Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrika - Afrika. Klima
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(i Danmark c. 70 %). Middelhavskysten
hjemsøges ofte af tørre, støvførende og brændende
hede Ørkenvinde (Scirocco, Samum, Chamsin),
hyppigst i Foraaret. De ud for dette Bælte
liggende Øer: Azorerne, Madeira og Canarerne
stemmer væsentlig overens med Marokkos
Vestkyst, og navnlig Madeira er berømt som et
fortrinligt Kursted for Brystsyge (Jan. 16°, Juli
22,5°). Paa Azorerne hersker der derimod i
Vintertiden meget heftige Vinde, saa at man endog
overalt har maattet beskytte Orangehaverne
med Mure ell. levende Hegn. Maj til Oktbr er
regnløse, men i de øvrige Maaneder falder c.
750 mm Regn. I Foraarstiden hjemsøges Øerne
stundom af »Leste«, en tør, støvførende
Ørkenvind, der stammer fra Sahara.
Naar man fra Kystegnene vandrer mod S.,
betræder man de uhyre Ørkenlande, der under
Navnet Sahara strækker sig mellem 30° og 17°
n. Br. og fra Atlanterhavet i V. til det Røde
Hav i Ø. Faa Egne paa Jorden egner sig
sikkert bedre til at illustrere den uhyre Bet., som
Klimaet spiller for et Lands hele Udseende.
Sahara er nemlig ikke som tidligere antaget en
gl. Havbund, men det er en meteorologisk
Dannelse, hvis hele ørkenagtige Karakter og
kulturfjendske Jordbund udelukkende er et
Resultat af dets ejendommelige Klima og fremfor
alt af dets næsten totale Mangel paa Regn. Om
Sommeren blæser der over Sahara en kraftig
Nordostpassat, der forhindrer Dannelsen af de
smaa Cykloner med opstigende Luft, hvoraf
Regnen i disse Egne afhænger. Heller ikke
Vinterregnen N. fra evner i Reglen at trænge
ind i Sahara, thi i Vintertiden er Ørkenen
Sædet for et højt Lufttryk, og i den centrale Del
træffer vi paa denne Aarstid enten Vindstille ell.
svage Vinde, der mod S. efterhaanden gaar
over i Nordostpassaten. Sahara bliver derfor
yderst regnfattig. Tidligere antog man, at
Ørkenen var absolut regnløs, men nyere
Undersøgelser har belært os om, at der navnlig i de
bjergrige Partier af og til falder stærke Byger.
S. fra trænger den tropiske Sommerregn
lejlighedsvis frem til Aïr og endog til Tibesti,
medens omvendt Ahaggars Bjergland stundom
inddrages i Vinterregnbæltet N. fra. Men bortset
fra disse Undtagelser er Regn de fleste Steder
saa sjælden, at man f. Eks. i Kalala for en
Del bruger Salt til Bygningsmateriale, og naar
der en sjælden Gang falder en Byge, er Husene
i den Grad udsatte for at opløses, at man i
Moskeerne beder Allah forskaane Landet for
Regn. Luften er selvfølgelig yderst tør og
skyløs, og Solstraalernes Virkning i Sommertiden
uhyre stor, medens omvendt Udstraalingen i
Vinternætterne faar Termometret til at synke
dybt. Dagvarmen stiger i Sommermaanederne
til over 50° i Skyggen, og Sandet opvarmes til
70°. Men selv paa denne Tid udmærker
Nætterne sig ved en forfriskende Kølighed, og om
Vinteren synker Nattemperaturen lejlighedsvis
indtil 5° under Frysepunktet, og Bækkene i
Oaserne dækkes med et tyndt Islag.
Omtr. paa 17° n. Br. ligger Sydgrænsen for
den egl. Ørken. S. herfor begynder Titumna ɔ:
den store Steppe, hvorigennem Overgangen sker
til Sudan’s Savanner og dermed til Zonen for
den tropiske Regn. Denne falder atter i tre
Afdelinger: et nordligt og et sydligt Sommerregnbælte
og et mellem disse liggende Omraade med
Helaarsregn. Vi betragter først a) det
nordlige Sommerregnbælte. Dette ligger
omtr. mellem 17°—5° n. Br. og omfatter
Øvreguinea, Senegambien, Sudan og Landene omkr.
Øvre Nil. Dette Omraades Vind- og Regnforhold
har en udpræget monsunagtig Karakter. Om
Vinteren blæser overalt nordøstlige tørre
Passatvinde, men efterhaanden som Solen nærmer
sig den nordlige Vendekreds, flytter det lave
Lufttryk mod N., og Passaten afløses af
sydvestlige Monsunvinde, der fra Guinea-Bugten
blæser ind over Landet og naar frem lige til
Abessinien. Bedst kendt er Forholdene langs
Vestkysten. I Senegambien (16° n. Br.) blæser
Nordostpassaten endnu i de 8 Maaneder af
Aaret; men jo længere man kommer mod S., desto
svagere og kortere bliver dens Herredømme.
I den øvrige Tid hersker Sydvestmonsunen,
der medfører Regn. Regnmængden vokser
derfor fra 1/2 m i N. til 3 m mod S. Ogsaa inde i
Landet falder i Sommertiden store Regnmængder.
I Kuka (13° n. Br.) ved Tsad-Søen regner
det fra Juni til Septbr, og i hele det indre
Sudan sættes Tusinder af Kvadratkilometer under
Vand, men den fugtige Luft er overordentlig
usund, og selv blandt de Indfødte er Dødeligheden
paa denne Tid stor. I de østlige Egne
omkr. Nilen varer Regnen fra Marts til Novbr,
men medens Juli og Aug. N. f. 10° n. Br. i det
hele er de regnrigeste Maaneder, bliver de
nærmere ved Ækvator regnfattigere, idet største
Delen af Regnen falder ved Beg. og Slutn. af
Monsunen. I Abessinien er Vindforholdene p.
Gr. a. Landets bjergrige Karakter mindre
regelmæssige. I den nordlige Del ligger
Regntiden fra Apr. til Septbr, i den sydlige fra
Febr til Septbr med en Afbrydelse i Tiden fra
Apr. til Juni. — Varmen er i dette Omraade
meget betydelig, og man træffer her og i de
tilgrænsende Dele af Sahara nogle af Jordens
varmeste Egne; dette gælder navnlig et Parti,
der strækker sig fra Bab-el-Mandeb over
Bahr-el-Arab og Tsad-Søen til V. f. Timbuktu og
derfra i en Bue mod N. op i Ørkenen ind til
Ahaggar og Tibesti, hvilket Parti har en aarlig
Middelvarme paa over 30° C.; Maksima paa hen
imod 50 forekommer ikke sjældent, ja langs
Kysterne af det Røde Hav stiger Lufttemperaturen
endog stundom til 56°. — b) S. f. 5°
n. Br. bliver Regntiden dobbelt ell. rettere: vi
faar Helaarsregn med Maksima omkr. de
Tider, da Solen er i Zenit. Dette Bæltes
Klimaforhold er ikke særlig godt undersøgte, men i
det hele kan man sige, at disse ækvatoriale
Egne af Afrika er meget regnrige, ja et Par
Steder, i Liberia og Kamerun har man en
Nedbørsmængde paa over 200 cm. Kamerun er
endogsaa den næstregnrigeste Egn paa Jorden; en
Station (Debundja) har endog en Gennemsnitsnedbør
paa 937 cm, der kun overgaas af Cherra
Pundji i det nordøstlige Forindien med 1179
cm. Ogsaa Egnene omkr. Kongo’s Mellemløb
har en meget betydelig Regnmængde, hvorfor
Kongo ogsaa er Verdens næstvandrigeste Flod.
Langs Østsiden strækker Helaarsregnens Bælte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
