Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alphonse, se Alfons - Alphæus, 1) Fader til Tolderen Levi. 2) Fader til Apostlen Jakob - al placere, (ital.), mus. Foredragsbetegnelse - alpin, hørende til Alperne, - Alpine Club, se Alpeforeninger - Alpinia L., Slægt af Ingefærfam - Alpnach, By i det schweiziske Kanton Unterwalden ob dem Wald - Alpujarras, Las Alpujarras, Navnet paa et Længdedalstrøg i Sydspanien - Alquier, Charles Jean Marie, fr. Diplomat, (1752-1826) - al rigore (di tempo) (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: i streng Takt - Alrune, se Mandragora - Alrø, lille Ø i Mundingen af Horsens Fjord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alphonse, se Alfons.
Alphæus [-↱fæ.-], 1) Fader til Tolderen Levi
(Matthæus), Mark. 2, 14. 2) Fader til Apostlen
Jakob d. Y. og gift med Maria, Mark. 3, 18; 15,
40; Joh. 19, 25. I dette sidste St. kaldtes han
Klopas. A. og Klopas er formodentlig forsk.
Gengivelser af samme hebraiske Navn.
J. C. J.
al piacere [al-pja↱t∫e.re] (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: efter Behag, d. s. s. ad libitum.
alpin, hørende til Alperne, alpeagtig.
Alpine Club [↱älpa^in-klãb], se
Alpeforeninger.
Alpinia L., Slægt af Ingefærfam., opkaldt efter
en ital. Botaniker, P. Alpino, fleraarige Urter
med vandret Rodstok, hvorfra den høje,
løvbladbærende Stængel udspringer; Bladene er spredte,
Blomsterstanden en endestillet Top ell. et Aks.
Blomstens Sidestaminodier er linieformede ell.
mangler, Læben er bred og længere end Kronen;
Støvbladet har en forlænget og traadformet ell.
bladagtig nedre Del. 40 Arter i det tropiske
og subtropiske Amerika og Australien og paa
det Stille Oceans Øer. A. officinarium Hance, med
en Rodstok, som kan brede sig over en halv
Snes dm2 og udsende indtil 40 Skud, der dels
bærer Blade, dels hvide og vinrødt stribede
Blomster, vokser vildt paa Hainan, men dyrkes
paa Fastlandet lige over for denne Ø.
Rodstokken, den saakaldte Galgantrod eller
Galangarod (Rhizoma galangae minoris),
gaar i Handelen i Form af 7—10 cm lange og
omtr. 2 cm tykke, cylindriske, knæformig bøjede
og brunrøde Stykker; det indeholder 0,7 %
af en æterisk Olie, Galgantolie, der giver
det en Lugt som af Kardemomme, smager
hrændende skarpt og benyttes officinelt som
stimulerende Middel; tillige anvendes
Galgantrod som Tilsætning til Likører og Eddiker. A.
galanga Willd., fra Sunda-Øerne, giver den
saakaldte store Galgantrod (Rhizoma galangae
majoris), der af og til forekommer paa
London-Markedet, men er af ringere Værd. Den syltes
som Ingefær.
A. M.
Alpnach [↱alpnaк], By i det schweiziske
Kanton Unterwalden ob dem Wald, med (1900)
1786 Indb., ligger i Nærheden af Alpnacher-Søen,
en Arm af Vierwaldstätter-Søen, og
ved Foden af Pilatus. Ved det nære Alpnachstad
lægger de Dampskibe til, der befordrer den
store Turiststrøm mellem Luzern og Berner-Oberland.
G. Ht.
Alpujarras [alpu’кaras], Las Alpujarras,
Navnet paa et stort og aflukket Længdedalstrøg,
der i Sydspanien forløber i vestøstlig Retning
mellem Sierra Nevadas Hovedkæde i N. og de
lavere Kystbjergdrag Sierra de Contraviesa og
Sierra de Gador i S. Navnet A. (al bucherat,
Græsgang) er af maurisk Oprindelse, og Beboerne
liar endnu i Levevis og Byggemaade bevaret et
maurisk Præg. Over 100 Aar efter Granadas
Fald bevarede Smaabyerne i A. endnu deres
Uafhængighed af Spanierne.
H. P. S.
Alquier [al↱kie], Charles Jean Marie,
fr. Diplomat, f. 13. Oktbr 1752 i Vendée, d. 3.
Febr 1826 i Paris. Han var først kgl. Prokurør
i Rochelle og forsvarede 1787 Protestanternes
Sag imod Biskoppen smst.; valgtes 1789 til
Rigsstænderne, sluttede sig tidlig til den ny
Tingenes Orden og talte ved fl. Lejligheder for
Hævdelsen af den indre Ro. Som Formand for
Domstolen i Versailles ønskede han Septbr
1792 at hindre Mordet paa nogle Fanger fra
Orléans, men blev stoppet heri ved et Paabud
af Justitsministeren Danton. Kort efter valgtes
han til Konventet og stemte her for Ludvig
XVI’s Død, dog med Udsættelse af Henrettelsen
indtil den alm. Fred. Ellers holdt han sig
tilbage uden at slutte sig til noget af Partierne,
viste som Konventets Kommissær i Departementerne
meget Maadehold og klagede Septbr 1794
over de Grusomheder, som øvedes i Vendée.
Han var med til at ordne Forholdene i
Nederlandene og valgtes 1795—98 til Medlem af de
Ældres Raad. Septbr 1798 blev han Republikkens
Sendemand i München, men udvistes herfra Marts
1799 efter Sprængningen af Kongressen i Rastadt;
var Jan.—Oktbr 1800 Sendemand i Madrid,
derefter i Neapel og 1806—08 i Rom, men faldt i
Unaade hos Napoleon I, fordi han ikke kunde
afnøde Pavehoffet de ønskede Indrømmelser,
ja havde endog Mod til stundom at tage Parti
for Paven. 1810 blev han Sendemand i
Stockholm, hvor han vakte Misstemning ved det
Tryk, han søgte at øve paa Regeringen, og 1811
i Kbhvn, hvor han sluttede Traktaten om
Forbund mellem Danmark og Frankrig Juni 1813
og forblev indtil Juni 1814. Som »Kongemorder«
forvistes han 1816, men fik 1818 Tilladelse til
at vende tilbage.
E. E.
al rigore (di tempo) (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: i streng Takt.
Alrune, se Mandragora.
I nyere og ældre tysk Folketro spiller A. en
stor Rolle. Hvor denne Plante findes voksende,
paakaldes den, helst tre Aftener i Træk i
Tusmørket, ell. man tager dens Rod ved før
Solopgang at grave den løs og binde den til en
sort Hunds Hale; naar Hunden springer af
Sted, rykker den Roden op, men falder i det
samme død om, og Mennesket tager
Alruneroden og gemmer den som en Amulet, der
beskytter mod Sygdom, øger Rigdom, viser skjulte
Skatte, forudsiger Fremtiden o. s. v.
Alruneroden opfattes som en kvindelig Skytsaand, der
lever videre med Slægten (arves fra Fader iil
den yngste Søn). Alrunerodens Lighed med en
Menneskeskikkelse har rimeligvis foranlediget
hele denne Folketro. — Foruden den egentlige
A. synes man ogsaa at have tænkt sig virkelige
Kvinder som A.; saaledes fortæller det gotiske
Sagn, at Kong Filimer udjog alle »Aliorunas«
af Folket, og at de da med Troldene frembragte
Hunnerfolket. Et Minde derom haves rimeligvis
i Kvindenavnet, oldtysk Alerûna, oldnordisk
Alrun (Qlrún).
A. O.
Alrø, lille Ø i Mundingen af Horsens Fjord,
henved 6 km fra V. til Ø., c. 2 km paa det
bredeste St. fra N. til S., i Areal c. 7,5 km2
(756 ha). Den flade og frugtbare Ø er skilt
fra Fastlandet mod NØ., Gyllingnæs, ved
et lavvandet Sund (ved Lavvande kan man
endog køre over det) og fra den mod S.
liggende Hjarnø ved Alrø Sund, der kun er
tilgængeligt for Skibe, som stikker højst lidt
over 2 m. De c. 300 Indb. (1801: 212, 1911: 285)
er gennemgaaende velhavende og ernærer sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
