Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aftinningsindustri - Aftitalit - Aftonbladet - Aftontidningen - aftroppe - Aftryk - aftrække - Aftrækker (Aftrækkerapparat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tintveklor, hvorved denne omdannes til en
Tinforkloropløsning, og derpaa elektrolyserede det
optagne Tin ud af denne, hvorved den oprindelige
Tintvekloropløsning gendannedes. I de
sidste Aar er dog de elektrolytiske Metoder næsten
ganske blevne fortrængte af den saakaldte »Klormetode«.
Ved denne behandles Blikaffaldet i lukkede
Jernbeholdere under Udelukkelse af ethvert
Spor af Fugtighed med Klor, Tinnet forbinder
sig herved med Kloret til Tintveklor, som
er en Vædske, der driver fra og fjernes, medens
Jernet vaskes godt med Vand og tørres. I
Reglen sælges Tinkloridet som saadant, idet det er
et Stof, som har stor Anvendelse, f. Eks.
anvendes meget betydelige Mængder som Tilsætning
til Silke for at forøge dets Vægt. 1908
fremstilledes c. 3000 t Tin og omtr. 160000 t Hvidblik,
heraf omtr. 75000 i Tyskland og alene paa Karl
Goldschmidt’s Fabrik i Essen a. R. c. 50000 t; i
Fremtiden vil A. sikkert faa et stadig stigende
Omfang, efterhaanden som det lykkes bedre at
overvinde de betydelige Vanskeligheder, som
Aftinningen af gamle Konservesdaaser frembyder
p. Gr. a. vanskelig bortfjerneligt Fedt, Lak,
Gummipakninger, Loddebly o. s. v.
Carl J.
Aftitalit, et Mineral af Sammensætning
(K,Na)2SO4; findes i hvide, romboedriske Krystaller
ell. kornede Masser paa Vesuv, ved Stassfurth
m. m.
O. B. B.
Aftonbladet, sv. Dagblad (moderat Venstre).
Første Nr. udkom 6. Decbr 1830. Bladets Ejer
var L. J. Hierta. Bladet vandt hurtigt
Terrain og blev banebrydende for Sveriges
periodiske Presse. Det førte en ihærdig Kamp mod
Karl XIV Johan’s Enevoldstendenser og vilkaarlige
Styrelse og med »indragningsmakten«, som
14 Gange slog ned paa det missliebige Organ.
Hierta fandt dog stadig Udvej til at lade
Bladet udkomme, og tilsidst maatte Regeringen
opgive Kampen (1838). I 1840’erne kæmpede A. bl.
a. for Tilnærmelse mellem Nordens Folk, hvorfor
Christian VIII forbød Bladet i Danmark. Da
Hierta 1851 afhændede A., var det Landets
største og indflydelsesrigeste politiske Avis.
Bl. de flg. Udgivere maa nævnes den fremragende
Publicist og varme Skandinav Aug.
Sohlman og den kendte Politiker S. A.
Hedin. Sohlmann og Hedin redigerede Bladet
i Lars Hierta’s Aand, men med Hedin’s Afgang
1876 svigtedes Traditionen. 1884 købte imidlertid
Hierta’s Arvinger Bladet, som siden 1869 havde
tilhørt et Aktieselskab, og dermed indtog A.
paa ny sin Plads i Venstres Række. Siden 1890
har Bladet været redigeret af Aug. Sohlman’s
Søn, den af Skyttesagen højt fortjente Harald
Sohlman, der ejer Aktiemajoriteten i Bladet.
Nu udgaar A. i tre forsk. dgl. Udgaver:
Huvudupplagan, Kvällsupplagan og Landsortupplagan
samt Varannandagsupplagan — Sveriges mest
udbredte Blad. Siden 1896 udgives fra A.’s
Trykkeri Morgenbladet »Dagen«, som Efteraaret
1913 overtoges af et særligt Selskab, hvori A.
dog er Parthaver, endvidere »Lantmannabladet«
og det kolorerede »Brokiga Blad«. De to
sidstnævnte Blade udgaar som Ugetillæg til A. og
»Dagen«. Under sin nuv. Ledelse arbejder A.
energisk for Sveriges Udvikling og ikke mindst
for det nationale Forsvars kraftige Forbedring,
samtidig med at det stiller sig sympatetisk til
»praktisk Skandinavisme« og nu som før med
altid vaagen Interesse følger Finlands Skæbne.
A. M. D.
Aftontidningen, stockholmsk Dagblad,
startet 1909 som radikal Modvægt til det
moderat-liberale »Aftonbladet«. Det var Meningen, at
Bladet skulde være Samlingssted for de mest
repræsentative radikale Penne under Redaktør
V. Spångberg’s Ledelse; desuden stod
Afholdssagen som et vigtigt Led af Bladets
Program. De mange opsigtsvækkende polemiske
Indlæg af Strindberg i Løbet af 1910 vakte øget
Interesse, men Mangelen paa Annoncer gjorde,
at Foretagendet alligevel ikke kunde bære sig.
Novbr 1912 forlod Spångberg Bladet, som
overtoges af Tandlæge Elander indtil Juni
1913, da det købtes af et Aktieselskab af sv.
Afholdsmænd med Rigsdagens store Afholdsgruppe
inden for Venstre i Spidsen. Fra 1.
Aug. 1913 redigeres det af Folketingsmand C.
Ekman.
A. M. D.
aftroppe (milit.), efter endt Tjeneste opløse en
Militærafdeling, i Reglen for at lade
Mandskabet enkeltvis ell. i mindre Grupper
(Korporalskaber) søge Kvartererne.
Aftryk, 1) Eksemplar af en Genstand, som
fremstilles ved Trykning, en Bog, et Litografi,
et Kobberstik o. s. v.
2) en Form, tilvejebragt ved at trykke
Genstanden mod et plastisk Legeme ell. omvendt,
og som tjener til enten at give de fornødne
Anvisninger, hvis Genstanden skal mangfoldiggøres,
som naar man trykker en Nøgle af i Voks, ell.
til at give Oplysning om Genstandens Tilstand,
som naar man med Guttaperka tager A. af
Riffelgangene ell. med Bly tager A. af Fænghullet
og Fænghulstappen i en Kanon.
(F. W.). E. Th.
aftrække. 1) Tage et enkelt Aftryk af en
Bogtrykkerform, f. Eks. til Korrektur.
2) give Brugsgenstande af Metal ell. Træ den
sidste mekaniske Tildannelse, navnlig ved
Skrabning, hvortil ved Metalarbejde benyttes en
Sletfil, som føres paa langs frem og tilbage over
Stykket under Anvendelse af Olie, for at den
ikke skal bide for stærkt; ved Træarbejde
benyttes et c. 1/2—1 mm tykt Staalblik,
Trækkejernet, som trækkes hen over Stykket skraat
over Aarerne, idet det danner en lille Vinkel
med Bevægelsesretningen. Kanten, som er
hærdet, blankt anløben og slebet, sløves snart og
sættes derefter op ved, at man med et Polerstaal
trykker en lille Grat op. — A. benyttes særlig
om ny Ure og om brugte Knive (Barberknive)
som Udtryk for henh. en Eftergaaen og en
Skærpning.
(F. W.) E. Th.
Aftrækker (Aftrækkerapparat) paa
Haandskydevaaben tjener til at bevirke
Skuddets Affyring ved et Tryk af Skyttens Finger.
Ved nyere Geværer fæstes A. i Reglen ved en
Stift til Stangen ell. Aftrækkerfjederen, hvorved
den faar et bevægeligt Omdrejningspunkt. Den
beskyttes mod tilfældige Tryk ved Haandbøjlen
ell. Aftrækkerbøjlen. Ved Militærgeværer haves
haardt Aftræk (2—4 kg), ved Luksus- og
Sportsvaaben let Aftræk (se Snelle). Trykpunkter,
ved hvilke Aftrækket deles i to ell. tre Dele, findes
ofte anbragte ved Militærgeværer.
(E. P.). C. Q.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
