Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - afsætte - afsøge - Afsøgning - aftakle - Aftegning (Aftegn), se Lød - Aftenbakke, se Natravn - Aftenbakker, se Flagermus - Aftenbladet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Endepunkt og indstiller Kikkerten paa det Signal, der
er anbragt i det andet Endepunkt. Ved Afsætning
af meget lange Linier kan man gaa frem paa den
Maade, at man fra det ene Endepunkt af Linien
afsætter et Stykke af denne med et Instrument
indrettet til Vinkelmaaling, derefter flytter dette
til Endepunktet af det først afsatte Stykke og
afsætter en ny Linie, som med den første danner
en Vinkel paa 180° o. s. v. Kan man ikke se fra
det ene Endepunkt til det andet, maa man ved
en Opmaaling bestemme den relative Beliggenhed
af Endepunkterne og et tredie Punkt, som
kan ses fra det ene Endepunkt; man kan da
beregne Vinklen mellem Retningerne fra dette til
det andet Endepunkt og Retningen til det nævnte
tredie Punkt, og ved Hjælp af denne Vinkel kan
man afsætte den søgte Retning. Denne Opgave
faar særlig Bet. ved Udstikning af Tunnellinier;
de tre Punkters relative Beliggenhed maa da
bestemmes ved en meget omhyggelig Triangulation.
2) Afsætning af krumme Linier. Ved
Afsætning af Vejlinier og navnlig af Jernbanelinier
skal der i Reglen som Overgang fra een Retning
til en anden indskydes et Stykke af en Cirkelbue.
Man afsætter først de to rette Linier, maaler den
Vinkel, de danner med hinanden, og beregner af
denne og af Radiens Længde Afstanden fra
Vinkelpunktet til de Punkter, hvor Overgangen
finder Sted fra den rette Linie til Cirkelbuen og
omvendt, de saakaldte Tangentpunkter. Man kan
derefter fra Tangenterne afsætte saa mange
Punkter af Cirkelbuen som fornødent, idet man
f. Eks. kan beregne disses retvinklede
Koordinater i Forhold til Tangenterne som
Abscisseakser og Tangentpunkterne som
Begyndelsespunkter. Til dette Brug forefindes Tabeller, f.
Eks. Kröhnke: »Handbuch zum Abstecken
von Curven«. 3) Afsætning af Vinkler. Hertil
bruges Vinkelmaalerne, f. Eks. for den rette
Vinkel Vinkelspejl ell. Prismekors, for andre
Vinkelstørrelser Sekstant, Diopterlineal og
Teodolit, idet man i alle Tilfælde opstiller
Instrumentet i det Punkt, hvor Vinklens Toppunkt skal
ligge, og afsætter begge Vinkelbenene. 4)
Afsætning af Højder. Hvad enten det gælder om at
tilvejebringe Punkter med samme Højde
(Planeringer, Horisontalkurver) ell. Punkter med
forsk., men forud bestemte Højder (Længde- og
Tværprofiler), sker Afsætningen ved Hjælp af
Nivellerinstrumenter (se Nivellering). 5)
Afsætning af Arealer sker ved Afsætning af
de rette ell. krumme Linier, som ifølge en forud
foretagen Beregning indeslutter det Areal, der
ønskes afsat.
En særegen Art af Afsætninger er
Skelafsætninger, hvor det gælder om i Marken at
afsætte Grænselinien mellem forsk. Ejendomme,
naar denne er forsvundet, ell. der er opstaaet
Tvivl om dens rigtige Beliggenhed. En saadan
Skelafsætning kan, naar Forretningen skal have
retslig Gyldighed, kun foretages af Landinspektører
ell. Landmaalere, og som Grundlag for
Afsætningen kan kun bruges det Kort, paa hvilket
Delingen af Bymarken i sin Tid ved Udskiftning
af Fællesskabet er foretaget, det saakaldte
Udskiftningskort, samt for de Skels Vedk., der i en
senere Tid er fremkomne ved Deling af en enkelt
Ejendom mellem fl. forsk. Ejere (Parcelskel), de
saakaldte Udstykningskort, som forefindes i
Landbrugsministeriet.
En Opgave af samme Art men langt større
Omfang forekommer, naar der efter Fredsslutninger
ell. Grænsereguleringer mellem Staterne
skal foretages Grænseafsætninger. De
enkelte Punkter i Grænserne afsættes da enten
i Forhold til forud ved Triangulation bestemte
Fikspunkter ell. direkte ved astron. Observationer.
(H. C.) H. V. N.
2) Man taler om at afsætte en Arvelod til
fraværende Arving. Tidligere skulde dette altid ske,
naar det var givet, at en Arving var rejst bort,
og hans Død ikke var bevist. Nu, efter Frd. 11.
Septbr 1839 § 2, afsættes der alene Arvelod til
saadanne borteværende Arvinger, om hvilke det
er givet, at de har overlevet Arveladeren; i
modsat Fald deler de øvrige Arvinger Boet, men
melder Arvingen sig inden 15 Aar fra Arveladerens
Død at regne, kan han kræve sin Lod af de
øvrige, dog uden det i Mellemtiden oppebaarne
Udbytte.
V. B.
3) (Søv.), at indtegne i et Søkort et Skibs
Plads ell. Kurs, hvilket udføres ved Passer og
Parallellineal.
H. E.
afsøge bruges i Militærsproget i Forbindelsen
a. Terrainet (ell. en bestemt Terraingenstand f.
Eks. en Landsby, Skov o. l.) for til Sikkerhed for
egne Tropper at komme til Kundskab om, hvorvidt
Fjenden opholder sig i dette. Afsøgningen
foretages i Reglen ved Patrouiller, saa vidt
Omstændighederne tillader det, af Rytteri.
B. P. B.
Afsøgning af et Farvand kan ske: 1) med Lod
og andre Dybdemaalere for at finde Grundenes
Beliggenhed ved Opmaaling; 2) med Fartøjer
ell. Torpedobaade for at konstatere fjendtlige
Fartøjers ell. Miners Nærværelse; 3) med
Projektører om Natten for at finde fjendtlige
Fartøjer ell. for under Skydeøvelserne at sikre sig
frit Skudfelt.
H. E.
aftakle, at fraslaa og nedtage Sejlene i et
Sejlskib, samt at udskære alt løbende Gods (ɔ:
Tovværk til Betjening af Sejl og Rær).
H. E.
Aftegning (Aftegn), se Lød.
Aftenbakke, se Natravn.
Aftenbakker, se Flagermus.
Aftenbladet. 1) Med denne o. l. Titler har
fl. Aviser i Løbet af 19. Aarh. set Lyset i Kbhvn.
Det første »Aftenblad« viste sig 1822, kun i
nogle enkelte Numre, men blev fortsat som »Nyt
Aftenblad« 1824—26 under Redaktion af den fra
den Baggesen-Oehlenschläger’ske Strid og som
Holberg-Udgiver bekendte Litterat A. E. Boye,
der navnlig søgte at give Bladet et vist æstetisk
Sving. Med Forbigaaelse af et »Kjøbenhavns
Aftenblad«, som J. K. Høst 1831 udgav i 47 Numre,
træffer vi atter Boye som Redaktør af »Nyt
Aftenblad« 1844; i dette Hverv efterfulgtes han af
Juristen H. Trojel det flg. Aar. I de tre Aar, i
hvilke Bladet bestod under dennes Auspicier,
gjorde han sig særlig til Talsmand for Christian
VIII’s Regeringsprincipper, hvad der havde
mange Udfald fra liberal Side mod Bladet til
Følge; bl. a. søgte han at knytte J. L. Heiberg
til Bladet som Medarbejder, hvad der dog ikke
lykkedes. Med den ny Tid i 1848 kunde Bladet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
