- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
488

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alfons (Konger af Spanien) - Alfons af Bourbon - Alfons (fr. alphonse), en prostitueret Kvindes »Kæreste« (se Alfons-Uvæsenet) - Alfonsine - Alfonsino (Alfonso de oro), sp. Guldstykke lig 25 Pesetas ell. frc. - alfonsinske Tavler - Alfonso, se Alfons - Alfons-Uvæsenet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

A. meget Mod og Omsorg for de nødlidende,
og over for Pøbeloptøjerne i Paris Septbr 1883
— som Følge af hans Udnævnelse til tysk
Oberst — optraadte han med ægte sp.
Værdighed; han hilsedes ogsaa ved sin
Hjemkomst i Madrid med Jubel. Jan. 1878 ægtede
han sit Søskendebarn, Maria de las Mercedes,
f. 1860. Datter af Hertugen af Montpensier, men
blev Enkemand inden 5 Maaneders Udløb, og
ægtede 29. Novbr 1879 Christine af Østerrig,
f. 11. Juli 1858. Datter af Ærkehertug Carl
Ferdinand. En Maaned efter Brylluppet gjordes
et Mordforsøg mod Kongeparret, men det
mislykkedes ligesom et lign., rettet mod A. alene i
Oktbr 1878. Ved sin Død (af Svindsot) efterlod
A. sig 2 Døtre, Maria de las Mercedes, opkaldt
efter hans første Dronning, f. 1880, d. 1904, siden
1901 gift med Prins Carlos af den neapolitanske
Bourbon-Slægt, og Maria Teresa, f. 1882, siden
1906 gift med Prins Ferdinand af Bajern; men
Enkedronningen, der var frugtsommelig, overtog
Regentskabet og fødte 1/2 Aar senere en Søn,
der blev Konge som A. XIII.
E. E.

Alfons XIII [sp. al↱fånså], Konge af Spanien,
Søn af A. XII, f. 17. Maj 1886 efter Faderens
Død. Han blev samme Dag, som han var
født, udraabt til Konge med Moderens, Maria
Christine af Østerrigs Formynderskab, og overtog
efter at have faaet en overvejende milit. Opdragelse
Regeringen 17. Maj 1902. A. ægtede 31. Maj 1906
Victoria Eugenia, Prinsesse af Battenberg. Paa
selve Bryllupsdagen rettedes et Bombeattentat
mod den kgl. Vogn, hvorved fl. Mennesker
omkom, medens Kongeparret forblev uskadt. Af A.’s
Sønner er den ældste, Tronfølgeren, Alfons,
Prins af Asturien, f. 10. Maj 1907. De andre
Børn er Jaime (f. 1908) og Prinsesserne Beatriz
(f. 1909) og Maria Christine (f. 1911).
A. C.

illustration placeholder
Alfons XIII.


Alfons [sp. al↱fånså], af Bourbon, spansk
Prins, f. 12. Septbr 1849 i London, Sønnesøn
af d. æ. Tronprætendent Don Carlos, og Broder
til den yngre af samme Navn; hans Moder var
Beatrice, Prinsesse af Modena, og han var
saaledes fra Fødselen Legitimist baade paa fædrene
og mødrene Side. Han indtraadte 1869 bl. de
pavelige Zuaver, som allerede opløstes næste
Aar, og ægtede 1871 Maria des Nieves, Datter
af den portugisiske Prætendent Dom Miguel.
1873 drog han med sin Hustru til Spanien og
overtog Anførselen over de karlistiske
Friskarer i Katalonien; han trængte 1874 ind i
Valencia, hvorfra han dog snart fordreves, og
senere i Kastilien, hvor han og hans Hustru
viste deres legitimistiske Fanatisme ved at
tillade deres Folk afskyelige Mord og Plyndringer.
Snart efter forlod A. dog igen Spanien efter en
Strid med sin Broder og bosatte sig i Østerrig.
E. E.

Alfons (fr. alphonse), en prostitueret Kvindes
»Kæreste« (se Alfons-Uvæsenet).

Alfonsine, By i Norditalien, Prov. Ravenna,
ligger 20 km NV. f. Ravenna ved Floden Senio
i en frugtbar Egn. (1901) 3102 Indb. I A. er
Digteren Vincenzo Monti født.

Alfonsino (Alfonso de oro), sp.
Guldstykke lig 25 Pesetas ell. frc.

alfonsinske Tavler (Tabulæ Alfonsinæ),
astronomiske Tabeller, som Alfons X (1226—84)
lod talrige jødiske og kristne Astronomer
beregne for Toledos Meridian. De blev benyttede
til Forudberegning af Solens, Maanens og
Planeternes Sted paa Himlen og er udarbejdede for
Tidsrummet 1250—1670. Foruden at være
udbredte i talrige Haandskrifter, er de tr. i alt
13 Gange, første Gang i Venedig 1483, sidste
Gang i Madrid 1641. En moderne Bearbejdelse
er givet af A. Wegener: »Die Alfonsinischen
Tafeln«, Berlin 1905.
J. Fr. S.

Alfonso, se Alfons.

Alfons-Uvæsenet [al↱fåŋs-]. Fra et rent
juridisk Standpunkt er det ret omtvisteligt, om
den Omstændighed, at en Mand lader sig
underholde af en Kvinde, der driver Utugt som
Erhverv, kan siges at indeholde nogen
Retskrænkelse mod Enkeltmand og Samfund, i hvert
Fald ud over den Meddelagtighed i Kvindens
Utugtserhverv, hvori den paagældende vel gør
sig skyldig, men som i hvert Fald, naar dette
Erhverv ikke i sig selv er strafbart — som i
Danmark efter L. 30. Marts 1906 — ikke kan
begrunde Straf for det angivne Forhold. Naar
desuagtet adskillige Landes Lovgivninger er
gaaet til at foreskrive endog ganske energiske
Straffebestemmelser for A., er Grunden hertil
navnlig den Erfaring, at »Alfonserne« som
oftest hører til en Storbys værste Udskud, der
ikke alene selv er parat til Forbrydelser af
alle Slags, men som tillige næsten altid
aabenlyst ell. skjult staar i Ledtog med Byens andre
samfundsskadelige Elementer og derfor udgør
en permanent Fare for Retssikkerheden. Denne
Fare er saa meget betænkeligere, som de p. Gr.
a. deres Hjælpekilders ukontrolable
Beskaffenhed, deres personlige Frækhed og deres
indbyrdes Kammerateri kun yderst vanskelig kan
overbevises om de Forbrydelser, de i deres lyssky
Færd uden al Tvivl forøver i rigt Maal, hvortil
endvidere kommer den Demoralisation, der har
sit Udspring fra dem, og som naturligvis i første
Rk. rammer de Kvinder, de faar i deres Magt,
men som ogsaa øver sin Indflydelse paa den
ubefæstede, mandlige Ungdom, med hvem de
søger Forbindelse. At endelig A. er en skjult,
men virksom Aarsag til, at den kvindelige
Gadeprostitution i alle Storbyer breder sig, og bærer
Hovedansvaret saa godt som overalt, hvor
denne Prostitution antager frække og
anmassende Former, er — p. Gr. a. den Magt,
Alfonsen øver over sin »Kæreste«, og de pekuniære
Krav, han stiller til hende — hævet over enhver
Tvivl. I det enkelte Tilfælde er det naturligvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free