Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 532 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alkuin ell. rettere Ælkvin (latiniseret: Albinus) blev f. i York 735 - Alkyl, Betegnelse for de monovalente (engyldige) Alkoholradikaler - Alkylener, se Olefiner - Alkylhalolder, Halogenætere - Alkymi, se Kemi - Alkyone (ell. Halkyone) - Alkyoneus, en af Giganterne, Jordens (Gaia's) Sønner - alkyoniske Dage, se Alkyone - alkæisk Strofe, en efter den æoliske Lyriker Alkaios benævnet Versform - alla cappella, d.s.s. a cappella - alla diritta - Allah (arab.), Gud - Allahabad (»Guds By«),Indien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hellige Mænd, ligesom Klagedigtet om Klostret
Lindisfarnes Ødelæggelse ved nordiske Vikinger
(793), et smukt Udtryk for hans varme
Fædrelandskærlighed. Af A.’s flittige Syslen med
Digtekunsten fremgik endvidere en Del Gaader
og Epigrammer, nu og da ret aandfulde, og
nogle versificerede Breve, som hist og her
røber Vid og Ynde. Stor Værdi har A.’s mange
Prosabreve. En Del af disse er skrevne til
Landsmænd i England og tolker oftere hans
Sorg over Angelsachsernes Vellevned; andre
er stilede til Karl den Store og omhandler de
forskelligste Emner, kirkelige og politiske
Forhold, videnskabelige Spørgsmaal og
Skoleanliggender: Snart drøfter han Forholdet til
Pavestolen, snart priser han Karl’s Kongemagt, snart
fraraader han den haarde Fremgangsmaade
over for de halvhedenske Sachser, snart
besvarer han sin høje Lærlings astronomiske
Spørgsmaal. Adskillige Breve er til hans Ven,
Biskop Arno af Salzburg; Finhed og Svulst
mødes ofte her, men bagved mærker man altid
A.’s ædle Karakter, saaledes naar han maner
til kristelig Mildhed i Missionen bl. Avarerne.
Efter længere Tids Sygdom døde A. 19. Maj
804. Næst Karl den Store selv har han virket
mest for det Opsving, der udmærker den
karolingiske Epoke. A.’s Skr. er udgivne af
Frobenius (Regensburg 1777), Brevene og de
vigtigste Skr. af hist. Indhold af Jaffé som
Monumenta Alcuiniana (Berlin 1873), Digtene af
Dümmler i Poëtae Latini aevi Carolini, I (Berlin
1881). (Litt.: Werner, »A. und sein
Jahrhundert« [2. Udgave, Wien 1881]; Monnier, A.
et Charlemagne [2. Udgave, Paris 1863]; Bähr,
»Geschichte der römischen Literatur im
karolingischen Zeitalter« [Karlsruhe 1840]; Ebert,
»Allgem. Geschichte der Literatur des
Mittelalters im Abendlande«, II [Leipzig 1880]).
H. O.

Alkyl, Betegnelse for de monovalente
(engyldige) Alkoholradikaler CnH2n+1. Atomgrupper,
der ikke eksisterer selvstændig, men i
Alkoholerne CnH2n+1.OH er forbundne med
Hydroxylgruppen. De simplere sammensatte og
hyppigere forekommende A. har særlige Navne
som Metyl, CH₃; Ætyl, C₂H₅; Propyl, C₃H₇;
Butyl, C₄H₉; Pentyl ell. Amyl, C₅H₁₁; Hexyl,
C₆H₁₃ o. s. v. Ligesom ved Alkoholerne
skelner man mellem primære, sekundære og tertiære
A., f. Eks.:

CH3.CH2.CH2-	(CH3)2CH-	(CH3)3C-
primært Propyl,	sekundært Propyl,	tertiært Butyl.

O. C.

Alkylener, se Olefiner.

Alkylhaloider, Halogenætere,
Forbindelser af Alkyl med Halogenerne Klor, Brom
og Jod (f. Eks. Ætyljodid C₂H₅J). A. indvinder
man lettest af Alkoholerne ved Indvirkning af
Fosforets Halogenforbindelser, idet Alkoholens
Hydroxylgruppe erstattes ved et Halogenatom:
3C₂H₅OH+PBr₃=3C₂H₅Br+H₃PO₃.
O. C.

Alkymi, se Kemi.

Alkyone (ell. Halkyone), 1) en af Pleiaderne,
Datter af Atlas, blev ved Poseidon Moder til
Hyrieus, der herskede over Hyria i Boiotien.

2) Datter af Aiolos, gift med Keyx. Begge
Ægtefællerne blev forvandlede til Havfugle,
fordi de af Hovmod kaldte hinanden med
Navnene Zeus og Hera; efter en anden Fortælling
omkom Keyx ved Skibbrud, hans Hustru
styrtede sig af Sorg i Havet, og Guderne forvandlede
dem af Medlidenhed til Fugle. Da A. derefter
byggede Rede ved Stranden, og Bølgeslaget ved
Vintertid bortrev hendes Afkom, forbød Zeus,
der ynkedes over hende, Vindene at blæse i
Fuglens Rugetid, Dagene før og efter Solhverv,
alkyoniske Dage var derfor hos Grækerne
et gængs Navn for Dage med stille og
mildt Vejr.
C. B.

Alkyoneus (gr.), en af Giganterne, Jordens
(Gaia’s) Sønner, der blev fældet af Herakles.
Saa længe A. kæmpede paa sin Fødejord
(Halvøen Pallene), gav denne ham ny Kræfter, hver
Gang han var ved at blive overvunden. Det
lykkedes derfor først for Herakles at faa Bugt
med ham, efter at han havde slæbt ham bort
derfra.
C. B.

alkyoniske Dage, se Alkyone.

alkæisk Strofe, en efter den æoliske Lyriker
Alkaios benævnet Versform, der bestaar af 2
ens ellevestavelsede, 1 nistavelset og 1 tistavelset
Linie, saaledes at Rytmen i de tre første er
stigende (jambisk-anapæstisk), i den sidste
synkende (daktylisk-trochæisk):

⏒—⏑—⏒—⏑⏑—⏑—
⏒—⏑—⏒—⏑⏑—⏑—
⏒—⏑—⏒—⏑—⏓
—⏑⏑—⏑⏑—⏑—⏒

Som Eksempel kan anføres flg. Strofe af
Ewald (»Ode til Siælen«), der ellers har
behandlet Versemaalet med større Frihed:

Paa Myrens Fodstie føler den krybende
Sin tabte Høihed, føler sig Ørn endnu,
Og higer, som dens ædle Brødre,
Efter din Straale, du Dagens Hersker!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>