Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aktinomykose - Aktion, det antikke Navn paa en lav, sandet Landtunge ved den sydlige Side af Indløbet til den ambrakiske Havbugt - Aktion, kriminel Tiltale, se Paatale - aktionere - Aktion og Reaktion, se Bevægelse - Aktionscenter - Aktionsmyndigheder, se Paatalemyndigheder - Aktionsomkostninger - Aktionsordre - Aktionsradius - Aktionssager, d. s. s. Justitssager (s. d.) - Aktionsturbine, se Turbine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilbøjelighed til at bryde ud gennem Huden
ell. ind i de forskellige, slimhindebeklædte
Hulheder (Mund- og Næsehulen, Svælget,
Luftrørshovedet, Fordøjelseskanalen o. s. v.), hvor de
da præsenterer sig som mere ell. mindre
paddehatformede Svulster (Bang). Svampen føres ind
i Legemet ad forskellige Veje, hyppigst gennem
Mundhulens og Fordøjelseskanalens Slimhinde,
men dernæst ogsaa gennem Luftvejene, gennem
den ydre Hud og gennem Yverets Mælkegange,
og meget taler for, at en videre Udbredelse i
Legemet ogsaa kan ske gennem Blodstrømmen
(ad metastatisk Vej). Interessant og oplysende
m. H. t. Spørgsmaalet om, hvorledes Svampen
trænger ind i Organismen, er den Iagttagelse
(opr. gjort af Johne, siden bekræftet fra fl.
forsk. Sider), som gaar ud paa, at det er stive og
spidse, med A.-Svampen befængte Plantedele, især
Bygstakke, som borer sig ned mellem Tænderne,
ind i Tandkødet ell. ind i Tungens og Svælgets
Slimhinde. I Overensstemmelse hermed ser vi
Lidelsen (hos Kvæget) optræde fortrinsvis i
Over- og Underkæben, i Tungen, i og omkring
Svælget. Saa længe Svulsterne kun er smaa og
faatallige, giver de ikke Anledning til
fremtrædende Sygdomstegn, men efterhaanden som de
under Væksten nedbryder og fortrænger de
normale Væv, medfører de ofte alvorlige
Funktionsforstyrrelser i de paagældende Organer
(Tygge-, Synknings- og Aandedrætsbesværligheder).
Behandlingen er væsentlig kirurgisk. De
tilgængelige Svulster skæres, brændes ell. ætses
bort. I den senere Tid har man med Held
forsøgt at standse Svulstmasserne i deres Vækst
og bringe dem til at skrumpe ind ved at sprøjte
forskellige Kemikalier (Jod, Karbolsyre o. fl. l.)
ind i dem (parenchymatøs Injektion), ligesom
man ogsaa har set god Virkning af en
indvendig Behandling med Jodpræparater.
G. S.
Aktion [↱aktiån] (gr.; lat. Actium; ital. la
Punta), det antikke Navn paa en lav, sandet
Landtunge ved den sydlige Side af Indløbet til
den ambrakiske Havbugt. Akarnanerne
dyrkede her i Fællig Apollon Aktios, hvis
Helligdom efter de Fund, man har gjort i nyere Tid,
maa have bestaaet allerede i 7.—6. Aarh. f. Kr.
Til Gudens Ære afholdtes gymniske og hippiske
Væddekampe [sml. Agon], de aktiske
Lege, som imidlertid først fra Augustus’ Tid
(se ndf.) fik større Bet. — Flere Gange er der
ved A. leveret store Søslag. 435 f. Kr. slog
Korkyræerne her deres Moderstad Korinth og
dens Forbundsfæller. 2. Septbr Aar 31 f. Kr.
fandt ved A. den endelige, afgørende Kamp
Sted mellem Oktavian og Antonius. Antonius’
Landhær beløb sig til 100000 Mand Fodfolk og
12000 Ryttere, hans Flaade til 800 Skibe, blandt
hvilke 500 delvis meget store Krigsskibe;
Flaaden lagde sig i en tætsluttet Rk. uden for A.
Oktavian’s Landmagt, der talte 80000 Mand
Fodfolk og 12000 Ryttere, tog Stilling paa
Nordsiden af Indløbet, lige over for A.; Flaaden,
der bestod af 400 (efter andre Opgivelser kun
af 250) Skibe, der var mindre, men lettere og
hurtigere end Antonius’, kommanderedes af
Agrippa, som med megen Dygtighed drog
Fordel af de Huller, der under Slaget opstod i
Modstandernes faste Linie. Kleopatra, der fulgte
Antonius, tabte først Haabet og sejlede bort med
sine Skibe, og da Antonius, vankelmodig som
han var, opgav den endnu ikke afgjorte Kamp
for at følge hende, var Oktavian’s Sejr sikker,
skønt Fjendernes Flaade endnu gjorde nogen
Modstand. Antonius’ Landhær ventede 7 Dage
paa, at han skulde vende tilbage; da det ikke
skete, overgav den sig. Oktavian grundlagde
paa det Sted, hvor hans Hær havde været lejret,
Byen Nikopolis (græ. »Sejrsstad«) og overførte
hertil Afholdelsen af de aktiske Lege, der fra nu
af fejredes hvert 4. Aar med større Pragt end
før, og hvormed Væddekampe til Søs blev
forbundne. — 28. Septbr 1538 sejrede den tyrkiske
Admiral Cheireddin Barbarossa ved A. over
Spaniernes, Pavens og Venedigs Flaade.
C. B.
Aktion (lat. áctio), kriminel Tiltale, se
Paatale.
Udtrykket A. anvendes ofte om Hestes Maade
at bevæge sig paa. Man taler saaledes om
kraftig, let, tung, høj, lav A. o. s. v. De to
sidstnævnte Betegnelser anvendes ofte med nærmest
Hensyn til Forbenenes Bevægelser.
(C. G. B.). O. P.
aktionere, sætte under Aktion, beordre en
Person sat under kriminel Tiltale.
Aktion og Reaktion, se Bevægelse.
Aktionscenter benævnes i Meteorologien en
Egn, hvor Barometerminima ell. Barometermaksima
hyppig opstaar ell. udvikler sig. A.
findes bl. a. noget S. f. Island
(Barometerminima) og omkr. — dog særlig V. f. — Azorerne
(Barometermaksima). Man har ment, at en nøje
Undersøgelse af Atmosfæren netop i disse Egne
vilde vise sig særlig lønnende for Udviklingen af
Kendskabet til Atmosfærens Mekanik og af
Vejrforudsigelserne. Navnet er indført af den fr.
Meteorolog Tiesserenc de Bort.
D. la C.
Aktionsmyndigheder, se Paatalemyndigheder.
Aktionsomkostninger, de med et kriminelt
Søgsmaal forbundne Omkostninger. Disse
paalægges Tiltalte, saafremt han domfældes, og,
for saa vidt Sagen er foranlediget ved
tilregneligt, retsstridigt, om end ikke egl. strafbart
Forhold fra den Sigtedes Side, endog, selv om han
frifindes.
A. Gl.
Aktionsordre, vedk. Myndigheds Beslutning
om, at en Person skal sættes under kriminel
Tiltale.
Aktionsradius. Et Skibs A. er den Vejlængde
maalt i Sm., Skibet kan tilbagelægge, uden at
det behøver at forny sin Brændselsbeholdning.
Har Skibet f. Eks. en Kulbeholdning paa 1000 t,
og bruger det 5 t i Timen for at sejle med en
Hastighed af 10 Knob (Sm. i Timen), vil
Kulbeholdningen strække til for 200 Timer, og A.
bliver da 2000 Sm. A. er størst ved en bestemt
Hastighed af Skibet, den mest økonomiske
Hastighed, der i Alm. ligger ved 5—10
Knob; hvis Skibet skal sejle med en større
Hastighed, bliver A. mindre. For større Krigsskibe,
hvor A. har særlig Bet., kan den være indtil
10000 Sm. ved en Hastighed af 10—14 Knob. I
St. f. A. bør man paa Dansk anvende Ordet
»Virkningsradius«.
H. P. C.
Aktionssager, d. s. s. Justitssager (s. d.).
Aktionsturbine, se Turbine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
