Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Almén, August Theodor, sv. Kemiker og Universitetslærer, (1833-1903) - Almendralejo, By i det vestlige Spanien, Prov. Badajoz - Almenning ell. almenningr (nu almenningur) islandsk lovbestemmelse - Almer, Johan Christian, dansk Maler, (1742-1792) - Almeria, Prov. i det sydlige Spanien - Almgren, Oskar, sv. Arkæolog, f. 9. Novbr 1869 i Stockholm - Almindelige Handelskompagni, oversøisk Handelsforetagende - almindelig Grammatik, ogsaa kaldet filos. Grammatik (grammaire générale et raisonnée)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han hørte til de mere moderate Elementer og
bl. a. energisk søgte at bekæmpe Tolden paa
Levnedsmidler. A. har udg. talrige
videnskabelige og populære Afh.
A. M. D.
Almendralejo [-↱LæКå], By i det vestlige
Spanien, Prov. Badajoz, ligger 30 km S. f.
Merida paa en frugtbar Slette ved Jernbanelinien
Merida-Sevilla. (1900) 12558 Indb. Her
fandtes 1847 Kejser Theodosius’ Sølvdiskus (nu
i det hist. Akademi i Madrid).
Almenning ell. almenningr (nu
almenningur) betyder i de islandske Love
fra Fristatstiden (Grágás): 1) Fællesejendom for
en Fjerding til Fiskeri, Hval- ell. Tømmerdrift,
Jagt og Græsning. 2) Den Del af Havet, som
er uden for Forstrandens Rettigheder, d. e. 240
Favne fra Stranden ved Ebbe i Storstrømstiden.
— I den islandske Lovbog fra 1281 (Jónsbók)
bestemmes, at »almenningar« skal være saaledes,
som de har været fra Oldtiden af, og dette
Ord har de samme Betydninger som før.
Nutildags kaldes ogsaa den Del af Faarefolde for
»almenningur«, som Faarene drives ind i, naar
man har samlet dem fra Sommergræsgangene,
og hvor hver Ejer opsøger sine Faar (jfr.
Fjallganga); men Ordets mest alm. Bet. er Almue.
Smlg. Almindinger.
B. Th. M.
Almer, Johan Christian, dansk Maler,
f. i Kbhvn 1742, d. smst. 5. Juli 1792; A.
gennemgik Kunstakademiet, hvis store Guldmedaille
1764 tilkendtes ham for »Israeliterne samler
Manna i Ørkenen«, og studerede for øvrigt
under Pilo. En Tid var han Tegnelærer for de
kgl. Pager, senere ved Akademiets Dekorationsskole,
og fik 1772 Rejseunderstøttelse; opholdt
sig to Aar i Paris og rejste derfra til Rom,
hvor han tilbragte en lige saa lang Tid, men
ikke fik noget nævneværdigt udstillet, hjemsøgt,
som han var, af Sygdom, en Tid lang endog
helt sindsforvirret. Efter at være kommet hjem
overtog han igen sin Lærergerning ved
Akademiet, men malede næppe meget. A. var en,
navnlig som Tegner, ret godt begavet Kunstner,
og oprindelig knyttedes der ikke ringe
Forhaabninger til ham; hvad han har efterladt sig, er
dog af underordnet Bet., ret vel komponeret,
men konventionelt i Farven og uden
fremtrædende Ejendommelighed.
S. M.
Almeria, Prov. i det sydlige Spanien, omfatter
den østlige Del af det tidligere Kongerige Granada
og grænser mod N. til Provinsen Murcia, mod
V. til Granada og i øvrigt til Middelhavet,
Arealet er 8704 km2 med (1910) 380388 Indb. ell. 44
pr. km2. Provinsen har for største Delen et
bjergrigt Terrain, idet den opfyldes af den
østlige Del af Sierra Nevada-Systemet; de
større Sletteegne er allesammen ensformige
Stepper, saaledes Campos de Dalias længst mod
S. og Campo de Nijar N. f. Cabo og Sierra de
Gata. Kun i de Dale, hvor man kan skaffe
kunstig Vanding, finder man stor Frugtbarhed
og subtropisk Kultur, som i Vega de Canjayar
ved øvre Rio Andares mellem Alpujarras og
Sierra de Gador, ved Rio Adra samt ved Rio
Almanzora (Guadalmanzor), der strømmer fra
V. til Ø. i den brede Dal mellem Sierra de las
Estancias og Sierra de los Filabres. Floderne
har om Sommeren tørre Dale (Ramblas).
Mineralrigdommen er betydelig, og der findes
Kobber, Jern, Bly, Kviksølv og Sølv. A. deles i
103 Sogne og 9 Retsdistrikter: A., Berja,
Canjayar, Gergal, Huercal-Overa, Purchena, Sorbas,
Velez-Rubio og Vera. — Provinsens Hovedstad
A. ligger 142 km ØSØ. f. Granada ved A.-Flodens
Udløb i A.-Bugten. (1910) 48407 Indb. A. er
en af Spaniens vigtigste Søhandelsstæder, der
navnlig har stor Eksport af Olie, Sydfrugter,
Vin og de saakaldte Almeriadruer. Byen
omgives af gamle mauriske Mure med
Fæstningstaarne og et Citadel (Keyran). A. hed i
Romertiden Portus Magnus og var af stor Vigtighed.
Det samme var Tilfældet i Maurertiden, da den
var den rigeste By efter Granada; 1147
erobredes Byen af Kong Alfons VI af Aragonien.
H. P. S.
Almgren, Oskar, sv. Arkæolog, f. 9. Novbr
1869 i Stockholm; han studerede fra 1886 i
Upsala hovedsagelig Sprog, nordisk og klassisk
Arkæologi. A. blev 1894 knyttet til Statens
historiske Museum og blev 1907 dets første
Amanuensis. Fra 1897 til 1907 og atter fra 1909
Docent i sammenlignende Fornkundskab i
Upsala; 1914 Professor. A. har drevet omfattende
Studier, ogsaa paa fl. længere Udenlandsrejser.
Hans vigtigste Skr. er hidtil: »Nordeuropäische
Fibelformen« (1897) med et rigt sammenlignende
Materiale; »Sveriges fasta fornlämningar från
hednatiden« (1904); »Kung Björn’s Hög och
andra fornlämningar vid Håga« (1905).
H. A. K.
Almindelige Handelskompagni hører til de
store oversøiske Handelsforetagender, som
stiftedes i 17. og 18. Aarh. Det oprettedes 1747 med
en Kapital paa c. 500000 Rdl. C., og dets
Formaal var at gøre Kbhvn til et Oplagssted for
østersøiske Produkter og at forsyne Østersølandene
med sydlandske Varer. Det fik forskellige
Begunstigelser af Staten, opnaaede Eneret paa
den grønlandske, islandske og finmarkske
Handel, men maatte allerede 1774 opløses, da hele
Aktiekapitalen var tabt. Staten udløste
Aktionærerne og bar saaledes Tabet.
C. Th.
almindelig Grammatik, ogsaa kaldet filos.
Grammatik (grammaire générale et raisonnée),
En navnlig i 18. og Beg. af 19. Aarh. gældende
Retning i Sprogvidenskaben gik ud paa ved
Hjælp af almindelige filosofiske Betragtninger
ad rent logisk Vej at konstruere en Universalgrammatik,
der skulde passe paa alle Sprog ell.
paa Sproget overhovedet, men som hyppigt kun
passede paa Latin som det bedst kendte Sprog
og i Virkeligheden tit ubevidst var udledet af
dette Sprogs Grammatik. I St. f. at studere
Sprogene selv og deres historiske Udvikling,
søgte man at fastslaa Sprogets ideale Form og
var tilbøjelig til at betragte alle Afvigelser
derfra i de virkelige Sprog som mindre væsentlige
Tilfældigheder, der skyldtes vedk. Folkeslags
mangelfulde logiske Begavelse. Et yndet Emne
var at »vise alle Taledeles Udgaaen af Menneskets
Reflektionsevne«. I Tyskland repræsenteredes
Retningen især af Bernhardi, Schmidthenner
og K. F. Becker, men blev i denne Form
slaaet til Jorden ved den nyere sammenlignende
og historiske Sprogforskning, der naturligt kom
til at fæste Blikket paa Sprogenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
