Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afghanistan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes, hvor Jorden ikke er opdyrket, Kratskove
af Pil, Poppel og Tamarisk. Kun i de højere
Bjergegne er Regnmængden stor nok til, at
Skove kan findes uden for Flodernes
umiddelbare Nærhed, men i disse Højder er
det løvfældende Skov og Naaleskov. Paa
Sefid-Koh, Koh-i-Baba og Hindukoh findes
smukke Skove af Eg, Platan, Valnød, Fyr
(Pinus pinaster, pinea og longifolia) og Gran (Abies
excelsa). I større Højder vokser Ceder (Cedrus
deodara), Taks og Lærk. Ogsaa i Bjergene ved
Indiens Grænser findes Skove. Oven over
Bjergenes Skybælte forsvinder Skoven atter og
erstattes af Højsteppe, hvis Arter for største
Delen er andre end de lavere Egnes Stepper, men
hvis Vegetationskarakter væsentlig er den
samme. I det regnfattige Klima, som hersker i
A., er Landbrug kun muligt ved Anvendelse af
kunstig Vanding, og de dyrkede Arealer er
derfor kun smaa. De fleste Floder er paa begge
Sider omgivne af et smallere ell. bredere Bælte
af Kulturland, gennemvævet med et Net af
Vandingskanaler. For at undgaa for stort
Vandtab ved Fordampning er Kanalerne
overdækkede. I de fleste Egne tages to Afgrøder. Om
Vinteren dyrkes Hvede, Byg, Linser og
Bønner. Efter Foraarshøsten saas Ris, Hirse, Majs.
I de højere Egne tages kun en enkelt Afgrøde
om Sommeren. Som Brødplante er Hveden af
størst Bet. Af andre Kulturplanter kan nævnes
Meloner, Sukkerrør, Bomuld, Krap, Ricinus og
Tobak. Af Frugttræer dyrkes Abrikoser,
Ferskner, Mandler, Granatæbler og i de lavest
liggende Egne ved Hamun-Sumpen endog
Dadler. Af vildtvoksende Planter, som har
økonomisk Bet., maa nævnes Valnødtræet, Rhabarber
og Dyvelsdræk (Narthex asa foetida), hvilken
sidste i stor Mængde udføres til Indien, hvor
den anvendes som Krydderi.
Dyreverdenen er den samme som i det
øvrige Eran. Af Rovdyr forekommer Sjakal,
Hyæne, Leopard, Tiger, Bjørn, Ulv og Ræv. I
Skovene findes Raadyr og Vildsvin, paa
Bjergene Stenbukke o. a. Arter af Geder. I de
lavere Steppeegne græsser Hjorder af Gazeller
og Vildæsler. Afghanerne er dygtige Jægere.
De har fortrinlige Jagthunde, og Afretning af
Falke til Jagt staar endnu i fuldt Flor. Blandt
Husdyrene er de fedthalede Faar de vigtigste.
Okser anvendes til Trækbrug. Som Lastdyr
bruges Dromedaren, i fl. Egne ogsaa den tvepuklede
Kamel. Af Kamelerne faas tillige Uld til
Telttæpperne. Hestene i A. er fortrinlige, og der
foregaar en betydelig Eksport af Heste til
Indien.
Befolkningen i A. er langt fra at danne
en Enhed, men bestaar af forskellige Stammer,
som til forskellige Tider og fra forskellige
Steder er trængte ind i Landet. Talrigst er det
herskende Folk, Afghanerne (c. 1 1/2 Mill.). De
er af høj Vækst, mathvid Hudfarve, de har en
stærkt bøjet Næse, tykke Læber, mørke Øjne,
blaasort, glat Haar og stærk Skægvækst. I
Udseende minder de meget om Jøderne og skal
efter deres egen Tradition stamme ned fra
Israels ti Stammer, en Overlevering, som man
imidlertid ikke kan tillægge nogen Værdi. Mod
Vest er de lysere af Hudfarve end mod Øst, hvor
de har blandet sig stærkt med Indiere, som
forhen udgjorde Hovedmassen af Befolkningen
i de østlige Provinser. Afghanerne kalder deres
Land Pushtu-khva og Sproget Pushtu. Det
afghanske Sprog hører til den persiske
Sprogstamme af den indoeuropæiske Sprogæt. Det
er haardt og fuldt af Strubelyde og anses for
lidet velklingende. Afghanernes Huse har ofte
fl. Etager, store Sale og i Midten en Gaard,
omgivet af Søjlegange og med Vandspring i
Midten. Møblementet er tarveligt. Klædningen er
mod Ø. indisk, i Byerne persisk, men i
Bjergene bærer de deres Nationaldragt, lang Skjorte,
vide, sorte Benklæder, et Faareskind som Kappe,
broget, ofte meget kostbar Hue og
Læderstøvler. Kvinderne bærer Slør i Fremmedes
Nærværelse, fletter Guldmønter i Haaret, bærer
Guld- og Sølvkæder om Halsen og smykker sig
med Ringe paa Hænderne, i Ørerne og i
Næsen. Afghanerne er et krigersk Hyrde- og
Rytterfolk. De er altid bevæbnede med lange
Bøsser, Dolke og undertiden med Bue og Pil.
Karakteren roses i Reglen ikke. De er ridderlige,
tapre og gæstfri. Deres Væsen er frejdigt og
aabenhjertigt, men den tilsyneladende aabne og
ærlige Opførsel er i Reglen kun et Skjul for
Mistro og Havesyge. Religionen er Islam.
Mellem de sunnitiske Afghanere og de shiitiske
Persere hersker et glødende Had. Afghanerne er
ineget overtroiske, lægger stærk Vægt paa
Astrologi og Tryllemidler, og de har et Utal af
lokale Helgene, hvis Altre træffes overalt i
Landet. De afghanske Stammer er inddelte i
Klaner, som igen er delte i Underklaner. Hver
Underklan styres af en Høvding, hvis Værdighed
i Reglen er arvelig. Klanen styres af en Kan,
som udnævnes af Emiren i Kabul. Retsplejen
besørges af Muftier og Kadier, som dømmer
efter Koranen og gamle Vedtægter. Strafbart
er f. Eks. Fejghed i Krigen, Ulydighed mod
Stammens Overhoved og Drab uden Aarsag;
derimod er Blodhævn tilladt, og de enkelte
Familier og Kaner ligger derfor ofte i bestandig
Krig med hverandre. De fire største afghanske
Stammer er Durani, Jusufzai, Ghilzai
og Vaziri. Durani-Stammen bor i Midten af
A. ved Hilmend-Flodens Mellemløb. Til denne
Stamme hører Fyrsten, og af den vælges de
højeste Embedsmænd. Den har i mindre Grad
end de øvrige Stammer bevaret sit Selvstyre i
indre Anliggender. Den største Del af Stammen
lever som Nomader. Sommeren tilbringes i de
græsrige Bjerge, men om Vinteren opholder de
sig paa Sletterne. Jusufzai-Stammen bor S. f.
Kabul-Floden. Den er delt i et stort Antal
Klaner, som i Alm. ligger i Strid indbyrdes.
Ghilzai-Stammen bor mellem Kandahar og
Sulejman-Bjergene. De var tidligere Landets
mægtigste Stamme og har gennemført Selvstyre
inden for hver Klan. Vaziri’erne nærmest
Indiens Grænse er under britisk Herredømme,
ligesom en mindre Stamme, Afridierne.
Medens Afghanerne væsentlig ernærer sig som
nomadiserende Hyrder ell. som Embedsmænd
og Krigere, bestaar den bosiddende Befolkning
for en stor Del af Tadsjiker (c. 1 Mill.).
Disse lever dels paa Landet som Agerdyrkere,
dels i Byerne som Haandværkere og Købmænd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
