Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 561 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alnæs, Eyvind, norsk Musiker, f. i Fredrikstad 29. Apr. 1872 - Alnø, sv. Ø i den bottniske Bugt - Alnøit, en Gangbjergart - Aloaderne, d.s.s. Aloiderne - Alocàcia Schott, Slægt af Arumfam., Urter - Aloë, Slægt af Liljefam. - Aloë er den inddampede ell. indtørrede Saft af forskellige Aloëarter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

navnlig maa fl. af hans Sange regnes til de
bedste i norsk Romancekunst.
G. R.

Alnø, sv. Ø i den bottniske Bugt, lige ud
ior Sundsvall. Øen er rig paa Oldtidsminder,
bjergrig og meget naturskøn. Paa Vestkysten
af den findes en Mængde Savværker med
tilhørende Tømmer- og Oplagspladser, ved hvilke
der udfoldes en livlig Virksomhed.

Alnøit, en Gangbjergart, der først er beskrevet
fra Alnö ved Sundsvall i Sverige, men senere
fundet flere andre St. Den er porfyrisk med
Strøkorn af Biotit, Olivin, Augit og Magnetjernsten,
medens Grundmassen desuden indeholder
det sjældne Mineral Melilit. A. ledsager i
Regelen Nefelinsyeniterne.
O. B. B.

Aloaderne, d. s. s. Aloiderne.

Alocacia Schott, Slægt af Arumfam., Urter
hyppigst med kort, underjordisk ell. noget
overjordisk Rodstok og langstilkede, æg- ell.
pildannede Blade; Kolben noget kortere end
Hylsterbladet. Støvdragerne (3—5) vokser sammen
til et Synandrium. Hunblomsterstanden er kort,
Frugterne røde, næsten kugleformede Bær. Over
20 Arter i Ostindien og det malajiske Omraade.
Vigtig som Nytteplante er A. macrorhiza Schott,
den bærer indtil 5 m høje og 2—3 dm tykke
Blomsterstandssympodier, der ligesom Bladene
er giftige i frisk Tilstand, men ved Kogning
bliver spiselige. Derfor dyrkes denne Art, der
sandsynligvis stammer fra Ceylon (Vulgærnavn:
Habara), ligesom to andre (A. odora Koch
og A. indica Schott) i hele det malajiske
Omraade, især paa Molukkerne.
A. M.

Aloë [↱a´-] (Tourn.) L., Slægt af Liljefam.
(Aloë-Gruppen), dels Urter, hvis Stamme er ganske
kort og næsten skjult i Jorden, dels busk- ell.
træagtige Planter med forlænget, indtil 20 m
høj og gaffelformig forgrenet Stamme; de store
Formers Vækst i Tykkelse foregaar som hos
andre træagtige Liljeflorer, f. Eks. Dracaena. I
Spidsen bærer Stammen en tæt Roset af
spiralstillede, tykke, kødede og tornet-savtakkede
Blade, meget længere end brede og undertiden
med lyse Pletter ell. Striber. Blomsterstanden
er ofte meterlang, enten udelt ell. forgrenet;
Endegrenen en Klase. De rør- ell. klokkeformede
Blomster er oftest rødliggule, Støvdragerne af
samme Længde som Blosteret; Frøene er
talrige, sammentrykte ell. trekantede, ofte
vingede. Omtr. 85 Arter, af hvilke 60 har hjemme
i Kaplandet, særlig i steppeagtige Lokaliteter.
Enkelte Arter optræder i det østlige og vestlige
Afrika, ligeledes i Stepper og paa Savanner;
den mest udbredte og tillige den nordligste, A.
vera L., vokser i Nordafrika, paa mange St. i
Sydeuropa og paa Barbados. Slægten viser sig,
især ved en Undersøgelse af Bladenes Anatomi,
at være vel skikket til at vokse i regnfattige
Egne; det inderste Parti af Bladet, den
saakaldte »Marv«, bestaar af store, mangekantede
Celler, der er opfyldte af en klar Slim uden
Smag og Lugt; paa Grænsen mellem Marv og
Bark ligger Karstrengene, og i Blødbastens
umiddelbare Naboskab en Halvkreds af store
Celler, hvis Vægge er forkorkede, og som
indeholder Aloësaften. Den meget fortykkede
Overhud og det ringe Antal Spalteaabninger
beskytter i høj Grad disse indre Væv mod en for
stærk Fordampning. — A. succotrina Lam. (se
Fig.) har en 1—2 m høj, grenet Stamme og
30—40 graagrønne og hvidrandede Blade;
Blomsterne er purpurrøde, grønne i Spidsen.

Aloë succotrina.

Den vokser ikke paa Sokotora, men i Kap.
Saavel denne som andre Arter benyttes til
Fremstilling af Aloësaft (s. ndf.); Stamplanten til
Sokotrin-Aloë er den paa Sokotora voksende
A. Perryi Baker. I Væksthuse har mange Arter
A. længe været i Kultur, saaledes A. vulgaris
Dec. og A. arborescens Mill., der begge er
forvildede til Sydeuropa, A. vera L. med gule
Blomster, A. abyssinica Lam. o. fl. Basttaverne
af visse Arters Blade (A. lingua Mill., A.
perfoliata Thunb. o. a.) anvendes til Tovværk og
paa Jamaica til forskelligartede Væv; men den
i Handelen gaaende Aloëhamp (s. d.) faas
derimod af Agavearter. Navnet »den 100-aarige A.«
er ligeledes blevet brugt om Agave americana;
og dette skyldes den ikke ringe fysiognomiske
Lighed mellem A. og Agaven.
A. M.

Aloë [↱a´-] er den inddampede ell. indtørrede
Saft af forskellige Aloëarter (Liliaceæ); det er
Planter, som især har hjemme i Syd- og
Østafrika, desuden i Ostindien, og som dyrkes i
Vestindien. De tykke, saftige Blade er tornede
og indeholder Aloësaften i Saftceller, der
ledsager Karstrengsystemet. Den af de afskaarne
Blade udflydte Aloësaft opsamles og inddampes
ell. indtørres i Solen. Man skelner mellem to
Typer: a) Glans-Aloë, Aloë lucida, der er
glinsende, gennemskinnelig i tynde Lag og
amorf, og b) Lever-Aloë, Aloë hepatica, der
er mat, uigennemskinnelig og indeholder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>