- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
546

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Allmänna Svenska Elektriska Aktiebolaget, i Västerås - allo, se allegro - Alloa, Havneby i Clackmannanshire, Skotland - Allobroger, et keltisk Folk - allochthone, Kulaflejringer - Allodium, egl. hvad der er en Mands fulde Ejendom - Allofan, et Mineral - allogen, d.s.s. allotigen - Allokroisme (gr.), Farveveksling - Allokution er et udtryk i den rom. Kurialstil paa en Pavelig Udtalelse - Allomeri, omtr. d.s.s. Isomeri - Allomorfi, se Heteromorfi - Allomorfit, d.s.s. Baryt - Allomorfoser, se Pseudomorfoser - Allonge, Forlængelse - Allongeparyk, se Paryk - allons - Allopalladium, den heksagonale Form af Palladium - Allopati, benævnes ofte den alm. videnskabelige Lægekunst modsat Homøopati - Alloquium (lat.), Tiltale - Allori, 1)Allessandro, ital. Maler af den florentinske Skole (1535-1607) - Allori, 2) Gristofano, ital. Maler (1577-1621)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

A. S. E. A. i Løbet af 30 Aar vokset frem til
en ledende Stilling paa visse Omraader af den
elektriske Industri. Firmaet fabrikerer saa godt
som alle gængse elektriske Artikler. Det har
rundt om i Skandinavien anlagt elektriske
Sporveje og Jernbaner og besørget hele det elektriske
Anlæg ved Trollhättans Kraftstation og sysler
f. T. med Riksgränsbanens Elektrificering og
med den elektriske Leverance til Porjus og
Elvkarleös store Kraftstationer. Hele Omsætningen
er 1913 beregnet til 18 Mill. Kr. A. S. E. A.
driver ogsaa et større Jernstøberi i Västerås.
A. M. D.

allo, se allegro.

Alloa [↱ä£oa], Havneby i Clackmannanshire,
Skotland, ved Forths Udløb i Forth-Bugten, har
(1901) 14458 Indb. og en blomstrende Industri:
Uldspinderier, Ale-Bryggerier, Whisky-Destillerier,
Glasværker, Pottemageri, Jernstøberi og
Skibsbyggeri samt Handel med Kul og Malt.
I Nærheden ligger Alloa Park, Sæde for
Jarlen af Marr og Kellie, og Ruiner af Alloa
Tower
fra 14. Aarh., engang Erskine-Slægtens
Residens.
G. Ht.

Allobrōger (af latinsk Allobroges, »de paa
fremmed Grund boende«), et keltisk Folk, der
boede mellem Isère, Genfer-Søen og Rhone. A.
blev undertvungne af den rom. Feltherre
Quintus Fabius Maximus (121 f. Kr.), men gjorde
senere Oprør og blev paa ny undertvungne, kort
før Cæsar fik Statholderskabet i Gallien,
hvorefter deres Land blev forenet med Provinsen
Gallien. Deres Hovedstad var Vienna (Vienne),
deres Grænseby mod Helvetierne Geneva (Genf).
H. H. R.

allochthone kaldes i Geologien de
Kulaflejringer, der er dannede af andet Steds fra af
Vandløb sammenskyllede Planterester, i
Modsætning til de autochthone Kulaflejringer,
som skylder deres Oprindelse til Planter, der
har vokset paa selve Stedet.
J. P. R.

Allodium, egl. hvad der er en Mands fulde
Ejendom, kan i Middelalderen findes anvendt
i fl. forsk. Betydninger, men i første Linie
betegnede det dog Modsætningen til Len, altsaa
den Jord, som Besidderen ejede, i Modsætning
til den, over hvilken han kun havde en arvelig
Brugsret, hvis Bestaaen var afhængig af hans
Opfyldelse af Lenspligterne. I Overensstemmelse
hermed bruger ogsaa Privilegierne for
de danske Grever og Friherrer af 25. Maj 1671
Allodialgods om de Godser,
Lensbesidderne ejer uden for Lenene, og over hvilke
de har fri Raadighed. Ved Allodifikation
forstaas Lens Overgang til A. ved Lensbaandets
Ophævelse.
P. J. J.

Allofan, et Mineral af Sammensætning
Al2SiO5, 5 H2O; det er amorft, i ren Tilstand
farveløst, men ofte blaat af Kobberforbindelser, da
det hyppig findes i Kobbermalmlejer, hvor det
optræder som Overtræk paa andre Mineraler.
O. B. B.

allogen, d. s. s. allotigen.

Alloklas, et Mineral fra Oravitza i Banatet,
af Sammensætning 6 o(As,Bi)S; det danner mest
stænglede Aggregater af staalgraa Farve.
O. B. B.

Allokroisme (gr.), Farveveksling.

Allokution er i den rom. Kurialstil Navnet
paa Pavens Udtalelse i Kardinalkollegiet om et
ell. andet vigtigt, kirkeligt ell. politisk Princip,
til hvis Gennemførelse han savner de ydre
Midler; A. tilkendegiver altsaa en Ret, som ikke
kan forsvares mod Magten. Den holdes paa
Latin og offentliggøres ved Opslag paa
Peterskirkens Døre. Berømte er Gregorius XVI’s A.,
og Pius IX’s A., den sidstes rettet mod den
»subalpinske (italienske) Regering«.
L. M.

Allomeri omtr. d. s. s. Isomeri.

Allomorfī, se Heteromorfi.

Allomorfit, d. s. s. Baryt.

Allomorfoser, se Pseudomorfoser.

Allonge [da. a↱låŋsjə, fr. a↱lå.з], Forlængelse;
et Stykke Papir, der klæbes paa en Anvisning
ell. Veksel for at give Plads til Endossementer.
Da Vekslen kan gaa igennem mange Hænder,
kan det hænde, at dens Bagside, paa hvilken
Endossementerne skrives, bliver saa fuldskrevet,
at der ikke er Plads til fl. Det er da tilladt
at fortsætte Endossementsrækken paa en A. For
Forsigtigheds Skyld, d. v. s. for i paakommende
Tilfælde med Sikkerhed at kunne konstatere, at
A. virkelig hører til denne bestemte Veksel,
er det heldigst, at Beg. af det første
Allongeendossement skrives paa selve Vekslen. Denne
Forsigtighedsregel er dog ingensteds paabudt.
(E. M.). C. Th.

Allongeparyk [a↱låŋsjə-], se Paryk.

allons [a↱lå] (Imperativ af fr. aller, gaa).
Lad os gaa! Fremad! Velan! Allons enfants!
Dela patrie le jour de gloire est arrivé

[a↱låz-ã↱fã! — dö-la-pa↱triö-lö-зur-dö-↱glwa.r-æt-ari↱ve],
Begyndelsen til Marseillaisen.

Allopalladium, den heksagonale Form af
Palladium; findes som Mineral ved Tilkerode i
Harzen.
O. B. B.

Allopatī (ell. Alløopati) benævnes ofte
den alm. videnskabelige Lægekunst modsat
Homøopati (Lægerne kaldes
Alløopater modsat Homøopater). Benævnelsen, der
skyldes Homøopater, antyder, at Lægerne skal
gaa ud fra, at Sygdomme bedst helbredes ved
Fremkaldelsen af andre Sygdomme (ἀλλος [gr.],
anden ell. fremmed; πἆθη, Lidelse) modsat
Homøopaterne, der mener at helbrede ved at
fremkalde en tilsvarende Sygdom (δμός, lign.).
Betegnelsen er imidlertid ganske meningsløs, da
Lægevidenskaben ikke hviler paa en saadan
Læresætning.
Lp. M.

Alloquium (lat.), Tiltale.

Allori, 1)Allessandro, ital. Maler af den
florentinske Skole (1535—1607). A. opdroges og
uddannedes af A. Bronzino, hvis Kunst ogsaa
fik kendelig Indflydelse paa ham (saaledes i
Fremstillingen af nøgne Legemer). I Firenze
kom han i Medicæernes Gunst, fik talrige
Bestillinger, malede Fresker og Alterbilleder til
fl. af Byens Kirker og udførte Kartoner til det
derværende Tæppevæveri. A. var en Mester i
den anatomiske Tegning og har selv forfattet en
Maleranatomi (1590). Af hans Portrætter er
især Bianca Capello’s (Freske, Uffizi, Firenze)
bekendt. — Hans Søn og Elev

2) Cristofano, ital. Maler (1577—1621),
uddannede sig under Pagani til en betydelig
Kunstner, hvis Værker bærer et personligt Præg og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0580.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free