Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adelcrantz, Göran Josuæ, sv. Arkitekt (1668-1739) - Adelcrantz, Karl Fredrik, sv. Arkitekt (1716-96) - Adeler, dansk Adelsslægt - Adeler, dansk Admiral, se Adelaer - Adeler, se Clark - Adelersborg, se Dragsholm - Adelfi - Adelgade, se Alfarvej - Adelgunde, se Adel- i Personnavne - Adelheid ell. Adele, Datter af Markgrev Konrad af Meissen - Adelheidsquelle, se Heilbrunn - Adelholzen, Badested i Øvrebayern - Adelhus - Adélie-Land - Adelige Klostre, se Jomfrukloster - Adelklever, se Anemone - Adelkone - Adelsberg (slovenisk: Postojna), Flække i Krain, Østerrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han (han hed opr. Törnquist), og 1715
overtog han efter Tessin Slots- og
Stadsarkitektsværdigheden, men 1727 afskedigedes han
pludselig p. Gr. a. Deltagelse i politiske
Stridigheder. A. gav Tegning til den ny Katarina
kyrka, som rejste sig paa Söder i Stockholm
efter den gamles Brand 1723. 1730—37 ledede
han Fuldførelsen af »Hedvig Eleonora« (ogsaa
kaldet »Östermalmskyrkan«) i Hovedstaden.
A. M. D.
Adelcrantz [↱a.-], Karl Fredrik, sv. Arkitekt
(1716—96), foregaaendes Søn. Faderen bestemte
ham p. Gr. a. sine egne bitre Erfaringer for
Embedsvejen, som han ogsaa efter endte
Upsalastudier betraadte. Men da Faderen var død,
fulgte A. sin inderste Trang og kastede sig
med Iver over Studiet af Bygningskunst. 1739—44
foretog han i den Anledning Rejser i
Frankrig og Italien, blev senere Konduktør ved
Bygningen af Stockholms Slot, 1750 Hofintendant.
Som Arkitekt øvede han stor Indflydelse
paa sin Tids svenske Bygningskunst. 1768
omdannede han »Ritare-akademien« til et
virkeligt Kunstakademi (»Malare- och
bildhuggareakademien«) og var selv dets Forstander til
Aaret før sin Død. Blandt hans mange Værker
kan nævnes Kina Slot ved Drottningholm, den
stilfulde Adolf Fredriks kyrka i Stockholm og
det kgl. Operahus (1774—82). Han lagde ogsaa
Planen til det vigtige Led i Stockholmstrafikken
»Norrbro«, fra Slottet til Gustaf Adolf’s Torg. —
1766 blev han Friherre. Hans store Begavelse
og udsøgte Smag gjorde ham meget velset ved
Hoffet. Herved skaffede han sig Fjender blandt
»mössorna«, som 1771 anklagede ham for en
Kommission p. Gr. a. en ubetydelig Ændring i
Slottets Byggeplan. Snart kom dog Statskuppet
1772, og dermed ophørte Forfølgelsen. 1890 lod
»Svenska Akademien« præge en Medaille til
Minde om ham, og C. R. Nyblom skrev en
Minderune (trykt i »Sv. Akad. handl.« 1890).
A. M. D.
Adeler, dansk Adelsslægt, hvis Stamfader,
Admiral Cort Sivertsen, »Adler«, 7. Febr
1666 blev ophøjet i adelig Stand med flg.
Vaaben: et firdelt Skjold med hvidt Hjerteskjold,
hvori et Orlogsskib, i 1. Felt en halv
guldbevæbnet, sort Ørn i Sølv, i 2. en af en Sky kommende
blottet Arm, holdende et afhugget Tyrkerhoved
paa Spidsen af en Kaarde, i Guld, i 3. et
Sølv-Kastel i Sort, i 4. tre under hinanden liggende
Sølvmaaner i Blaat; paa Hjelmen syv
Galeigallioner, hver med en rød Standart med tre
Sølvmaaner, i den midterste Gallion en paa en
blaa Kugle staaende Fortuna.
Cort A.’s ældre Søn, Schoutbynacht,
Kommandant paa Dansborg Sivert Cortsen A.
døde ugift 1683, den yngre Søn, Gehejmeraad
Fr. Chr. A. (1668—1726), købte Dragsholm 1694,
han var desuden Ejer af flere Godser. I sit
Ægteskab med Henriette Margr. v. Lente
havde han bl. a. Sønnerne Konferensraad Chr.
Lente af A. (1699—1757), Opretteren af
Stamhuset Adelersborg (se Dragsholm), og
Gehejmeraad Theodor L. af A. (1702—67), der henh.
21. Marts 1727 og 4. Aug. 1758 fik Bevilling til at
forene deres Forældres Slægtsnavne og
Vaabener. En tredie Søn, Gehejmeraad Fr. A. (1700—66),
blev Fader til den i friherrelig Stand 24.
Marts 1784 ophøjede Kammerherre Conrad
(Cort) Wilhelm Baron A. (1739—85), hvis
Sønnedatters Datter er den friherrelige Slægt
Zytphen-Adelers Stammoder, og til
Kammerherre Theodor A. (1747—1826), som
fik den store Guldmedaille for sine Fortjenester
som Godsejer. Sidstnævntes Søn, Oberstløjtnant
Johannes Emil A. (1777—1842), blev Baron
1. Novbr 1826; fra ham nedstammer alle
Slægtens nulevende Medlemmer. Det Lente-A.’ske
Vaaben lagdes alt 1804 i Graven med
Generalløjtnant Conrad L. af A.
Slægten har ejet Gimsø Kloster, Bratsberg,
Sæbygaard, Egemark, Algestrup, Hindsgavl,
Ullerup, Sohngaardsholm, Høgholm, Eskjær,
Bustrup og Lykkesholm.
P. B. G.
Adeler, dansk Admiral, se Adelaer.
Adeler [↱ädilə], se Clark.
Adelersborg, se Dragsholm.
Adelfī (af gr. ἀδελφός, Broder), bot.,
Støvdragernes Sammenvoksning, dog kun for
Støvtraadenes Vedk. Kan i mange Tilfælde opfattes
som Kløvning ell. Forgrening af eet Støvblad.
Linné begrundede herpaa tre af sine »Klasser«,
nemlig den 16. (de enknippede), hvor alle
Støvdragerne er sammenvoksede i eet Rør (f.
Eks. Malvaceerne), den 17. (toknippede), hvor
der findes to Støvdragerbundter (Corydalis,
Papilionaceae), og den 18. (flerknippede) med fl.
saadanne (Hypericum, visse Myrtaceer).
V. A. P.
Adelgade, se Alfarvej.
Adelgunde, se Adel- i Personnavne.
Adelheid ell. Adele, Datter af Markgrev
Konrad af Meissen, ægtede 1152 den danske
Konge Sven Grade og fik, vistnok med Urette,
Skyld for hans Iver for tysk Skik og
Hensynsløshed over for nordiske Sædvaner. Efter hans
Fald ægtede hun en tysk Greve.
H. O.
Adelheidsquelle [↱a.-], se Heilbrunn.
Adelholzen [↱a.-], Badested i Øvrebayern, St.
Bergen, 656 m o. H. med kalk- og kulsyreholdige
Kilder, der benyttes til Bade- og Drikkekure.
Ogsaa Moor- (Dynd-) bade. Aabent hele Aaret,
benyttes særlig ved Nyre- og Blærelidelser.
E. F.
Adelhus, i gl. Dansk: Hovedbygning.
Adélie-Land [ade’li-], et af Dumont d’Urville
1840 opdaget antarktisk Land under 66—67°
s. Br. og 140° ø. L. Det har en
Gennemsnitshøjde af 1000—1200 m.
Adelige Klostre, se Jomfrukloster.
Adelklever, se Anemone.
Adelkone var i det ældre danske Retssprog
(indtil 16. Aarh.) Betegnelsen for Ægtehustruen
i Modsætning til Frillen.
P. J. J.
Adelsberg [↱a.-] (slovenisk: Postojna), Flække i
Krain, Østerrig, c. 60 km SV. f. Laibach, ved
Jernbane, har (1900) 3636 mest sloveniske Indb.
NV. f. Byen ligger Schlossberg (676 m) med
Ruiner af Borgen A. og den berømte
Drypstenshule Adelsbergergrotten, som bestaar
af fire Grotter med to Sideforgreninger, der
naar en samlet Længde af c. 5 km. Floden Poik
træder ind i Hulen 19 m under Indgangen og
forsvinder under Jorden efter et Løb paa 800
m. Hulens Temp. er 9—11°. Den mest storartede
Del af Hulen er »Kalvariebjerget«, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
