Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - afskove - afskraa - Afskrift - Afskrivning ell. Nedskrivning - afskrubbe - Afskrækkelsesteorien (den saakaldte gamle Afskrækkelsesteori) - afskære Dampen - afslaaet - Afslag - Afsnit - Afsondring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frembringeisen af en ny Bevoksning af Træer paa
samme Areal.
afskraa 1) (tysk »abschrägen«), give en skraa
Endeflade, benævnes ogsaa skærpe, straffe
(Træarbejder), forjynge (Træarbejder og
Murarbejder), skæfte (af Sadelmageren om en Rem, der
skal bukkes og forsynes med Spænde).
2) (tysk »abschroten« ɔ: befri for Affald) kaldes
at tildanne Metaller, navnlig i Pladeform, i varm
Tilstand ved Hjælp af Hammer og »Skraamejsel«.
Da Skraamejslen kommer i Berøring med
det glødende Metal, maa dens Æg hyppig dyppes
i koldt Vand for ikke at afhærdes. Skal en Stang
afskraas, og Smeden er alene, sættes ofte det
mejseldannede Stokjern i Ambolthullet, og der
arbejdes mod det med Slag med Hammeren.
Stykket hugges ofte ikke helt igennem for ikke
at beskadige Stokjernet, og Affaldet skilles da
helt fra Stykket ved Slag af Hammeren.
(F. W.). E. Th.
Afskrift. En A. af et Aktstykke (en Kopi af
et Dokument) er en ordret, skriftlig Gengivelse
af Aktstykkets Indhold. For saa vidt A. kan
bevises at være rigtig, ved en Bekræftelse af
Notarius Publicus, ved 2 Vidner ell. paa anden Maade,
kan den tjene til Bevis for det afskrevnes,
Originalens, Eksistens paa den Tid, da A. blev taget,
og for saa vidt det endvidere kan bevises, at
Originalen var et ægte Dokument, kan den, naar
Originalen ikke kan skaffes, afgive et lige saa
godt Bevis som denne. Dog kan man næppe, som
ved Originalen, kræve den angivne Udsteders
Ed paa Underskriftens Ægthed, jfr. D. L. 5—1—6.
I mange Tilfælde vil den, der forfærdiger en falsk
A., kunne straffes som for egentlig Dokumentfalsk
efter dansk Straffelovs §§ 268 ell. 270. I
Alm. kan A. derimod ikke erstatte Originalen.
V. B.
Afskrivning ell. Nedskrivning. Ved
Opgørelsen af en Status vil Ejendelene (Aktiverne)
jævnlig have forandret deres Værdi fra forrige
Opgørelse ell. fra Anskaffelsesdagen, saaledes at
en A. (Amortisation) maa finde Sted. Saavel
ændrede Konjunkturer som Benyttelse og Slid
kan foranledige Værdiforringelsen og begrunde
A., der bliver til en Bortskrivning, hvis
Værdien skønnes lig Nul. Se Statusopgørelse.
C. Th.
afskrubbe (tekn.), skrubbe, er at give
Metallet i kold Tilstand ell. Træ den grove
Tildannelse ved at tage eet ell. flere Lag forholdsvis
tykke Spaaner af dem. Man skrubdrejer,
skrubhøvler og skrubfiler. Modsat Skrubning ell.
Afskrubning er Sletning. Ved Træets Skrubdrejning
anvendes Røret (Skylpen), et Huljern; ved dets
Skrubhøvling Skrubhøvlen, som ogsaa har krum
Æg; ved begge Processer faar Træet derfor ikke
en glat, men en bølgedannet Overflade.
(F. W.) E. Th.
Afskrækkelsesteorien (den saakaldte gamle
Afskrækkelsesteori), een af de mange Straffeteorier,
lærer, at Staten straffer Forbryderen »andre
til Eksempel og Forskrækkelse«, og at Straffene
derfor maa være af en saadan Beskaffenhed, at
selve Straffeeksekutionen kan virke skræmmende
paa dem, der maatte omgaas med forbryderiske
Tanker. Paa Grundlag af denne Teori
udvikledes de særlig for 18. Aarh. kendte barbariske
Straffemetoder (kvalificerede Dødsstraffe,
Lemlæstelser, Piskning, Gabestok etc.), ligesom den
endnu i dansk Ret bevarede offentlige Fuldbyrdelse
af Dødsstraf er en Rest af A. I øvrigt er A.
i denne Form nu overalt ganske forladt (se
nærmere Straffeteori).
A. Gl.
afskære Dampen. I en Dampmaskine siger
man, at Dampen afskæres i det Øjeblik,
Glideren lukker for den Kanal, gennem hvilken
Dampen strømmer ind i Maskinens Cylinder.
H. P. C.
afslaaet kaldes Vildandrikken i den Tid (Juni
og Juli Maaneder), hvor den er »i Ro« ɔ: fælder
Svingfjerene og er ude af Stand til at flyve.
Kaldes derfor ogsaa Roandrik.
Afslag. Efter dansk Ret kan enhver Person,
hvem en anden tilbyder ell. overdrager en
Rettighed, afslaa denne, saaledes at den aldrig
bliver hans, og ikke blot opgive Rettigheden, som
naar han har faaet en saadan. Dette har navnlig
Bet. ved Arv; men Betingelsen er, at han er
raadig over sin Formue, f. Eks. ikke er umyndig
ell. gaaet fallit.
V. B.
Afsnit 1) (mat.) (Segment) betyder i
Geometrien en Del af en Linie, en Plan ell. et
Legeme. I første Tilfælde begrænses det af to
Punkter, i andet Tilfælde af en ret Linie og en
Bue, i tredie af en Plan og et Stykke af Legemets
Overflade. Eks. Cirkelafsnit og
Kugleafsnit.
Chr. C.
2) (milit.). I den ældre permanente Befæstning
bruges Betegnelsen A. (almindeligt ell.
særegent) om de indre Værker, der skal
standse Fjenden, efter at han er trængt over
Hovedvolden. Det almindelige A. bestod af
en Enceinte, der i øvrigt ogsaa kommer til
Anvendelse i den moderne Befæstning, ell. i
særlige Tilfælde af et Citadel. Det særegne A.
fandtes kun paa Hovedvoldens sandsynligste
Angrebspunkter og bestod ofte ved den bastionære
Befæstning af en Vold med foranliggende Grav
mellem Bastionens Skulderpunkter, og ved den
polygonale Befæstning af en murbeklædt Vold
bag de udadgaaende Vinkler. I den moderne
permanente Befæstning bruges Betegnelsen A.
om de Stillinger, som Forsvareren undertiden
forbereder mellem Fortlinie og Enceinte enten
for at hindre Angriberens videre frontale
Fremrykning ell. hans Udbredelse til Siderne, hvis
det skulde lykkes ham at trænge gennem
Fortlinien. I Feltbefæstningen betegnes enhver
Terrainstrækning, der egner sig til at forsvares,
for et A., og ved Indretning af Landsbyer og
Skove til Forsvar dannes ofte indre A., f.
Eks. bag en bred Vej ell. i den bagudvendende
Kant af en Lysning. Baade i Fæstningskrigen og
i Feltkrigen, hvor Kampen drejer sig om en
feltbefæstet Stilling, vil Forsvareren og ogsaa ofte
Angriberen dele det af dem besatte Omraade i
Fronter, og disse igen i A. under
Afsnitskommandører. Under Minekrigen dannes A. ved
Iværksættelse af de Spærringer, der er
forberedte i Minegangene for at hindre de fjendtlige
Minørers Fremtrængen.
Sch. P.
Afsondring 1) ell. Afløsning. Herved
betegnes i Geologien den Tilbøjelighed, som næsten
alle Stenarter har til at spaltes efter visse
bestemte Flader, Afsondrings- ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
