Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Alexandriner
- alexandrinske Bibeloversættelse
- alexandrinske Bibliotek
- alexandrinske Kodeks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jambiske Rytme ikke strengt; det vigtigste bliver
da, at hver Linie har fire Hovedaccenter, hvoraf
de to altid falder paa Halvversets sjette
Stavelse, medens de to andres Plads er variabel;
desuden findes i hvert Halvvers en svag Accent,
i Reglen paa fjerde Stavelse. Eksempler herpaa
(af Recke) er:
Hvad sagsøges jeg for? saa forklar mig det blot!
Vanærer det en Mand, ikke at rime godt?
En Kritik af et Digt kan ingens Ære plette:
Man kan være brav Karl, fordi ens Vers er slette.
Langt mere bundet til den jambiske Form
og derfor langt mere monoton er den A., der
almindelig er brugt i Norden (den »falske« A.);
den er bedst kendt fra »Peder Paars« og
»Kærlighed uden Strømper«; den lyder f. Eks.:
Jeg taler om en Mand, hvis Skæbne og Bedrifter
Bør billig tegnes an blandt alle Folkes Skrifter,
Jeg sjunger om en Helt, den store Peder Paars,
Som tog en Rejse for fra Kalundborg til Aars.
O. Jsp.
alexandrinske Bibeloversættelse,
almindelig kaldet Septuaginta (LXX), den ældste og
vigtigste gr. Oversættelse af det gl. Test. Efter
Sagnet, som berettes i Aristeas-Brevet,
lod Kong Ptolemaios Filadelfos 72 palæstinensiske
Jøder foretage denne Oversættelse; senere
Udsmykninger lader disse have arbejdet hver
for sig og dem alle have brugt samme Ord og
Vendinger. Denne Legende er naturligvis hist.
værdiløs. Hos de alexandrinske Jøder, der
efterhaanden glemte det hebr. Sprog, maatte
Trangen til at have deres hellige Skr. paa
Græsk gøre sig gældende, og denne Trang har
fremkaldt Oversættelsen, der er foretaget af
forsk. Personer, opr. sikkert til privat Brug.
Først er Loven blevet oversat, derefter de
andre Skrifter lidt efter lidt. Henimod Slutn.
af 2. forkristelige Aarh. har vistnok hele det
gl. Testamente foreligget i Oversættelse.
Oversættelserne af de forsk. Skr. er af højst ulige
Værdi; nogle St. gengives Teksten med stor
Frihed, andre med en saa ordret Nøjagtighed,
at det Græske knap forstaas uden Kendskab til
Hebraisk. Oversættelsen giver os i mange
Maader et Billede af den alexandrinske Jødedom;
bl. a. viser den, at man ikke har haft de
palæstinensiske Jøders snævrere Begreb om, hvad der
hører med til det kanoniske, idet en Del
Skrifter, som ikke fandtes i den palæst. Bibel, er
optagne (Apokryferne). Oversættelsen er,
foretaget uden filologiske Hjælpemidler, som
Helhed et beundringsværdigt Værk, og har haft
overordentlig stor Bet. ved at bevare Kendskabet
til de bibelske Skrifter hos de græsktalende
Jøder og tillige gøre dem tilgængelige for
Ikke-Jøder. Hvad den betød for Kristendommen,
erkender man, naar man tager i Betragtning, at
Septuaginta var de ældste Kristnes Bibel. De
fleste Citater af gl. Test. i det ny Test. er tagne
fra den, og den ligger til Grund for mange af
de senere Oversættelser. For os har den nu
størst Bet. ved at være det ældste Vidne for
den gl. test. Tekst, idet den er foretaget flere
hundrede Aar, før den nuv. hebraiske Tekst
blev fastslaaet. Ved Afskriverfejl, Rettelser
efter Grundteksten o. l. kom der snart store
Uoverensstemmelser mellem de forskellige Afskrifter,
og der blev foretaget flere Tekstrecensioner.
Om Origines’ Bearbejdelse af LXX’s Tekst, se
Hexapla. Den bedste samlede Udgave er for
Øjeblikket Swete’s i 3 Bd (Cambridge, 3.
Udg. 1901—05); ved Siden af den Tischendorff’s
(Leipzig, 7. Udg. 1887). Af den store
Cambridge-Udg. (udg. af Brooke & Mc. Lean)
er der kommet 3 Dele (1.—5. Mos. 1906, 09, 11);
den lægger Vatikanerhaandskriftet (fra 4. Aarh.)
til Grund, men anfører alle ældre Haandskrifters
Afvigelser. En stor Udgave med Angivelse af
alle Læsemaader forberedes af Rahlfs.
(V. O.). J. P.
alexandrinske Bibliotek, Oldtidens største
og berømteste Bibliotek, blev grundlagt i det
ægyptiske Alexandria af Kong Ptolemaios I
omtrent 300 f. Kr., men kom først rigtig til
Udvikling under Ptolemaios II. Det udgjorde en
Bestanddel af det saakaldte Museion, som havde
sin Plads i det kgl. Slot i Bydelen Brucheion
(foruden det store Bibliotek fandtes dog ogsaa
et mindre, knyttet til Helligdommen Serapeion).
Ved den første Indretning af Biblioteket skal
Demetrios fra Faleron have været virksom;
senere var flere af den græske Verdens ypperste
Videnskabsmænd Bibliotekarer, saaledes
Zenodotos, Kallimachos, Eratosthenes, Aristofanes
fra Byzans og Aristarchos fra Samothrake.
Formaalet med Biblioteket var at samle hele den
græske Litteratur og tillige at gøre Alexandria
til Boghandelens Centrum, hvortil Byen særlig
egnede sig af den Grund, at den eneste
brugelige Papyrus produceredes i Ægypten. Man
sparede ikke paa Penge ell. Umage for at opkøbe
Bøger; man konfiskerede endog Bøger fra Skibe,
der kom til Alexandria, og Hovedeksemplaret af
de tre store Tragikeres Værker, som man havde
laant fra Athen mod Pant, beholdt man uden
videre og sendte kun en pragtfuldt udstyret
Afskrift tilbage. Foruden at samle Bøger til
Biblioteket, anvendte Bibliotekarerne ogsaa,
støttede paa en stor Stab af Medhjælpere,
meget Arbejde paa at ordne og katalogisere dem
hvorved ogsaa Spørgsmaal om Værkernes
Ægthed blev drøftede, og endvidere arbejdede man
paa Tilvejebringelsen af ny Udgaver med kritisk
sigtet og forbedret Tekst. Allerede Kallimachos.
udgav en Katalog over Biblioteket. Paa hans
Tid angives det store Bibliotek at have haft
over 400000 Bogruller, og Biblioteket i
Serapeion 42800, hvorved dog maa erindres, at hver
Bogrulle var af ret moderat Omfang. Cæsar
havde til Hensigt efter den aleksandrinske Krig
at flytte Biblioteket, som dengang bestod af
700000 Bogruller, til Rom, men det blev ved den
Lejlighed ødelagt af Ild. Til Gengæld forærede
senere Antonius Kleopatra det pergamenske
Bibliotek paa 200000 Bogruller, men det a. B.
naaede aldrig senere sin tidligere Bet. Det blev
paa ny ødelagt 272 e. Kr., og Biblioteket i
Serapeion 391. Dersom Traditionen om, at
Kaliffen Omar ødelagde Biblioteket, er sand, kan
det i ethvert Tilfælde kun være ubetydelige
Rester, som han har ødelagt.
H. H. R.
alexandrinske Kodeks (Codex
Alexandrinus), sædvanlig betegnet med A, et af de
ældste Bibelhaandskrifter, findes i »British
Museum«; til England er det kommet 1628, da den.
græske Patriark i Konstantinopel, Kyrillos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0511.html
