- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
272

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrodite - afrunde - afruste - Afrustning, se Fredssagen og Haag-Konferencer - Afrømningssalte, se Stassfurter-Salte - Afsavn - Afsigt - Afsivning, d. s. s. Dræning - afskage - Afskalning - Afsked, se Reces - Afskedigelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afrodite-Billede, men forestiller en alm. jordisk
Hetære). Rent genreagtige Billeder har den
senere Kunst frembragt i Mængde; vi ser
Gudinden siddende i Badet ell. strygende Vandet
af sit Haar ell. spejlende sig. Den mest
yndefulde af disse Kompositioner, der har tjent til
Motiv for mange antikke Bronzestatuetter,
viser os A. løsende sine Sandaler, før hun gaar
i Bad. I Relief og Maleri (pompejanske
Vægbilleder) forekommer hyppig større, samlede
Kompositioner med A. som Hoved- ell. Bifigur
(delvis efter Forbilleder fra den alexandrinske
Kunst), saaledes Paris’ Dom; Paris og Helene,
omgivne af A., Peitho og Eros; Adonis’ Død;
Ares og A.; forskellige Grupperinger af A. og
hendes Ledsagere (Chariterne, Eros o. s. v.)
[Smlg. Astarte og Venus].
C. B.

afrunde. I Sprogvidenskaben siges en Lyd at
afrundes, naar den i Tidens Løb mister sin
Læberunding, hvilket i visse Sprog og Dialekter
er et hyppigt Fænomen. Saaledes har man paa
Djursland i for y, e for ø og æ for ö, som i
Grin, Smærrebre for Gryn, Smørrebrød. Eng.
har i gammel Tid afrundet ø som i green, i den
ældste Skikkelse groene, og y, som i mice, ældst
mys. Senere er ogsaa det korte u blevet
afrundet, saa at vi har faaet den ejendommelige Lyd
i sun og lign.
O. Jsp.

afruste (Søv.), en ældre Betegnelse for at
udtage Kanoner og andet Artillerimateriel af et
Orlogsskib, hvilket i Reglen foretoges efter endt
Togt; nutildags forbliver Kanoner, Ammunition
og andet Artillerimateriel om Bord i Skibene, saa
at disse kan mobiliseres paa meget kort Varsel.
H. E.

Afrustning, se Fredssagen og
Haag-Konferencer.

Afrømningssalte, se Stassfurter-Salte.

Afsavn. Naar en Person har berøvet en anden
dennes retmæssige Nydelse og Brug af en Ting
ell. et andet Formuegode, og han ifalder
Ansvar herfor, siges han at blive ansvarlig for
Afsavnet deraf (se nærmere Erstatning).
V. B.

Afsigt, i det ældre danske Retssprog
ensbetydende med Dom ell. Kendelse.
P. J. J.

Afsivning, d. s. s. Dræning.

afskage (Søv.), et gl. Udtryk for at overhale
en Talje.
H. P. C.

Afskalning (Deskvamation) betegner en
abnorm, stærk Løsning og Afstødning af
Overhudens øverste Lag. I St. f. den normalt,
stedfindende, umærkelige Fjernelse af de afdøde
Hornceller viser der sig en Dannelse af
klidagtige Skæl ell. af større, mere
sammenhængende Flager, ofte ledsaget af Kløe. Denne
Tilstand er altid et Resultat af en forøget
Blodtilstrømning ell. Betændelse i den egl. Hud,
saaledes ved Skarlagensfeber, Rosen,
Forbrændinger og adskillige Hudsygdomme. A. forsvinder
derfor af sig selv, naar den forudgaaende og
til Grund liggende Lidelse er ophørt, og
udkræver for saa vidt ingen selvstændig Behandling;
dog kan Forløbet afkortes og de generende
Symptomer formindskes ved hyppige, lunkne
Afvaskninger ell. Bade og ved Indgnidninger
med Fedt ell. Coldcream.
E. P-n.

Afsked, se Reces.

Afskedigelse taler man om, naar et
personligt Tjenesteforhold ophæves, enten
Afskedigelsen udgaar ensidigt fra Principalens Side, ell.
den ansatte kræver Afsked, fordi han
ønsker at udtræde af Forholdet.

I private Tjenesteforhold, der enten
udtrykkeligt er indgaaede paa Opsigelse, ell. som
er indgaaede periodevis, ell. uden nogen
Tidsbegrænsning, vil begge Parter frit kunne kræve
Forholdet ophævet for Fremtiden, dog
ordentligvis kun med et passende Varsel. I
Tyendeforhold fastsætter den danske Tyendelov af 10.
Maj 1854 et vist lovbestemt Varsel. I højere
Tjenesteforhold er 3 Maaneders Varsel det
sædvanlige. Er Tjenesteforholdet derimod
indgaaet for et bestemt Tidsrum, derunder
udtrykkeligt paa Livstid, er det Hovedreglen, at
Parterne ikke vilkaarligt kan opløse Forholdet.
Men ligesom det naturligvis altid kan ophæves
p. Gr. a. væsentlig Misligholdelse ell. andre
bristende Forudsætninger, saaledes maa det
regelmæssigt ogsaa antages, at den, der har bundet
hele sin Arbejdskraft for usædvanlig lang Tid,
maa kunne udtræde af Forholdet med passende
Varsel, eventuelt mod passende Godtgørelse.
Den tyske borgerlige Lovbogs § 626 tillader
overhovedet Opsigelse af et Tjenesteforhold fra
begge Sider, naar der foreligger en »vigtig
Grund«, i hvilken Henseende Domstolene frit
skønner over Opløsningsgrundens Vigtighed for
den Paagældende.

I offentlige Tjenesteforhold, indgaaede
mellem Staten og dens Embedsmænd, er
Forholdet forsk., efter som Tjenestemanden blot er
ansat indtil videre (à volonté) ell. paa bestemt
Tid, enten paa Livstid (à vie) ell. paa bestemte
Aar, hvilket sidste er det sædvanlige i
Nordamerikas Forenede Stater og Schweiz. Hvor
Tjenestemanden kun er ansat indtil videre ell.
paa Opsigelse, kan Staten altid afskedige ham,
ofte dog kun imod Pension; hvor han derimod
er ansat paa bestemt Tid ell. Livstid, har Staten
ingen fri Afskedigelsesret, medens Embedsmanden
derimod regelmæssigt frit kan begære sin
Afsked, undertiden endog med Pension.

I de fleste Stater er største Delen af
Embedsmændene kun ansat indtil videre
og kan saaledes formelt altid frit
afskediges, selv om det betragtes som et
Misbrug at afskedige en Embedsmand uden
tilstrækkelig Grund. M. H. t. Ministrene og
undertiden visse nær til dem knyttede høje admin.
Embedsmænd er det i parlamentariske Lande
endog Skik og Brug, at de er tvungne til selv
at søge Afsked, saa snart de lider parlamentarisk
Nederlag. En Undtagelsesstilling indtager
dog alle Vegne — bortset fra Finland —
Dommerne, idet de overalt er ansatte paa bestemt
Tid og oftest endog paa Livstid, saaledes at
de, bortset fra Embedsforbrydelse og ligefrem
Utjenstdygtighed ell. Omordning af Domstolene,
kun kan afsættes ved Dom. I England kan
dog Dommerne tillige afskediges efter en
Adresse til Kongen vedtaget af begge Parlamentshuse,
og i Sverige kan Højesterets Medlemmer
fjernes fra deres Stilling, naar de af Rigsdagens
Opionsnævn erklæres for ikke at besidde Rigsdagens
Tillid, et Tilfælde, der dog aldrig er forekommet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free