Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aktieselskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at gøre ny Indskud ud over det tegnede Beløb.
Endvidere mener nogle Jurister, at den enkelte
Aktionærs Samtykke er nødvendigt, ifald
Generalforsamlingen beslutter i en væsentlig Grad
at ændre Selskabets Formaal, saaledes f. Eks.
ogsaa, naar det besluttes at sammensmelte det
med et andet Selskab.
Aktie, Dividende, Reservefond etc.
For de enkelte Medlemmers Andele udstedes
der Dokumenter, der kaldes Aktier ell.
Aktiebreve (tysk: Aktie, Aktienbrief,
Aktienschein, fr.: action, eng.: share). Ved Ordet
Aktie forstaar man i øvrigt ikke alene Beviset
for Andelsretten, men ogsaa selve Andelen. Det
fulde Aktiebeløb indbetales ikke altid straks,
men ofte først efterhaanden, som Virksomheden
skrider frem, og man skelner derfor mellem
fuldt indbetalte og ikke fuldt indbetalte Aktier.
Naar Virksomheden er af den Art, at Driften
ikke kræver stor Kapital, men en saadan
derimod behøves for at skaffe Kreditorerne
fornøden Sikkerhed, kan man bruge den
Fremgangsmaade, at man kun lader Aktionærerne
indbetale en Del af det Beløb, som Aktien lyder
paa, medens Resten først indkræves, saafremt
det skulde blive fornødent for at tilfredsstille
Kreditorernes Krav. M. H. t. Sikkerheden for,
at det resterende Beløb vil blive indbetalt ved
Indkaldelsen, kan man enten nøjes med den
Garanti, der ligger i Aktionærens Personlighed
— i hvilket Tilfælde man ofte kræver, at Aktien
ikke uden Selskabets Samtykke overdrages til
andre — ell. man forlanger et Depositum af
Værdipapirer. En saadan Opfattelse af den
fulde Indbetaling bruges af de fleste eng.
Banker og er meget alm. i Forsikringsselskaber. I
disse sidste er det endog ikke ualmindeligt, at
der slet ikke gøres nogen Indbetaling, men
at hele Kapitalen sikres ved Depositum. I
dette Tilfælde maa den snarere betragtes som
en Art Garantifond end som en egl. Aktiekapital.
Naar Aktiekapitalen ikke er fuldt indbetalt, men
det dog er Meningen snart at indkalde den,
udstedes der ofte Interimsbeviser, der
først, naar den fulde Indbetaling har fundet
Sted, ombyttes med virkelige Aktier. Aktier
kan lyde enten paa Navn ell. paa Ihændehaver
(au porteur). Disse sidste overdrages ligesom
andre Ihændehaverpapirer ved simpel
Overleverelse, medens man ved Overdragelse af
Aktier, lydende paa Navn, maa give Aktien en
skriftlig Paategning (Transport) for at
legitimere Erhververen som den berettigede. I
nogle Selskabers Statutter er det fastsat, at
Aktierne altid skal lyde paa Navn, og at de
kun med Selskabets Samtykke kan overdrages
til andre. Naar Aktierne ikke er fuldt indbetalte,
maa det i Mangel af modsat Bestemmelse
antages, at den oprindelige Tegner trods Overdragelsen
vedblivende hæfter for Restindbetalingerne.
Det er ved de fleste Selskaber Skik,
at Aktier, der lyder paa Navn, indføres i
Selskabets Bøger, i hvilke man endvidere kan faa
noteret, naar de transporteres paa et andet
Navn ell. paa Ihændehaver, og naar en
Ihændehaveraktie forandres til at lyde paa Navn. Om
Noteringen gives der da en Paategning paa
Aktien.
Udbytte, Reservefond. Udbyttet af
Selskabets Drift tilkommer Aktionærerne, der
er Selskabsformuens Ejere. Ved den aarlige
Opgørelse af Regnskabet fastsættes det, hvor meget
der kan fordeles til Aktionærerne som Udbytte
(Dividende). I Alm. fastsættes Udbyttet som
visse Procent af Aktiekapitalen, og det, der
tilfalder hver enkelt Aktionær, bliver altsaa
den fastslaaede Procentsats af hans Aktiers
Paalydende. Hvis f. Eks. Udbyttet er fastsat
til 5 % af Aktiekapitalen, bliver der til hver
Aktie paa 200 Kr. at udbetale 10 Kr. Som Bevis
for, at Aktionæren har modtaget sin Andel af
Udbyttet, kan man anvende en Paategning paa
Aktien, men denne Fremgangsmaade er i vore
Dage meget sjælden, idet man ved de allerfleste
Aktieforetagender benytter Udbyttekupons.
Aktierne er da forsynede med Kupons
for en Række af Aar, og Udbyttet hæves paa
den Maade, at man af klipper Kuponen for det
paagældende Aar og faar Udbyttet betalt imod
Aflevering af denne. Naar den Aarrække er
gaaet, for hvilken der fulgte Kupons med
Aktien, faar man et nyt Kuponsark udleveret enten
mod Forevisning af Aktien og Paategning paa
denne ell. mod Aflevering af en Talon. Nogle
Selskaber giver i Aarets Løb Forskud paa
Udbyttet enten i Form af en fastsat Rente, f. Eks.
4 % af Kapitalen, ell. med et efter Omstændighederne
fastsat Beløb. I saadanne Tilfælde er
Aktierne i Alm. forsynede med dobbelte Kuponsark,
eet for Forskuddet og eet for Restudbyttet.
Særlig bruges dette, hvor der paa en ell. anden
Maade er sikret Aktionærerne en vis Rente af
deres Kapital, f. Eks. hvor Jernbaneaktieselskaber
stiftes med Rentegaranti af Staten. Da et
A. er et Forretningsforetagende, der er
underkastet de sædvanlige Konjunkturer, kan
Udbyttet ikke alene være højst forskelligt fra Aar til
Aar, men der kan ogsaa komme Tider, hvor
Driften aldeles intet Udbytte giver, ell. hvor
den giver Underskud. For at forhindre, at
Aktiekapitalen forringes ved saadanne Tab, maa
man i de gode Aar holde en Del af
Driftsoverskuddet tilbage og undlade at fordele det
som Udbytte til Aktionærerne. Hvad der paa
denne Maade holdes tilbage, henlægges til en
Reservefond. I Alm. vil Selskabets
Statutter indeholde Bestemmelser om, hvor stor
en Del af Overskuddet der skal henlægges til
Reservefonden, og hvilken Størrelse denne skal
have naaet, før Henlæggelserne kan ophøre.
Tillige kan det være fastsat, at de henlagte
Beløb skal holdes uden for Selskabets Drift og
f. Eks. anbringes i rentebærende Papirer e. l.
Ofte anvendes de dog i Driften og danner da
egl. ikke nogen særlig Fond, men repræsenterer
et regnskabsmæssigt Overskud, hvormed
Selskabets virkelige Formue overstiger den
nominelle Aktiekapital.
Aktiekurs. Naar Aktierne kan overdrages
og altsaa er Genstand for Køb og Salg, faar de
som enhver Handelsvare en vekslende Pris.
Denne kaldes Aktiekursen og fastsættes
ofte i Procent af Aktiens Paalydende. Naar
Prisen er netop lig med det paalydende Beløb
(altsaa 100 %), siges Aktien at staa i Pari. Om
Prisen staar over ell. under Pari, og hvor langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
