk Kirke.
Byen lever hovedsagelig af Agerbrug og
Turister og har (1900) 3117 mest katolske Indb.
A. er bekendt ved Sagnet om Wilhelm Tell.
Paa Torvet staar hans Statue, modelleret af
Rich. Kissling, foran et gammelt Taarn, som
skal være opført af Alemannerne. Det
nærliggende Bürgeln ved Indgangen til
Schächen-Dalen paavises som Tell’s Fødested.
G. Ht.
Altdorfer, Albrecht, tysk Maler,
Bygmester og Kobberstikker (c. 1480—1538). Hans
Virksomhed er hovedsagelig knyttet til Regensburg;
her fik han Borgerret, blev Medlem af
Raadet og indtog en saa agtet Stilling som Maler,
at han blev en af de Kunstnere, der kom til at
medvirke ved Udsmykningen af Kejserens
Bønnebog; i Slutn. af sit Liv syslede han mest med
Arkitektur, var Stadsbygmester, byggede bl. a.
Fæstningstaarne til Byen samt det endnu
bevarede Slagtehus. Man ved ikke, hvem der har
været A.’s Lærer; viser A.’s Kunst end nogen
Paavirkning fra Dürer (det er saaledes paavist,
at A. har haft Andel i Udkastet til »Maximilian’s
Æreporte«), saa fremtræder den dog selvstændig
udpræget og har sin Styrke i Gengivelse
af det rumlige, landskabelige, der hos A. ikke
blot tjener som dekorativ Baggrund, men
inderlig omslutter Figurerne. Medens A.’s første
Arbejder har enstonig Kolorit, træder senere (bl. a.
Scener af Quirinus’ Legende, i Nürnberg og
Siena) Lokalfarverne kraftig frem og viser sig
med næsten broget Rigdom og emailleagtig Styrke
i de seneste Malerier som »Susanna i Badet«
(Münchens Pinakotek); samtidig bliver Penselføringen
overmaade detailleret og Formgivningen
— under den herskende italienske Indflydelse —
fast og harmonisk. Et af A.’s mest ansete
Malerier er det 1529 for Hertugen af Bayern malede
»Slaget ved Arbela« (Münchens Pinakotek),
der ved Siden af kunstnerisk ogsaa har højt
kulturhistorisk Værd; Figurerne er fremstillede
i Dragter fra Kunstnerens egen Samtid. Et
karakteristisk Træk i A.’s Kunst er den hyppige
Benyttelse og omhyggelige Behandling af
Arkitektur (særlig Renaissanceformer) som
dekorativt Led i Billederne; et Maleri som »Marias
Fødsel« (Augsburgs Galeri) er lige ved Grænsen
for det egentlige Arkitekturmaleri. A.’s
Interesse for det landskabelige fører ham ind paa
selve Landskabsmaleriet; hans »Landskab« i
Münchens Pinakotek er vistnok det tidligste
tyske Landskabsmaleri, man kender. Fra A.’s
Haand har man ogsaa en Række gode Kobberstik,
Træsnit (heraf et Par farvetrykte) og
Raderinger. (Litt.: Friedländer, »Altdorfer«
[Leipzig 1891]; H. Voss, »A. A. u. W. Huber«
[»Meister d. Graphik«, Bd 3]; H. Hildebrand,
»Die Architektur bei A. A.« [Strassburg 1908]).
A. Hk.
Altea [-↱tæa-], By i det sydøstlige Spanien,
Provins Murcia, ligger 45 km NØ. f. Alicante ved
A.-Bugten. (1900) 5860 Indb. A. ligger paa en Høj
og var tidligere omgivet af gamle Mure. Fra
Havnen, der driver stor Kystfart og staar i
Dampskibsforbindelse med Algier, udføres Vin
og Rosiner.
H. P. S.
Alte Land, frugtbart Marskland (206 km2)
ved Elben i den preussiske Prov. Hannover,
mellem Stade og Buxtehude, med betydelig
Frugtavl og udmærket Heste- og Kvægavl samt
Skibsfart og Udførsel af Frugt og Kvæg.
Indbyggerne nedstammer fra Hollændere, som i 12.
Aarh. opdyrkede denne Egn. Landsbyen Jork,
den vigtigste By, har (1901) 1394 Indb.
G. Ht.
Alten, Herred i Alten Fogderi, Finmarkens
Amt, (1910) 2367 Indb., ligger omkr. de inderste
Bugter af den store Alten-Fjord, Raftbotten
og Kaa-Fjorden. Omkr. den første ligger
Hovedsognet, af hvilket igen den største og vigtigste
Bebyggelse falder paa Vestsiden af den store, i
Raftbotten udmundende Alten-Elv, medens
Befolkningen omkr. den sidste danner det lille
Kaa-Fjord Kapelsogn. Den flade, skovbevoksede
Hoveddal har et forholdsvis mildt Klima,
hvorfor der her drives en Del Jordbrug; dog er
Fiskeri og Skovdrift den væsentligste Indtægtskilde,
og samtlige Elve, og navnlig Alten-Elven,
er bekendte for deres store Rigdom paa Laks.
Den sydlige større Del af Præstegældet bestaar
af øde Fjelde, som naar deres største Højde
forholdsvis nær Kysten, medens Alten-Elven har
sine Kilder ved de langt lavere finske
Grænsefjelde. I Hovedsognet ligger »Altengaard« samt
Handelsstederne Bossekop og Elvebakken, i
Kapelsognet det nu midlertidig nedlagte
Kaa-Fjord Kobberværk. Herredets Areal er 2048 km2.
(J. F. W. H.). M. H.
Altena [↱altəna], By i den preussiske Prov.
Westphalen, Regeringsdistrikt Arnsberg, ligger
ved Floden Lenne og bestaar af en enkelt Gade,
der strækker sig op gennem en snæver Dal i de
sauerlandske Bjerge. A. har (1905) 13591 Indb.
og en betydelig Metalvare-Industri, især
Fabrikation af Jerntraad, Jern- og Messing-Støbegods,
Naale, Fjedre, Patronhylstre, Sølv- og
Nysølvvarer (Kirkekar). A. har et Slot, Stamhus for
Greverne af Mark, nu Hospital.
G. Ht.
Altenberg. 1) Bjergby i Kongeriget Sachsen,
Regeringsdistrikt Dresden, i Erzgebirge, 647 m
o. H., har (1905) 1632 Indb., Straafletning,
Trævarefabrikation og Tingruber.
2) Tidligere Cistercienserabbedi i det
preussiske Regeringsdistrikt Köln, Rhinprovinsen, S.
f. Burscheid, stiftet 1133 af Grev Eberhard v.
Berg og ophævet 1803. Kirken, paabegyndt 1255,
restaureret 1847, »den bergiske Domkirke«, er
en pragtfuld gotisk Katedral. De tidligere
Klosterbygninger anvendes som Fabrikker
(Uldspinderi).
G. Ht.
Altenburg, Hovedstad i Hertugdømmet
Sachsen-Altenburg, ligger nær Floden Pieisse og ved
de sachsiske Statsbanelinier Leipzig-Hof og
A.-Zeitz, har (1910) 39976 Indb., næsten alle
Protestanter, og driver Fabrikation af Symaskiner,
Cigarer, Handsker, Hatte, Uldgarn, Metalvarer
og Porcelæn samt en betydelig Handel med
Kolonialvarer, Korn og Kvæg; to Gange om
Aaret er her store Hestemarkeder. A. er en
smuk By, uregelmæssig bygget, men med mange
brede Gader og prægtige Bygninger. Slottet, hvis
ældste Dele stammer fra 10. og 13. Aarh., men
som efter Brandene 1864 og 1868 er delvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
