Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 472 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alexander-Sarkofagen - Alexander Severus - Alexander-Slaget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Alexander-Sarkofagen.

Lysippos’ Skole, af halvt realistisk, halvt fri,
idealistisk Karakter og af en Livfuldhed, som
kun sjælden i antik Kunst. Meget mærkelig er
Sarkofagen endvidere ved at have bevaret
betydelige Dele af den oprindelige Kolorering.
Legemernes nøgne Dele staar svagt gulligt
tonede, Vaaben og navnlig Dragterne med dybe,
mættede Farver, violet og karmin, purpur, blaat
og brunt; Haar er brunt, Øjeæble og Pupil
ligeledes malede, alt med enkaustiske Farver, ikke
altid nøje naturalistisk. Skønt Sarkofagen i gl.
Tid har været Genstand for Plyndring og nogen
Overlast, er dens almindelige Bevaringstilstand
særdeles god. Den er udført c. 320, for en Mand
af Alexander’s nærmeste Omgivelser ell. en af
de af ham indsatte, indfødte Lensfyrster. Da
den fandtes i et Gravanlæg, som maa være de
sidoniske Fyrsters, er dette sidste mest
sandsynligt, og der har da særlig været nævnt
Abdalonymos, selv om Scenerne paa
Reliefferne synes at kunne svare til Hovedbegivenhederne
i en af Kongens nærmeste Venners Liv —,
Laomedon fra Mitylene, der af Perdikkas
323 fik Styrelsen af Syrien; han blev vel
fordrevet 320 og synes faldet snart efter, men 319
blev hans Ven Eumenes Herre i Sidon. (Litt.:
Hamdy Bey og Th. Reinach, Une
nécropole royale à Sidon [Paris 1892]; Fr. Winter,
»Der Alexandersarkophag« [Strassburg 1912],
begge med Tavler, sidstnævntes farvelagte;
Studnitzka og W. Judeich i »Jahrb. des
kais. deutsch. Instituts« 1894—95).
H. A. K.

Alexander Severus, rom. Kejser 222—235
e. Kr. (M. Aurelius Severus Alexander),
hed opr. Alexianus og var f. i Syrien 208.
Han blev adopteret af sin Fætter, Kejser
Heliogabal 221 og efter dennes Mord udraabt til Kejser.
Han var velbegavet og havde Sans for Poesi og
Kunst, men hans romantiske Natur passede
daarligt til Tiden. Han lod sig lede af sin Moder
Julia Mammæa, som var velsindet og forstandig,
men gjorde sig forhadt ved sin Havesyge. Det
strenge Militærregimente slappedes, og Senatet
fik igen større Indflydelse. Provinsstyrelsen blev
ogsaa forbedret. Stor Fortjeneste ved
Indførelsen af Reformer indlagde Gardepræfekten, den
fremragende Jurist Ulpian sig, men han gjorde
sig forhadt af Soldaterne og blev dræbt af dem,
uden at Kejseren var i Stand til at straffe
Mordet. A. havde ganske vist en levende Følelse af
sine Pligter som Kejser og saa op til Marcus
Aurelius som sit Forbillede, ligesom han i sit
Huskapel ærede baade Abraham og Kristus,
men han manglede Kraft. Da Perserne
begyndte at true Rigets Grænser, afbødede han vel
Angrebet, men udrettede intet synderligt. Han
maatte derefter gaa imod Alamannerne, som
angreb de romerske Lande ved Rhinen, men
ved et Soldateroprør blev han og hans Moder
dræbte i Nærheden af Mainz (235).
H. H. R.

Alexander-Slaget (se Tavlen), en antik
Mosaik af meget stort Omfang, 5,12 m lang, 2,71 bred,
fundet 1831 i Casa del Fauno i Pompeji, hvor
den dannede Gulvet i et lille Værelse (nu i
Nationalmuseet i Neapel). Nogle Dele af
Mosaikken, især til venstre i Billedet, er ødelagte;
dog er baade Hovedpersonerne og de fleste af
de andre Figurer velbevarede. Der er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>