Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alexander-Slaget - Alexanderson, Aron Martin, sv. klassisk Filolog - Alexanderson, Nils Erik, sv. Professor og Rigsdagsmand - Alexander-Toget - Alexandra, Dronning af England - Alexandra Feodorovna, Kejserinde af Rusland - Alexandraland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremstillet en Scene af en Kamp mellem Alexander og
Darius; efter visse Enkeltheder i Billedet
antages nu, vistnok med Rette, at det er Slaget
ved Issos. Alexander er paa sin Hest Bukefalos
i Spidsen for sit Rytterkorps trængt ind i den
persiske Hær og gennemborer med sin Lanse
en ung fornem Perser (maaske en Prins), hvis
Hest er styrtet til Jorden. Darius staar paa sin
Stridsvogn og vender opfyldt af Rædsel og Sorg
Ansigtet mod den blodige Scene; Kusken pisker
paa Hestene for at komme bort fra Faren,
Livgarden søger at dække Kongens Flugt.
Kompositionen er trods den stærke Trængsel af
Mennesker og Heste i Kamptumlen simpel og
storslaaet: paa den ene Side modig Fremtrængen,
paa den anden Flugt og Fortvivlelse,
potenserede i højeste Grad i de to Hovedpersoner,
Alexander og Darius. Der er intet Værk fra
Oldtiden, der i samme Grad som denne Mosaik
kan give os en Forestilling om, hvad den
antikke Malerkunst har evnet, skønt meget af
Maleriets Friskhed maa være gaaet tabt ved
den pinlige Gengivelse i Mosaik (Billedet er
sammensat af 1—1 1/2 Million enkelte Stifter).
Utvivlsomt har Forbilledet derfor været et
Maleri af en af den hellenistiske Kunsts Mestre,
der maa have levet i Tiden kort efter Alexander,
antagelig (i Henhold til en Notits hos Plinius
35, 110) Filoxenos fra Eretria. En fin Analyse
af Billedet har Julius Lange givet i
»Tidsskrift for Filologi«, Ny Række VI, Side 196 ff.
Gengivelse af A. med Originalens Farver og
ledsaget af forklarende Tekst: Fr. Winter, »Das
Alexandermosaik aus Pompeji« (Strassburg
1909); en Detail (et Perserhoved) er gengivet i
Originalens Størrelse og med dens Farver i
Museo Borbonico, 8. Bd, Pl. 41.
C. B.
Alexanderson, Aron Martin, sv.
klassisk Filolog, f. i Stockholm 10. Apr. 1841,
Student 1860. Dr. phil. 1866, Docent i Græsk ved
Upsala Universitet 1868. 1879—1901 har han
virket i Lund, fra 1890 som ordinær Professor
i Græsk. 1871—72 foretog han en Studierejse i
Tyskland, Italien og Grækenland. Foruden
talrige Artikler i »Nordisk familjebok« har han
bl. a. udgivet »Öfversigt af Prometheusmythen«
(Upsala 1870), »Grekisk metrik« (1877) samt
»Grekisk fornkunskap« (1881—85).
A. M. D.
Alexanderson, Nils Erik, sv. Professor
og Rigsdagsmand, f. 15. Apr. 1875. 1898 blev han
jur. kand. i Upsala, 1904 Dr. jur. og Docent,
1908 Prof. i Procesret ved »Stockholms
högskola«. 1912 blev han Medlem af Rigsdagens
Førstekammer (Venstre) og indsattes i
Lovudvalget samt i den særlige Trykkefrihedskommission.
A. har udg. »Bidrag till läran om
penninganvisning« (1904) og »Föreläsningar öfver
svensk tryckfrihetsprocedur« (1907).
A. M. D.
Alexander-Toget er Navnet paa den berømte,
over 35 m lange Relieffrise, som Thorvaldsen 1812
modelerede til Quirinalpaladset i Rom, da det
skulde udsmykkes i Anledning af Kejser
Napoleon’s forventede Besøg; det fremstiller
Alexander den Stores Sejrsindtog i Babylon. Frisen
blev senere fl. Gange — med forsk. Tilføjelser
og Modifikationer — udført i Marmor, først til
Grev Sommariva’s Villa ved Como-Søen, senere
til Christiansborg, ved hvis Brand (1884) dette
Eksemplar gik til Grunde, og, i formindsket
Maalestok, til Museet. Gipsafstøbninger findes
i Hertugen af Leuchtenberg’s Palæ i München,
i Potsdam og i Louvres Magasin. Se for øvrigt
Thorvaldsen.
S. M.
Alexandra, Dronning af England, f. 1. Decbr
1844 i Kbhvn, næstældste Datter af Prins
Christian af Glücksborg, senere Kong Christian IX
af Danmark, opvoksede i sine Forældres Hjem
i meget nøjsomme Kaar, men fik en omhyggelig
Uddannelse. Septbr 1862 blev hun paa Slottet Laeken
i Belgien forlovet med den engelske Tronfølger,
Prins Albert Edward af Wales, og forlod 26. Febr
1863 sit Fædreland for at vies i Windsor 10. Marts.
Fra første Færd modtoges hun (The Seakings
Daughter, som Tennyson kaldte hende) med
stor Velvillie og vandt snart ved sin Ynde og
Venlighed alm. Folkeyndest. Som Prinsesse af
Wales overtog hun efterhaanden fl. og fl. af
sin Svigermoder, Dronning Victoria’s
repræsentative Pligter. Ved dennes Død 1901 blev hun
selv Dronning og 1910 Enke. Hun har med
stor Iver kastet sig over Velgørenhed, særlig
over Hospitalernes Udvikling (en egen
Alexandradag er i dette Øjemed 1912 blevet
indrettet i England), og det skyldes hendes
Indflydelse, at der kunde grundlægges et Fond
paa 200000 £ til at afhjælpe Arbejdsløsheden.
Endvidere har hun med stor Dygtighed dyrket
Musik og har som saadan faaet Doktorgrad i
Oxford. Sin vedvarende Kærlighed til
Fædrelandet har hun bl. a. lagt for Dagen ved
sammen med sin Søster Dagmar, Enkekejserinde
af Rusland, at indkøbe Villaen »Hvidøre« ved
Øresund 1906 og indrette den til fælles
Sommerbolig.
E. E.
 |
| Alexandra |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
