Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albanien - Albano - Albanosten - Albans, Saint - Albany
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og mod S. den græske. Navnlig den græske
Kirke har et fast Tag i Befolkningen i Syd-A.
ell. Epirus, hvorfor denne nærmest betragter
sig som græsk.
H. P. S.
Historie. A.’s historiske Skæbne er
væsentlig bestemt af Landets Naturforhold. I dets
uvejsomme, indbyrdes adskilte Bjergkløfter
opfostredes en haardfør, krigersk, nøjsom, for
ydre Kulturpaavirkning ret utilgængelig Slægt;
hver Landsdel fik, økonomisk og politisk, nok
i sig selv. Befolkningen regnes for en væsentlig
Del for Efterkommere af de gamle Illyrer; i
Kystbyerne bosatte sig i Oldtiden en Del
Romere, og under Folkevandringen trængte
slaviske Stammer ind. Fra 11. Aarh. hævdede den
gamle Befolkning atter sin Selvstændighed, og
da de osmanniske Tyrker trængte frem,
lykkedes det Albaneserne, særlig under Anførsel af
den berømte Skanderbeg, Georg Castriota (1443—67),
at bevare deres Selvstændighed. Efter
hans Død blev A. tyrkisk Provins, og den
største Del af Befolkningen gik efterhaanden
over og blev meget trosivrige Muhammedanere.
Det tyrkiske Herredømme blev dog bestandig
af en ret overfladisk Karakter, og de rige
albanesiske Jorddrotter regerede, som den
middelalderlige engelske Baron, ret uafhængig, hver
i sit Distrikt. Folkets krigerske Instinkter
tilfredsstilledes dels ved indbyrdes Fejder, dels i
tyrkisk Krigstjeneste ell. som Lejetropper i
Kongeriget Neapel. Under den græske Frihedskrig
splittedes Albaneserne efter den religiøse
Delingslinie, idet de muhammedanske fulgte
Tyrkerne, medens de kristne støttede deres
Trosfæller. I Løbet af 19. Aarh. har Landet
været Tumleplads for gentagne Oprør. Under
Abdul Hamid II begunstigedes A. med Udvidelsen
af det lokale Selvstyre, og idet den altid
ængstelige og mistænksomme Sultans Livgarde
sammensattes af Albanesere, kom disse til at
nyde en priviligeret Særstilling. Ungtyrkernes
ukloge Forsøg efter Abdul Hamid’s Fald paa at
bringe de ganske ukultiverede Albanesere ind
under den osmanniske Statsborgers Fællesmaal
førte til en Opstand 1911, der blev Signalet til de
kristne Balkanstaters Angreb paa Tyrkiet Oktbr
1912, fordi Opstandens Forløb aabenbarede det
ny tyrkiske Statssystems Svaghed paa meget
tydelig Maade. Paa Foranledning af A.’s egen
Befolkning enedes Stormagterne om efter Krigen
at gøre A. til et selvstændigt Fyrstendømme.
Til dets Regent valgtes Prins Wilhelm af Wied,
der tiltraadte sin Regering Marts 1914. Det ny
Riges Grænser blev, navnlig mod S. over for
Grækenland, trukne paa ret vilkaarlig Vis,
hvilket lige fra Beg. skabte forsk. Vanskeligheder.
Indre Uroligheder, delvis fremkaldte af den
intrigante Essad Pasha, tvang allerede 3. Septbr
Fyrst Wilhelm til at forlade Landet, der nu blev
Republik med Mustafa Bey som midlertidig
Præsident. I Slutn. af Novbr annekterede
Grækenland Epirus.
J. Ø.
Albano, A. Laziale, By i Mellemitalien,
Prov. Roma, ligger 22 km SØ. f. Rom i
Albaner-Bjergene i den smukke Egn S. for
Albaner-Søen. (1901) 8461 Indb. A. er Sæde for en
Kardinalbiskop. I Nærheden findes fl. Ruiner fra
Oldtiden, blandt hvilke fremhæves Pompejus’
og Domitian’s Villaer, Horatierne’s Gravmæle
og et Amfiteater. Lidt N. f. A. ligger det til
Pavestolen hørende Castel Gandolfo, og 5 km
fra A. paa det Sted, hvor nu Klostret Palazzola
ligger, laa Alba longa.
H. P. S.
Albanosten ell. Peperino er en i
Albaner-Bjergene ved Rom forekommende, lysegraa ell.
lyserød, vulkansk Tuf, som indeholder store
Krystaller af Augit, Leucit, Glimmer o. a.
Mineraler. A. benyttedes tidligere meget som
Bygningssten.
J. P. R.
Albans, Saint [sent-↱å.£bənz], en gl. By i
Hertfordshire i England, smukt beliggende 32 km
NV. f. London paa Toppen og den nordlige
Skraaning af en Højde og ved Floden Ver skilt
fra det Sted, hvor Romernes Verulamium laa,
har (1911) 18132 Indb. Industrien beskæftiger
sig med Silkevæveri, Straafletning og
Bogtrykkeri. A. blev Bispesæde 1877, og den gamle,
smukke Abbedikirke, der blev grundlagt i
Slutningen af 8. Aarh. af Kong Offa i Mercia, og
som imponerer ved sin Størrelse, bruges nu
som Domkirke. I Skt Michaelskirken er der et
Monument for Filosoffen Francis Bacon. Ved A.
stod der to Slag i Kampen mellem den røde og
hvide Rose, 21. Maj 1455, da Henrik VI blev
fanget, og 17. Febr 1461, da hans Dronning,
Margareta af Anjou, atter befriede ham.
G. Ht.
Albany [↱å.£bəni ell. ↱ä£-], Distrikt i den
østlige Del af den eng. Kapkoloni i Sydafrika,
naar mod Ø. til den store Fiske-Flod og er
4700 km2 med (1901) 16000 Indb., hvoraf c.
Halvdelen Hvide, Resten Hottentotter og
Bantu-Negre. Klimaet er mildt og sundt, Beboernes
Hovederhverv er Faareavl og Agerbrug, der her
drives paa mere europæisk Vis, eftersom den
største Del af Grundbesidderne bestaar af
engelske Farmers, der indvandrede 1820, og ikke
af hollandske Boers. Der udføres Huder, Læder,
Talg, Uld og Straa til Hatte. Hovedstaden er
Grahamstown.
C. A.
Albany [↱å.£bəni ell. ↱ä£-], By i U. S. A.,
politisk Hovedstad i Staten New York, ligger
233 km V. f. New York paa den vestlige Side af
Hudson. (1910) 100253 Indb., hvori ikke er
indbefattet Forstæderne Rensselaer (10711
Indb.) og Bath on Hudson (3884 Indb.).
Af monumentale Bygninger nævnes Kapitolet,
der er af Granit, State Hall, der er af Marmor,
den katolske Katedral samt Raadhuset og
Børsen. Af videnskabelige Statsinstitutioner findes
et Statsbibliotek, det 1843 stiftede Statsmuseum
samt det 1851 aabnede Dudley Observatory.
Skolerne for Medicin, Farmaci og Retsvidenskab
forenedes 1873 med Union College i
Schenectady og kaldes nu Union University. Hudson er
for Flodskibe sejlbar indtil A., og her optager
den Erie-Kanalen samt Champlain-Kanalen. A.
driver i Særdeleshed stor Kornhandel, og dens
Tilvirkning af Støbegods og af Øl er kendt over
hele U. S. A. A. er Jernbaneknudepunkt og Sæde
for store Kvægmarkeder. Byen var opr. holl.;
dens Oprindelse gaar tilbage til 1614, da
Hollænderne her anlagde Fortet Oranien.
H. P. S.
Albany [↱å.£bəni ell. ↱ä£-], 1) By i U. S. A.,
Stat Georgia, ligger 276 km V. f. Brunswick og
paa højre Bred af Flint River, der er sejlbar
indtil A. (1910) 8190 Indb. A. er et vigtigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
