Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alpeforeninger ell. Alpeklubber - Alpeglød (»Alpengluhen«) er et rødligt Lysskær, der viser sig paa Alpernes Toppe ved Solens Op- og Nedgang - Alpegranit ell. Protogingranit - Alpehare, se Hare - Alpehorn, primitivt Blæseinstrument, som benyttes af Hyrderne i Alperne - Alpejægere kaldes de Friskarer, som 1859 samlede sig under Garibaldi - Alpekalk, en i Alperne forekommende Kalksten - Alpeklubber, se Alpeforeninger - Alpekrage, se Ravnefugle - Alpemus (Alperotte ell. Snemus), se Markmus - Alpena, By i U.S.A., Stat Michigan - Alper er en Betegnelse, der undertiden bruges om Højbjerge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilberedningen af Mælken af en Pige (Sennerin,
Sentrin, Schwagrin; i Norge »Budeje«), og hvor et
helt Sogn i Fællesskab driver Kvæg paa
Alperne, betros Opsynet over flere Senner til en
Mejeribestyrer (»Käsemeister«; i Norge »Yster«).
Ikke sjælden holdes paa Bjerggræsgangene
foruden Malkekøer og Malkegeder ogsaa
Goldkvæg, Fedekvæg (Stude), Heste og Faar, og
man benytter herefter forskellige Betegnelser,
saasom »Mastalpen« (for Fedekvæg), »Schafalpen«
(for Faar) o. s. v. Desuden opdrætter
man vel paa hver Alp fl. Svin, som fodres med
Affaldet fra Ostefabrikationen. For at fremme
Alpedriften har man oprettet Forsøgsstationer
(»Alpenwirtschaftliche Versuchsstationen«), og
man slutter sig sammen ikke alene om selve
A. og hvad dermed staar i Forbindelse, men
ogsaa om Skovdrift paa og Genbeplantning af
Alperne.
H. G.
Alpeforeninger ell. Alpeklubber kaldes
nogle Foreninger, hvis Formaal er at
undersøge Alperne i topografisk og fysisk-geografisk
Henseende. Den ældste er den engelske Alpine
Club (grundet 1857, som bl. a. har udg. Peaks,
passes and glaciers (4 Bd, 1860—62), Alpine
Guide (3 Bd, 1872—74) og Alpine Journal (siden
1863). Denne Forening har ikke alene indlagt
sig Fortjenester i Studiet af Alperne, men
udforsker ogsaa Kaukasus og Himalaya. 1862
stiftedes den østerrigske A., som 1873 sluttede
sig sammen med den 1869 stiftede tyske A.
under Fællesnavnet »Deutscher und
Oesterreichischer Alpenverein«.
Denne er nu langt den største A. og øver
en betydelig Virksomhed, dels i videnskabelig
Retning, dels for Turistvæsenets Fremme; den
udgiver et »Zeitschrift« og »Mitteilungen«, har
anlagt Alpeveje, Alpehytter og meteorologiske
Stationer samt uddannet Førere. I
videnskabelig Henseende har »Schweizer
Alpenklub« (stiftet 1863) særlig udmærket sig; den
udgiver »Jahrbuch der Schweizer Alpen« og
»Alpina«. I Italien findes siden 1863 en Club
alpino Italiano, og i Frankrig grundlagdes 1874
Club alpin français. Mange mindre A. findes,
deriblandt »Oesterreichischer Alpenklub«,
»Steirischer Gebirgsverein«, »Ungarischer
Karpatenverein«.
G. Ht.
Alpeglød (»Alpenglühen«) er et rødligt
Lysskær, der viser sig paa Alpernes Toppe ved
Solens Op- og Nedgang. Fænomenet iagttages i
øvrigt ikke alene ved Alperne, men ogsaa paa
andre høje Bjerge; særlig hvor disse er helt
ell. delvis dækkede af Sne (f. Eks. som Sierra
Nevada), bliver A. kraftig udviklet. A. staar i
nøje Sammenhæng med Aftenrøden og forløber
ligesom Dæmringen (s. d.) i ret regelbundne
Akter. Allerede inden Solen naar den vestlige
Horisont, indtræder den første Farvning,
der er den stærkeste, og hvis Farvepragt i klart
Vejr langt overgaar den samtidig indtrædende
Aftenrøde. Bjergtoppene Straaler da ofte med
en Glans, der kan sammenlignes med glødende
Jernmasser, og som stærkt fremhæves af den
Baggrund, som Himlen danner. Naar Solen er
sunket saa langt under Horisonten, at
Bjergtoppene ikke længere træffes af de direkte
Solstraaler, indtræder i nogle faa Minutter et
Mellemstadium, hvori Bjergene fortoner sig
mørkt mod den endnu forholdsvis lyse
Aftenhimmel. Men kort efter begynder den anden
Farvning, »Nachglühen«, ved hvilken de
belyste Sneflader og Bjergtoppe antager en
rødliggraa Glans, der er betydelig mattere end
den første Farvning, men som dog danner en
smuk Kontrast imod den dybblaa Himmel. A.
opstaar paa lgn. Maade som Aftenrøden, idet
Solens Straaler under den forholdsvis lange
Vej gennem Atmosfæren til Bjergenes Toppe
svækkes mest for de brydbare Straalearters
Vedk., medens de gule, men særlig de røde
Straaler i højere Grad kan trænge gennem
Atmosfæren. Den første Farvning opstaar ved
direkte Bestraaling af Solen, medens den anden
Farvning, der kan holde sig, indtil Solen er
sunken 5° ell. mere under Horisonten, maa
tilskrives en Belysning af en fjern Aftenrøde. Om
Morgenen kommer den »anden« Farvning naturligvis
først; Farverne er da som Regel langt
svagere end om Aftenen.
D. la C.
Alpegranit ell. Protogingranit kaldes
en i Vestalperne forekommende talk- og
kloritholdig og derfor grønlig Granit, der undertiden
kan være gnejslignende.
J. P. R.
Alpehare, se Hare.
Alpehorn, et ældgammelt, primitivt
Blæseinstrument, som benyttes af Hyrderne i
Alperne. Det bestaar af et c. 2 m langt, konisk
Trærør og er forsynet med et Mundstykke af
haardt Træ. Da det ikke er forsynet med
Lydhuller ell. andre mekaniske Apparater, kan det
kun frembringe selve Naturtonerne.
S. L.
Alpejægere (cacciatori delle Alpi) kaldes de
Friskarer, som 1859 samlede sig under Garibaldi
og foretog Ekspeditioner til Sicilien. Garibaldi’s
Hær paa Toget til Rom 1862 bestod ligeledes
af A. Deres Uniform var den røde Bluse. Nu
bruges Navnet (ital. alpini) om de
Infanteriafdelinger, der særlig skal sikre
Alpeovergangene.
Alpekalk, en i Alperne forekommende, til
Triasformationen hørende Række af graa, sorte
ell. røde, hyppig forsteningsrige Kalksten.
Alpeklubber, se Alpeforeninger.
Alpekrage, se Ravnefugle.
Alpemus (Alperotte ell. Snemus), se
Markmus.
Alpena [ä£↱pi.na ell. ↱ä£pina], By i U. S. A.,
Stat Michigan, ligger 266 km NNØ. f. Lansing
ved Thunder Rivers Udløb i Huron-Søen. (1910)
12706 Indb. A. har Savværker, Støberier og
Tømmereksport.
Alper er en Betegnelse, der undertiden
bruges om Højbjerge; der tales saaledes om de
transsilvanske A., de skandinaviske A., de
abessinske A., nordamerikanske Søalper o. s. v.
Navnet bør dog kun anvendes om de
mellemeuropæiske Højbjerge. Dets Afledning er
usikker; nogle sætter det i Forbindelse med det
keltiske Ord alb ɔ: høj, Bjerg, andre med lat.
albus ɔ: hvid, hentydende til Snebjergenes
Farve. Alpernes egne Beboere anvender Ordet
Alp udelukkende om Bjergenes Græsgange (se
Alpedrift) og ikke om Bjergtoppene.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
