Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alexandria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stedet, hvor det stod, er i de sidste Aar blevet
nøje undersøgt, og dets fordums Udseende er
blevet Genstand for grundige Undersøgelser (se
H. Thiersch: »Pharos« [1909]). Ptolemaios
II Filadelfos tog sig ogsaa meget af Videnskaberne,
og Datidens ypperste Lærde opholdt sig
længere Tid ved Kongens Hof. Under ham
fuldendtes det maaske under hans Fader
paabegyndte Museum. Dette bestod af en Samling
af Pragtbygninger, hvoriblandt det store
Bibliotek med Læse- og Afskriverværelser,
Bogbinderværksteder m. m., fremdeles Buegange og
Haller, hvor de til Museet knyttede, talrige
Lærde holdt Foredrag for deres Disciple. De
Videnskaber, som her fortrinsvis dyrkedes, var:
Grammatik, der omtr. svarer til, hvad vi nu
kalder Filologi, og Filosofi. — Med Hensyn til
Stedet, hvor Museet fordum stod, maa det
snarest søges i Kvarteret Atarin, lige S. f. den
nuværende Rosettegade, omtr. 300 m SSØ. f.
Mehemed Ali’s Plads. I Nærheden laa rimeligvis
Alexander’s Gravbygning. En anden med stor
Pragt udstyret Bygning, der vistnok ogsaa
fuldendtes under Filadelfos, var det saakaldte
Serapeion, den Bygning, der traadte i Stedet for
den lille ægyptiske Osiris-Helligdom i Rakotis,
og som maa søges ved »Pompejus’ Søjle«. Efter
hvad der fortælles, skal allerede Ptolemaios I
have ladet et mærkeligt, gammelt Billede af
Guden Serapis bringe fra Byen Sinope i Lilleasien
til A. og opstillet det i denne Helligdom.
Med Serapeet i A. var ogsaa forbundet et
Bibliotek, som allerede paa Filadelfos’ Tid skal
have bestaaet af 42000 Bd.; senere tales der
endog om 300000.
Under Ptolemaios III Euergetes (247—222)
befandt A. sig stadig i en yderst blomstrende
Tilstand. Byen forskønnedes, Kunsten og
Videnskaben blomstrede. Men under hans mindre
duelige Efterfølgere kom det oftere til blodige
Kampe; trods de gentagne Blodsudgydelser gik
A. dog ikke tilbage; Befolkningen tog stadig til,
og A. hævdede sit Ry som Hovedsæde for
Datidens Lærdom og som Verdens første Handelsstad.
Under den unge Ptolemaios XIV (52—47
f. Kr.) søgte Pompejus Tilflugt i Ægypten, men
blev her myrdet paa Kongens og hans
Raadgiveres Foranstaltning (48). Til A. kom han
ikke, og den saakaldte »Pompejus-Søjle« har
intet med den store Pompejus at gøre. Cæsar
kom snart efter til Ægypten, men Befolkningen
i A. og Ptolemaios’ Tropper søgte at forjage
ham. Det kom til blodige Kampe, hvorved bl. a.
det store Bibliotek i Museet, der dengang talte
900000 Bd, gik op i Luer. Ogsaa den Del af
Byen, der laa paa Øen Faros, V. f. Fyrtaarnet,
blev ødelagt. Efter at Cæsar havde betvunget
Byen og indsat den velbekendte Kleopatra VII
til Regent, fik denne af Antonius, hos hvem hun
havde vidst at indynde sig, det stor Pergamenske
Bibliotek foræret, hvorpaa dette, der talte
200000 Bd., blev ført fra Pergamon til A. og
opstillet i Museet. Antonius lod under sit
Ophold i A. et nyt kongeligt Slot, Timonium,
opføre paa en Dæmning i den østlige Havn; men
ikke ret længe efter blev Antonius overvundet
af Octavian. Kleopatra tog sig selv af Dage,
og A. blev fra nu af aldrig mere Kongestad.
Kongeborgen blev Sædet for den rom. Præfekt
og for Landets øverste Styrelse.
Kort Tid efter den rom. Erobring af Ægypten
falder Strabos’ Beskrivelse af A., afsluttet Aar
24 f. Kr. Den findes i hans Geografis 17. Bog.
Det Kvarter, hvori Kongepaladserne laa, hed
Bruchion; dertil hørte i det hele den
pragtfuldeste Del af A. Strabon taler om to meget
brede Hovedgader, der skar hinanden i en ret
Vinkel. De meget omhyggelige Udgravninger,
som Mahmud Bej har ladet foretage, og paa
hvilke han har grundet sin Topographie de
l’ancienne A. (udg. i Kbhvn), har godtgjort, at den
ene af disse to Hovedgader, Kanobos-Gaden,
førte fra den vestlige Havn i Retning fra VSV.
til ØNØ., for at ende ved den Kanobiske Port,
imedens den anden, der skar den i en ret
Vinkel, førte fra Kongeborgen paa Halvøen
Lochias i Retning fra NNV. til SSØ hen imod
Mareotis-Søen. Udgravningerne har vist, at
begge Gaders Stenbro havde en Bredde af 14 m,
hvortil endnu kom Fortov og Buegange paa
begge Sider, hvoraf kun yderst sparsomme
Levninger er fundne. Den første af disse Gader,
der følges af en gammel, fortrinlig, underjordisk
Vandledning, svarer nøje til den nuv. Rosettegade,
en af det ny A.’s prægtigste Gader, kun
at Gaden i Oldtiden strakte sig langt længere
imod Ø. Langs Sydsiden af denne Gade laa i
Oldtiden en Rk. af A.’s mærkeligste, offentlige
Bygninger, som Museet, Alexander’s Gravmindesmærke,
Gymnasiet ell. den store
Øvelsesplads og endelig Paneion, en til Pan indviet
Helligdom, der efter Beskrivelsen hos Strabon
synes at svare til Højden Kom-ed-Dîk, paa
hvis 35 m høje Top der findes et Vandbassin.
Beliggenheden af de andre Bygninger kan for
øvrigt endnu kun bestemmes tilnærmelsesvis.
Uden for den kanobiske Port fandtes et
Amfiteater, og 6 km længere borte Byen Nikopolis.
Mærkeligt nok beskriver Strabon ikke Serapeion.
I den rom. Kejsertid kom det ligesom i
Ptolemæertiden ofte til blodige Kampe i A. Først
vendte Folkestemningen sig imod Jøderne, der
var yderst talrige og under Tiberius skal have
udgjort omtr. en Trediedel af Befolkningen. Man
beskyldte, vist ikke uden Grund, jødiske
Spekulanter for under en Dyrtid at have drevet
Kornpriserne i Vejret, til Skade for det store
Flertal af Byens Befolkning. Ved denne Tid
kom Kristendommen til A. og fandt her ikke
faa Tilhængere, først iblandt Jøder, senere
ogsaa iblandt Hedninger. For øvrigt vedblev
Filosofferne ved Museet at nyde stor Anseelse, og
da Vespasian i Aaret 69 blev udraabt til Kejser
i A., spillede de Lærde i Museet en ikke ringe
Rolle.
Kejser Hadrian, som to Gange besøgte A., kom
oftere i Museet og tog Del i Disputatserne.
176 udbrød der et Oprør i A., som Kejser
Marcus Aurelius personlig dæmpede, ved
hvilken Lejlighed han gik frem med stor Mildhed.
Under hans Regering brændte en Del af
Serapeion, men Biblioteket blev reddet.
Kristendommen gjorde i Løbet af 2. Aarh. store Fremskridt;
og henimod Aar 190 grundedes her en kristelig
Kateketskole til Uddannelse af kristelige
Lærere. I 2. Aarh. levede der i A. fl. Gnostikere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
