- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
217

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Affutage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sporvidde; de har altid en Forstilling, der forbindes
saaledes med Lavetten til et 4-hjulet Køretøj,
at Forstilling og Lavet bliver meget uafhængige
af hinanden, hvorved Køretøjet bedre bliver i
Stand til at føres frem selv i ugunstigt
Terrain; de er forsynede med Skjolde til Dækning
af Mandskabet og Sæder til Transport af
Mandskabet; hele Køretøjet trækkes af 6 Heste og
styres ved en Vognstang. Under Skydningen
rekylerer Lavetten ikke, idet en Del af
Rekylen udtømmes ved, at Kanonen løber tilbage
paa selve Lavetten, medens Resten optages af
Bremser paa Lavetten; under Kanonens
Tilbageløb paa Lavetten spændes Fjedre, der atter
fører Kanonen frem i Skudstillingen. Den alm.
Type for de nyere Fæstnings- og
Belejringsaffutager
er de saakaldte
Voldlavetter; de er ligesom Feltaffutagerne
Lavetter, men meget sværere og højere, ligesom
de har betydelig højere Hjul og større Sporvidde;
de forbindes, naar de skal transporteres,
ligesom Feltaffutagerne med en Forstilling, saa de
danner et 4-hjulet Køretøj, men Forbindelsen
er langt stivere end ved Feltaffutagerne, da de
kun skal transporteres ad Veje og jævnt
Terrain. De er almindeligvis hverken forsynede
med Skjolde til Dækning af Mandskabet ell.
med Sæder til Transport af dette.
Kystaffutagerne er i Alm. Slædeaffutager; de er
ofte forsynede med Skjolde, der som en Kasse
omgiver hele Kanonen og Affutagen; de er,
navnlig ved de store Kanoner, ret komplicerede og
forsynede med en Mængde forskellige
Konstruktioner til Manipulation af de store Vægte samt
til Ophejsning og Ansætning af de svære
Projektiler og Ladninger.

I Fæstninger anvendes foruden disse alm.
Typer paa A. en stor Mængde af særlige
Konstruktioner, afpassede efter den Plads, de er
anbragte paa, og den Kraft, man raader over til
deres Betjening. Af saadanne A. skal nævnes:
Taarnaffutager, hvor A. er omgivet af og
paa meget forsk. Maade sammenbygget med et
Pansertaarn, Kaponiereaffutager, hvor
A. er indrettet til at opstilles i meget
indskrænkede Rum, rekylfri A., hvor man helt har
ophævet Rekylen, f. Eks. de saakaldte
Krinolineaffutager, hvor det Pivot, hvori
Kanonens Tapper hviler, er anbragt paa en fast
Opstander, Forsvindingsaffutager,
hvor Kanonen efter hvert Skud sænkes ned
bag den foranliggende Dækning,
Kappeaffutager, hvor Kanonen ved Skuddets
Afgang glider tilbage i en om Kanonen lagt Kappe,
der sammen med Kanonen danner en hydraulisk
Bremse, Jernbaneaffutager (affût-truc),
hvor A. er sammenbygget med en
Jernbanevogn, saa man kan skyde fra selve
Banelegemet, Ballonskytsaffutager, der er
konstruerede, saa de tillader meget store
Elevationer, Morterstole, konstruerede til Brug
for meget korte Kanoner, Morterer, og
bestaaende i det væsentligste af 2 meget lave
trekantede Vægge, der vender den ene Vinkelspids, i
hvilken der er anbragt Tappelejer, hvori
Morterens Tapper hviler, opad, medens de hviler
med den modstaaende Side direkte paa
Underlaget, Brisken.
H. H.

illustration placeholder
Fæstningsaffutage.


A. (Søv.) var indtil 1500 temmelig primitiv, idet
der sjælden var Tale om at forandre
Højderetningen af Kanonen, da denne var fast forbundet
til Underlaget. I Beg. af 16. Aarh. indførtes en
Skibsrapert, der bestod af 2 Sidevægge af
Træ, Vangerne, forbundne til hinanden ved en
solid Bund. Foroven i Vangerne var der Lejer
for Kanonens Tapper, der støbtes i eet med
Kanonen, anbragtes lidt foran for dennes
Tyngdepunkt og var korte og cylindriske, saaledes at
Kanonen kunde drejes om dem i Højderetningen.
En Højderetningskile blev drevet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free